Epiglottitis, akut

Jesper Andersen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Klinisk diagnose baseret på
    • Højfebril, påvirket almen tilstand
    • Dyspnø med inspiratorisk stridor
    • Synkebesvær, savlen, spytflåd

Behandling

  • Livreddende behandling med sikring af frie luftveje
  • Steroid for at forhindre ødem
  • Antibiotisk behandling intravenøst

Henvisning

  • Sjælden diagnose, henvise akut ved mistanke. Indlægges med lægeledsagelse i ambulance
  • Vaccination forebygger sygdommen

Seneste væsentlige ændringer

  • Fortsat stort set ingen tilfælde blandt børn efter indførelse af vaccination i 1993

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk anamnese og kliniske fund

Sygehistorie1

  • Pludseligt indsættende med hurtig udvikling indenfor få timer
  • Patient, som er meget medtaget og har høj feber op til 40 C og medtaget almentilstand
  • Dyspnø, især i form af inspiratorisk stridor
  • Synkebesvær, savler med spytflåd og kan ikke synke spyttet
  • Sidder helst med hovedet holdt forover
  • Hæs eller grødet stemme
  • Irritabilitet, motorisk uro

Kliniske fund1

  • Ved et sygdomsbillede, som beskrevet ovenfor, er sandsynligheden for akut epiglottit meget høj
  • Man skal da ikke gøre forsøg på inspektion af fauces, fordi der er risiko for, at hvis der kommer ventrikelindhold op i øsofagus, så kan det udløse respirationsstop
  • Hvis man alligevel har inspiceret fauces, vil epiglottis hos et barn kunne ses rød og betydeligt opsvulmet - som et "kirsebær" bag tungeroden
  • Ved telefonkonsultation
    • Høj feber, stridor, synkebesvær, foretrækker siddende stilling

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ikke relevante når diagnosen mistænkes

Andre undersøgelser hos specialist

  • Bloddyrkning, evt. lumbalpunktur

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Frie luftveje
  • Bekæmpe infektion

Generelt om behandlingen

  • Sygehusbehandling
  • Patienten transporteres siddende
  • Transporten sker lægeledsaget
  • Ved lang transporttid (> 1 time) bør antibiotika gives parenteralt før transport
  • Patienten skal være fastende, indtil situationen er under kontrol
  • I akutmodtagelsen kan diagnosen sikres ved fiberendoscopi
  • Derpå som regel intubation i et par dage

Håndtering i almen praksis

  • Ved mistanke henvises akut til hospital under lægeledsagelse

Råd til patienten

  • Sikre vaccination af børn i børnevaccinationsprogrammet. Ved akut sygdom med vejrtrækningsbesvær, kontakt lægen akut

Medicinsk behandling2

  • Ætiologisk agens
    • Hos børn dominerer H. influenzae, hos voksne forekommer også gruppe A streptokokker og stafylokokker
  • Diagnostiske undersøgelser
    • Dyrkning af sekret fra epiglottis, svælg. Bloddyrkninger
  • Empirisk terapi parenteralt ved start af behandlingen
  • Ved vækst af streptokokker
  • Ved vækst af følsom H. influenzae
  • Ved penicillinresistent H. influenzae
    • Behandles efter resistensbestemmelse
  • Ved penicillinallergi
    • 3-7 % af penicillinallergikere har samtidigt cefalosporinallergi
    • I disse tilfælde kan chloramphenicol i.v anvendes
  • Behandlingstid er 7-10 dage
  • Steroid, f.eks.
    • Hydrokortison 200 mg i.v. til voksne (børn 2-4 mg/kg) kan reducere ødem. Gives over mindst ½ min

Anden behandling

  • Nasotrakeal intubation er som regel nødvendig, sjældnere trakeotomi
  • Ved respirationsstop kan man prøve mund-til-mund ventilation
  • Nødtrakeotomi indebærer perforation af membrana cricothyreoidea, f.eks. ved hjælp af flere grove kanyler eller perifere venekanyler (PVK)

Forebyggende behandling

Henvisning

  • Ved mistanke om akut epiglottit skal sygehuset straks varsles, og barnet omgående transporteres dertil
  • Læge skal følge med og være forberedt, også mentalt, på at intubere eller trakeotomere. Endvidere forberedt på genoplivning, f.eks. mund-til-mund ventilation. I forbindelse med hospitalsforløbet hos voksne blev 16 % intuberet og ca. 10 % tracheotomeret, men flere børn intuberes1

Opfølgning

Plan

  • Almindeligvis ikke påkrævet

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Respirationsproblemerne kan hurtigt blive værre og føre til respirationsstop

Komplikationer

  • Respirationsstop

Prognose2

  • Korrekt og tidlig behandling giver god prognose
  • Ubehandlet og ved for sent indsættende behandling kan tilstanden være dødelig

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Bakteriel infektion i hypofarynx som omfatter epiglottis
  • Udvikles hurtigt indenfor få timer og præges af inspiratorisk respirationsbesvær med ru stridor
  • Betydelige synkesmerter, høj feber og medtaget almentilstand

Forekomst

  • Sjælden; en undersøgelse i Roskilde Amt 1996-2005 viste 35 tilfælde, hvoraf de 34 var hos voksne, mens en nyere undersøgelse i Vestjylland fra 1997-2012 har fundet samme tendens med 37 tilfælde, hvoraf 36 var hos voksne
  • Tilstanden er blevet endnu sjældnere, efter at vaccination mod Haemophilus influenza type B (Hib-vaccine) i 1993 blev en del af børnevaccinationsprogrammet. To år efter indførelsen af vaccinen i Danmark så man et fald på 72 % i forekomsten hos børn. Langt de fleste tilfælde i Danmark forekommer hos voksne, og forekomsten er næsten stationær hos voksne
  • Samme mønster er set i alle lande, hvor man har indført vaccinen som en fast del af børnevaccinationsprogrammet
  • Sygdommen er ikke anmeldelsespligtig, men det er meningitis forårsaget af Haemophilus influenza type B, som der er en meget lav forekomst af i Danmark, også pga. indførelsen af vaccination i 1993

Ætiologi og patogenese

  • Skyldes oftest en bakteriel infektion, typisk hos børn er årsagen Haemophilus influenzae type B, men hos voksne kan andre bakterier som streptokokker og stafylokokker samt virus være årsag1
  • De fleste patienter med Haemophilus influenzae type B epiglottit har også sepsis og er alment medtaget
  • Difteri var tidligere en hyppig årsag, særlig blandt voksne, men er i dag meget sjælden som følge af vaccination i den vestlige verden, men forekommer på grund af lav vaccinationsdækning i det tidligere Østeuropa1

Disponerende faktorer

  • Initialt kan det starte som en viral luftvejsinfektion1
  • Uvaccineret. Vaccinationsstatus i Danmark var for 12 mdr. booster for børn født i 2022, ca. 96 % og 5 års booster for børn født i 2018 var 90 %3 

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Woods CR. Epiglottitis (Supreglottiits): clinical features and diagnosis. www.uptodate.com. Wolters Kluwer. 2023.
  2. Wong RJ, Bhutani VK. Uncomplicated hyperbilirubinemia in term and late preterm infants: Risk factors, clinical manifestations and neurologic complications. www.uptodate.com. Wolters Kluwer. 2023.
  3. Statens Seruminstitut.

Fagmedarbejdere

Jesper Andersen

ledende overlæge, ph.d., klinisk lektor, Børn- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Københavns Universitetshospital, Hillerød

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen