Fallots tetralogi

Kim Kristensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Tegn kan være cyanose, dyspnø og dårlig trivsel
  • Endelig diagnose stilles ved ekkokardiografi

Behandling

  • Ved svære symptomer i nyfødthedsperioden kan der være brug for prostaglandin 
  • Kirurgi 
  • Ved hypercyanotisk anfald; forsøg at presse knæene op mod brystet

Henvisning

  • Ved mistanke om Fallot`s tetralogi henvises akut til børneafdeling, som tager stilling til viderehenvisning til børnekardiolog

Diagnose

  • Mistanken bliver vakt ud fra kliniske symptomer og fund. Endelig diagnose stilles ved ekkokardiografi eventuelt suppleret med CT1

Sygehistorie

  • Cyanose i neonatalperioden er typisk; ofte fortæller forældrene om blåfarvning af læber, hud og slimhinder
  • Børn uden symptomer i neonatalperioden får gradvist problemer gennem første leveår
    • Cyanose
    • Funktionsdyspnø
    • Et klassisk træk hos børn med højre-venstre shunt er, at de sætter sig på hug - squatter - med knæene mod brystet for at komme sig efter fysisk aktivitet
  • En sjælden gang opdages tilstanden først i forbindelse med et hypercyanotisk anfald
  • Klinisk spænder sygdommen fra de meget milde former med beskeden pulmonal udløbsobstruktion, fravær af cyanose og hjertesvigt til de svære med udtalt pulmonal obstruktion og cyanose

Kliniske fund

  • Klassiske fund ved Fallots tetralogi:
    • Cyanose
    • Clubbing ("trommestikfingre")
    • Kraftig enkel anden hjertelyd
    • Crescendo/decrescendo holosystolisk mislyd med p.m. langs venstre sternalrand og med udstråling mod ryggen
    • Palpabel impuls fra højre ventrikel ved nederste venstre sternalrand
  • Fund ved hypercyanotisk anfald
    • Ekstrem cyanose
    • Lufthunger med hyperpnø
    • Angst

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Laboratorieprøver kan vise polycytæmi
  • EKG viser ofte tegn på højre aksedeviation og højre ventrikel hypertrofi

Andre undersøgelser hos specialist

  • Arteriel blodgas viser som regel normal pH og normal pCO2 undtagen i ekstreme tilfælde
  • Iltmætningen varierer med sværhedsgraden af pulmonalstenosen 
  • Rtg. thorax viser som regel normal hjertestørrelse, men hjertet har form som en støvle 
  • Diagnosen stilles ved ekkokardiografi
  • Angiografi kan være nødvendig for at planlægge evt. kirurgisk intervention
  • CT-angiografi eller MR kan give yderligere oplysninger om anatomi

Differentialdiagnoser

  • Respiratorisk distress syndrom
  • Pulmonal hypertension 
  • Aortastenose 
  • Patent ductus arteriosus
  • Astmatisk bronkitis og pneumoni

Behandling

Behandlingsmål

  • Forhindre tidlige og sene komplikationer

Generelt om behandlingen

  • Prostaglandin E1 til nyfødte børn med Fallots tetralogi som hurtigt får forværring af tilstanden. Dette for at forhindre lukning af ductus arteriosus 
  • Ilt til alle børn med iltsaturation under 70 % 
  • Kirurgisk behandling er nødvendig
    • Optimal alder for kirurgi afhænger af de individuelle anatomiske forhold

Håndtering i almen praksis

  • Vaccineres i henhold til børnevaccinationsprogrammet, idet der fra 6-månedersalderen desuden bør gives influenzavaccine til ikke radikalt opererede børn. Lav tærskel for henvisning til børneafdeling ved luftvejsinfektion

Råd til patienten

  • Under et hypercyanotisk anfald hjælper det ofte at presse knæene på brystet (knee-chest manøvre)

Medikamentel behandling

  • til nyfødte med ductus afhængigt kredsløb
  • Betablokker til forebyggelse af hypercyanotiske anfald

Anden behandling

Kirurgi2

  • Tidlig kirurgisk behandling af børn med udtalt hypoksæmi
    • Hensigten er at opretholde tilstrækkeligt flow i lungecirkulationen
    • Dette gøres ved at lave en "systemisk-til-lungearterie-shunt"
    • Typisk indsættes et gore-tex rør fra a. subclavia til a. pulmonalis (Blalock-Taussig shunt)
  • Endelig kirurgisk behandling (som regel i 6-månedersalderen)
    • Omfatter VSD-lukning, resektion af pulmonalstenosen og valvulotomi eller patch i udløbsområdet

Forebyggende behandling

  • Profylaktisk antibiotikabehandling mod endokarditis før indgreb, som kan føre til bakteriæmi, er indiceret hos enkelte patienter
  • Betablokker til forebyggelse af hypercyanotiske anfald

Henvisning

  • Akut henvisning til børneafdeling med børnekardiologisk ekspertise ved mistanke om tilstanden

Opfølgning

  • Sker ved børnekardiolog

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Tilstandens naturlige forløb afhænger hovedsageligt af graden af pulmonalstenose
  • Ubehandlet er 1 års mortalitet ca. 25 %, 3 års mortalitet ca. 40 %, 10 års mortalitet ca. 70 % og 40 års mortalitet ca. 95 %

Komplikationer

  • Hypercyanotiske anfald kan være dødelige
  • Komplikationer til polycytæmi, bl.a. tromboemboliske episoder
  • En hyppig komplikation til kirurgisk korrektion af Fallots tetralogi er pulmonalinsufficiens
    • De fleste tolererer denne fint i mange år, men enkelte udvikler progressiv højresidig hjertedilatation og evt. sekundær tricuspidal-insufficiens med behov for klapprotese3
  • Personer, som er opereret for Fallots tetralogi, har øget forekomsten af pludselig død, bl.a. pga. arytmier 

Prognose

  • Med moderne kirurgisk behandling er prognosen forholdsvis god4
  • Efter initial korrektiv kirurgi er rapporteret en 25-års overlevelse på 94 %5

Baggrundsoplysninger

Definition2

  • Medfødt hjertefejl med:
    1. Pulmonalstenose
    2. Ventrikelseptum-defekt (VSD)
    3. Overridende aorta - dvs. over ventrikelseptum defekten
    4. Højre ventrikel hypertrofi

Forekomst

  • Fallots tetralogi udgør 6-15 % af medfødte hjertefejl og forekommer hos ca. 4 pr. 10.000 nyfødte
  • Tilstanden er den mest almindelige af de cyanotiske medfødte hjertefejl4

Ætiologi og patogenese

  • Ætiologi
    • Årsagen er ukendt
    • Dyremodeller tyder på, at Fallots tetralogi forårsages af abnormal migration af ectodermalt fostervæv
    • Enkelte tilfælde forekommer i forbindelse med
      • Mikrodeletion af kromosom 22 (22q11DS) (15 %)   
      • Trisomi 21 (Downs syndrom)
      • Føtalt alkohol syndrom
      • Føtalt karbamazepin syndrom
      • Føtalt fenytoin syndrom
      • Ubehandlet maternel fenylketonuri
  • Patofysiologi
    • Kombinationen af forsnævring af udløbsdelen af højre ventrikel (infundibulum) og nonrestriktiv VSD forårsager højre-til-venstre shunt gennem septumdefekten
    • Dette giver et relativt fald i pulmonale flow
    • Ved svær pulmonalstenose kan barnet være afhængig af åben ductus arteriosus for at opnå tilstrækkelig iltning af blodet
      • Lukning af ductus vil være kritisk, hvilket er baggrunden for behandling med prostaglandin E1
    • Som regel forværres pulmonalstenosen over tid, og de kliniske tegn på nedsat iltning af blodet forstærkes
  • En alvorlig tilstand ved Fallots tetralogi er "Fallot-anfald" eller "hypercyanotisk anfald"
    • Anfaldene skyldes pludseligt fald i pulmonale flow
    • Dermed opstår akut hypoksæmi, acidose, krampeanfald og evt. død
  • Fallots tetralogi er associeret med øget forekomst af andre hjertefejl

Disponerende faktorer

  • Familiær forekomst af Fallots tetralogi
  • Brug/misbrug af alkohol, carbamazepin eller phenytoin i svangerskabet

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Dette informerer børnekardiologen om

  • Tilstanden, behandling og prognose
  • Forældre (og senere til barnet) om behovet for endokarditprofylakse i risikosituationer
  • Tegn på og behandling af hypercyanotiske anfald

Link til patientinformation

    Link til vejledninger

    Illustrationer

    Tegninger

      Animationer

      Patientorganisationer

      Kilder

      Referencer

      1. Wise-Faberowski L, Asija R, McElhinney DB. Tetralogy of Fallot: Everything you wanted to know but were afraid to ask. Paediatr Anaesth. 2019; 29.; 475-482. Vis kilde
      2. Medfødt hjertesygdom. Vis kilde
      3. Keld Sørensen og Lars Søndergaard. Medfødt hjertesygdom, Den Nationale Behandlingsvejledning. Vis kilde
      4. Apitz C, Webb GD, Redington AN. Tetralogy of Falot. Lancet. 2009; 374.; 1462-1471. Vis kilde
      5. Libby P et al. Brunwald's Heart Disease, a Textbook of Cardiovascular Medicine. Philadelphia. Saunders Elsevier. 2008.

      Fagmedarbejdere

      Kim Kristensen

      overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Næstved Sygehus

      Bo Christensen

      professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      DisclaimerLægehåndbogen