Kraniosynostose

Kim Kristensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Diagnosen baserer sig på kliniske fund, CT
  • Ved mistanke om syndromal kraniosynostose foretages molekylærgenetiske undersøgelser

Behandling

  • Operation i 3-9-mdrs.alderen

Henvisning

  • Ved mistanke om kraniesynostose henvises til lokal børneafdeling, som tager stilling til viderehenvisning til det kraniofaciale team på Rigshospitalet eller Aarhus Universitet Hospital

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen baserer sig på kliniske fund, CT og molekylærgenetiske undersøgelser

Sygehistorie

  • Kraniosynostose er oftest til stede ved fødslen, men tilstanden bliver ikke altid diagnosticeret, hvis den er mild
  • Som regel diagnosticeres en kraniedeformitet i løbet af de første måneder af livet

Afklar følgende

  • Hvilken stilling sover barnet i?
    • For at skelne kraniosynostose fra plagiocefali uden synostose

Kliniske fund

  • Formen på kalvariet er typisk for hver af de forskellige typer sutursynostoser
  • Målinger af hovedomfanget er afgørende for at påvise ledsagende mikrocefali eller makrocefali (forårsaget af hydrocefalus)
  • Børn med kraniofaciale misdannelser bør gennemgå en grundig undersøgelse af nakke, ryg, fingre og tæer

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Måling af hovedomfang og palpation af kranium mhp. vurdering af fontaneller

Andre undersøgelser hos specialist

  • Molekylærgenetisk undersøgelse ved mistanke om syndrom1
  • Klinisk undersøgelse er som regel tilstrækkelig til at diagnosticere enkelt-sutur kraniosynostose,
  • CT giver et tydeligt billede af suturerne
    • Herudover bidrager CT til vurderingen af evt. strukturelle ændringer i hjernen (f.eks. hydrocefalus, agenese af corpus callosum) og til at ekskludere andre årsager til asymmetrisk vækst (f.eks. hjernehemiatrofi, kronisk subduralt hæmatom)
    • Tredimensionel rekonstruktion af CT-billeder er en hjælp for kirurgen. som planlægger rekonstruktion af kraniofacial deformitet

Differentialdiagnoser

  • Deformationsbetinget plagiocefali
    • Skævt kranium uden synostose, se billede
    • Er blevet hyppig, efter at man anbefaler, at spædbørn skal sove på ryggen, se positionel hovedskævhed
    • Diagnosen stilles ved at inspicere barnets hoved ovenfra 2
    • Hovedet er typisk rundt ved fødslen, men bliver skævt i løbet af uger til måneder
    • Præmature børn har større risiko for at få skævt hoved
    • For at hindre udvikling af skævt kranium skal forældrene informeres om, at barnet bør ligge på alternerende side af baghovedet

Behandling

Behandlingsmål

  • Forhindre hjerneskader
  • Korrektion af misdannelser

Generelt om behandlingen 3

  • Håndteringen af et barn med kraniofaciale misdannelser kræver tværfagligt teamarbejde
  • Barnet skal helst vurderes i løbet af de første uger af livet
  • Behandlingen er kirurgisk korrektion

Håndtering i almen praksis

  • Ved mistanke henvises elektivt til børneafdeling. Ved tegn på øget intrakranielt tryk akut

Råd til patienten

  • Ingen

Kirurgi

  • Bedste tidspunkt for behandling er i 3-9-mdrs.alderen
  • Ved øget intrakranielt tryk er hurtig dekompression påkrævet

Kirurgisk intervention ved ikke-syndromal kraniosynostose 

  • Sagittal synostose
    • Indgrebet indebærer enten en stribeformet kraniektomi eller remodellering af kraniet med fjernelse af involverede knogler, som så trimmes, reformes og fikseres
    • Der er rapporteret succes med anvendelse af en minimalt invasiv endoskopisk metode4
  • Coronal synostose
    • Formålet er at øge den anteroposteriore længde af kalvariet
  • Metopisk synostose
    • Formålet er at øge volumet af forreste kraniale fossa

Kirurgisk intervention ved syndromal kraniosynostose5,3

  • Indebærer korrektion af kraniosynostosen i 3-6-mdrs.alder, og evt. korrektion af ekstremitetsdefekter i 1-2-årsalder
  • Som ung voksen udføres indgreb for at normalisere udseende og korrigere malokklusion, forudgået af ofte langvarig ortodontisk behandling
  • Tæt opfølgning er vigtig efter kirurgi for at kontrollere, at suturerne ikke gror sammen igen

Forebyggende behandling

  • Ingen

Henvisning

  • Ved mistanke om kraniosynostose henvises til den lokale børneafdeling, som vil viderehenvise til det kraniofaciale team på Aarhus Universitet Hospital eller Rigshospitalet, såfremt diagnosen bekræftes

Opfølgning

  • Sker ved det kraniofasciale team

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose6

Sygdomsforløb

  • Normalt ukompliceret

Komplikationer

  • De vigtigste komplikationer forbundet med ukorrigeret kraniosynostose er øget intrakranielt tryk, asymmetri af ansigtet, forsinket udvikling, malokklusion og manglende samsyn
  • Asymmetri af orbitae fører til skelen med risiko for unilateralt synstab

Prognose

  • God

Baggrundsoplysninger

Definition 3,2

  • Kraniosynostose er en kraniedeformitet hos børn, som skyldes for tidlig lukning af en eller flere kraniesuturer
  • En kraniosynostose kan være en isoleret defekt eller en del af et syndrom

Forekomst

  • Forekommer hos 1 af 2000 nyfødte børn 3

Ætiologi og patogenese

  • Knoglerne i kraniet består af kraniebasis og kalvariet - se illustrationer7
  • Væksten af kraniet stimuleres primært af hjernens vækst
    • Hjernen vokser hurtigt i fosterstadiet og de første tre leveår
    • Et barn født til termin har næsten 40 % af sit voksne hjernevolumen; ved 3-årsalderen er det 80 %

Lukning af suturer og fontaneller

Tegning af kranium hos nyfødt.

 

  • Suturer og fontaneller lukker sig på forskellige tidspunkter
  • Metopiske sutur
    • Lukker sig mellem 9 mdr. og 2 år, men kan bestå til voksenalder
  • Coronale, sagittale og lambdoide suturer
    • Lukker sig klinisk ved 6-12 mdr.
    • Lukker sig anatomisk ved 30-40 år
  • Forreste fontanelle
    • Lukker sig i andet leveår
  • Bagerste fontanelle
    • Lukker sig mellem 3-6 måneder

Ætiologi

  • Årsagen til ikke-syndromal kraniosynostose er ukendt, tilstanden optræder sporadisk i de fleste tilfælde

Kraniosynostoser

  • Angives som enkle, når kun én sutur er involveret, og sammensatte, når to eller flere suturer er involveret
  • Sagittalsuturen er afficeret i 40-60 % af tilfældene
  • Coronalsuturen er afficeret i 20-30 %
  • Metopiske sutur er afficeret i færre end 10 %
  • Ren lambdoid synostose er sjælden
  • Syndromisk kraniosynostose er mindre hyppig (20 %)

Kraniosynostose-syndromer 3,2

  • Mere end 150 forskellige beskrevet 
  • Øget risiko for forhøjet intrakranielt tryk og hydrocephalus
  • Involverer ofte andre organsystemer udover de kraniofaciale misdannelser
  • Mange patienter har en familieanamnese med unormal hovedform
  • Muenkes syndrom8
    • Autosomal dominant arvelig tilstand
    • Skyldes mutation i genet for fibroblast vækst faktor receptor 3, FGFR3, i 75 % af tilfældene mutationen P250R
    • Kliniske fund omfatter bl.a. coronal kraniosynostose (uni- eller bikoronal)
    • Normal psykomotorisk udvikling
    • Ofte normale hænder og fødder, men carpal-tarsal fusion er diagnostisk
    • Evt. kirurgisk kranioplastik for at forhindre øget intrakranielt tryk eller for at korrigere kraniets form
  • Crouzons syndrom5
    • Autosomal dominant arvelig tilstand
    • Skyldes mutation i genet for fibroblast vækst faktor receptor 2, FGFR2
    • Næsten 60 % skyldes nymutationer, associeret med paternel alder over 35 år
    • Forekommer hos 1 af 25.000 fødte og udgør 5 % af tilfælde med kraniosynostose
    • Kliniske fund inkluderer kraniosynostose, brakycefali, midfacial hypoplasi, hypertelorisme, proptose, opticusatrofi
    • Normale hænder og fødder
    • Evt. kirurgisk korrektion af kraniosynostose og/eller kraniofaciale deformiteter
  • Aperts syndrom5
    • Acrocephalosyndactyli type 1
    • Skyldes mutation i genet for fibroblast vækst faktor receptor 2, FGFR2, oftest nymutation
    • Autosomal dominant tilstand, som forekommer hos 1 af 160.000 nyfødte
    • Symmetrisk syndaktyli af alle ekstremiteter
    • Andre kliniske fund inkluderer misdannet kranium, hypertelorisme, midfacial hypoplasi, choanalatresi- eller stenose og smalle orbitae
    • Intrakranielle misdannelser forekommer med variabel mental retardering
    • Kardiale og renale misdannelser kan også forekomme

Disponerende faktorer

  • Familiær ikke-syndromal kraniosynostose hos 2-6 % af børn med sagittal synostose og 8-14 % af børn med coronal synostose. Overføres som en autosomal dominant tilstand

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

Illustrationer

Kilder

Referencer

  1. Wilkie AO, Bochukova EG, Hansen RM, Taylor IB, Rannan-Eliya SV, Byren JC, Wall SA, Ramos L, Venâncio M, Hurst JA, O'rourke AW, Williams LJ, Seller A, Lester T. Clinical dividends from the molecular genetic diagnosis of craniosynostosis. Am J Med Genet A. 2007; 143A.; 1941-9. Vis kilde
  2. Governale LS. Craniosynostosis. Pediatr Neurol. 2015; 53.; 394 - 401. Vis kilde
  3. Nagy L, Demke JC. Craniofacial anomalies. Facial Plast Surg Clin North Am. 2014; 22.; 523-48. Vis kilde
  4. Jimenez DF, Barone CM. Endoscopic techniques for craniosynostosis. Atlas Oral Maxillofac Surg Clin North Am. 2010; 18.; 93-107. Vis kilde
  5. Robin NH, Falk MJ, Haldeman-Enlert CR. FGFR-related craniosynostosis syndromes. In Pagon RA, Bird TD, Dolan, et al. GeneReviews, June 7, 2011.
  6. Blessing M, Gallagher ER. Epidemiology, Genetics, and Pathophysiology of Craniosynostosis. Oral Maxillofac Surg Clin North Am. 2022; 34.; 341-352. Vis kilde
  7. Kabbani H, Raghuveer TS. Craniosynostosis. Am Fam Physician. 2004; 69.; 2863-70. Vis kilde
  8. Agochukwu NB, Doherty ES, Muenke M. Muenke Syndrome. In: Pagon RA, Bird TD, Dolan CR, Stephens K, Eds. GeneReviews May 10, 2006. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Kim Kristensen

overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Næstved Sygehus

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen