Opstemthed og mani

Basisoplysninger

Definition

• Mani: Opstemthed eller irritabilitet/vredagtighed, rastløshed og fysisk uro, snakkesalighed, tab af hæmninger, koncentrationsbesvær, reduceret søvn, øget seksualdrift, storhedstanker, livlige associationer, økonomisk ukritisk adfærd
• Hypomani er en mild mani

Forekomst

• Livstidsprævalens af mani er på ca. 1 %¹
• Incidens er 10-30 nye tilfælde per 100.000 indbyggere per år¹

Diagnostisk tankegang

• Identificere manier eller hypomanier (primær mani)
• Adskille fra manilignende tilstande udløst af indtagelse af rusmiddel, somatisk sygdom eller medicin (sekundære manier)
• Behandle tidligst muligt og forebygge nye episoder

Hvorfor henvender patienten sig?

• Ved førstegangs manier er det ofte omgivelserne/pårørende som henvender sig
• Nogle patienter kan komme grundet søvnløshed
• Patienter med tidligere manier kan komme med ønske om behandling af aktuel episode

Hvor skal patienterne behandles?

• Indlæggelse: Patienter med mani skal ofte behandles under indlæggelse. Patienter med psykotisk depression skal (oftest) indlægges
• Ambulant: 1) Patienter med førstegangs mani (enkeltstående mani) og patienter med nydiagnosticeret bipolar lidelse skal ihht. Sundhedsstyrelsens specialevejledning for psykiatri ² behandles ambulant i Regional specialklinik 2) Patienter med længerevarende (progredieret) bipolar lidelse behandles ambulant i distriktspsykiatrisk ambulatorium eller i F-ACT bipolar ambulatorium (Region Hovedstadens Psykiatri)

Diagnostiske faldgruber

• Ikke overse mani domineret af irritation eller vredagtighed
• Ikke overse rusmidler, medikamenter eller somatisk sygdom

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Hypomani¹

• Lidelse kendetegnet ved vedvarende let løftet stemningsleje, øget energi og aktivitet, som regel en stærk oplevelse af velvære og fysisk og psykisk effektivitet
• Øget omgængelighed, overdreven fortrolighed, øget seksuel energi og reduceret søvnbehov er ofte til stede, men ikke i en sådan grad at det fører til alvorlige vanskeligheder på arbejde eller i social sammenhæng
• Irritabilitet, vredladenhed og indbildskhed kan erstatte den mere vanlige euforiske udadvendthed
• Forstyrrelserne i stemningsleje og adfærd ledsages ikke af hallucinationer eller vrangforestillinger

Mani uden psykotiske symptomer1

• Stemningslejet er hævet således, at det ikke harmonerer med patientens situation og kan variere fra bekymringsløs jovialitet til næsten ukontrollerbar opstemthed
• Irritabilitet og vredagtighed kan være mere dominerende end opstemthed
• Opstemtheden ledsages af øget energi, som fører til overaktivitet, øget taletrang og nedsat søvnbehov
• Opmærksomheden kan ikke holdes fast, og personen lader sig let distrahere
• Selvfølelsen er ofte øget, med grandiositet og overdreven selvtillid
• Tab af normale sociale hæmninger kan føre til adfærd som er letsindig, dumdristig eller upassende og atypisk for personen

Mani med psykotiske symptomer1

• Maniske symptomer som ovenfor
• Vrangforestillinger (almindeligvis megalomane) eller hallucinationer (som regel om stemmer som taler direkte til patienten)
• Ekstremt løftet stemningsleje, overdreven motorisk aktivitet og tankeflugt således at personen er uforståelig eller utilgængelig for vanlig kommunikation (manisk prædelir eller delir)

Skizofreni

• Generelt kendetegnes skizofreni af fundamentale og karakteristiske ændringer af tænkning, perception, adfærd og af inadækvat eller affladiget affekt
• Klar bevidsthed og intellektuel kapacitet er normalt bevaret, selv om en vis kognitiv forstyrrelse kan udvikles over tid
• De vigtigste symptomer omfatter vrangforestillinger, stemmer som kommenterer eller diskuterer patienten i tredje person, tankeforstyrrelser, tankeekko, tankepåføring eller tanketyveri, tankeudsending, influensfænomener og negative symptomer
• Skizofreni kan have et kontinuerligt eller et episodisk forløb med stabile eller progredierende defici, eller der kan være en eller flere episoder med fuldstændig eller delvis remission
• Diagnosen skizofreni skal ikke stilles, hvis der foreligger udtalte depressive eller maniske symptomer, medmindre symptomerne på skizofreni var tilstede før den affektive lidelse
• Diagnosen skizofreni skal heller ikke stilles ved åbenbar hjerneorganisk sygdom eller under intoksikation eller abstinens

Delir

• Udløst af sygdom, medicin eller rus kan ligne mani, men tilstanden er ofte mere vekslende og præget af større forvirring
• Svær mani kan udvikle sig til manisk delir, som er livstruende og altid kræver akut indlæggelse

Delirium tremens

• Efter ophør med længere drikkeperiode
• Akut psykose med desorientering, tankeforstyrrelser, hallucinationer, retrograd og antegrad amnesi - mental status er fluktuerende
• Udtalt tremor, sveden, kvalme og opkast, angst og irritabilitet, søvnløshed
• Høj puls, højt blodtryk, temperaturstigning op til 38.5 (ved højere temperatur mistænk altid infektion, inklusiv meningitis)
• Gennemsnitlig varighed er en uge

Akut rus

• Specielt amfetamin, kokain og andre centralstimulantia
• Ser ofte ud som mani

Medikamenter

• Manilignende tilstand kan udløses blandt andet af steroider

Somatisk sygdom

• Kan udløse en manilignende tilstand. Særlig opmærksomhed ved cerebrale sygdomme som apopleksi, tumor cerebri, dissemineret sclerose, etc.

Sygehistorie

Centrale elementer

Rusmiddelmisbrug?

• Akut rus kan ligne mani
• Nogle patienter bruger rusmidler for at dæmpe en mani

Tidligere manier, hypomanier eller depressioner?

• Taler for at det nu er en manisk episode som led i en bipolar lidelse
• Prøv behandling som tidligere har hjulpet

Påfaldende mange planer? Associerer i højt tempo?

• Taler for mani/hypomani

Hurtigt skift i tilstanden, nedsat orientering?

• Taler for delirøs tilstand

Medicinanamnese

• Opstemthed som bivirkning ved medicin

Somatisk sygdom

• Hjerneorganisk påvirkning ved somatisk sygdom?

Vrangforestillinger?

• Sandsynlig psykotisk tilstand

Ukritisk adfærd/blamerer sig?

• Tyder på mani

Søvnløshed?

• Fælles for alle differentialdiagnoser. Søvn skal sikres som en del af behandlingen

Klinisk undersøgelse

Generelt

Somatisk status

• Generel undersøgelse, inklusiv neurologisk undersøgelse for at opfange somatiske tilstande

Orienteringsevne

• Brug evt. Mini Mental Status test
• Reduceret eller vekslende orienteringsevne kan tale for somatisk lidelse eller rus

Vrangforestillinger og/eller hallucinationer

• Taler for psykotisk tilstand. Patienten skal ofte indlægges og behandles medicinsk

Ukritisk adfærd i undersøgelsessituationen

• Taler for mani
• Bør almindeligvis beskyttes mod at blamere sig

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

Laboratorieprøver

• Aktuelle prøver er Hb, CRP, vitamin B12, ferritin, folat, ALAT, kreatinin, glukose, TSH, kalium, natrium, calcium, urinstix

Andre undersøgelser

• Cerebral CT/MR skal overvejes ved førstegangs mani og særligt hos ældre

Tiltag og råd

Henvisninger

• Let mani hos patient med kendt bipolar lidelse kan evt. behandles i almen praksis. Hvis patienten behandles ambulant, kan man evt. henvise til speciallæge i psykiatri for planlægning af profylakse mod nye episoder

Indlæggelser

• Oftest nødvendigt ved mani og psykotisk depression. Patienten og omgivelserne skal ofte beskyttes mod ukritisk og/eller psykotisk aktivitet. Ofte behov for tvangsindlæggelse
• Ved behov for indlæggelse mod patientens vilje: patienter med mani og psykotiske symptomer kan tvangsindlægges på røde papirer ved nærliggende fare for sig selv eller andre eller på gule papirer grundet behandlingsbehov, såfremt patienten ikke kan overtales til frivillig behandling. Tvangsindlæggelse

Ambulant behandling

• Patienter med førstegangs mani (enkeltstående mani) og patienter med nydiagnosticeret bipolar lidelse skal ihht. Sundhedsstyrelsens specialevejledning for psykiatri² behandles ambulant i Regional specialklinik
• Patienter med længerevarende (progredieret) bipolar lidelse behandles ambulant i distriktspsykiatrisk ambulatorium eller i F-ACT bipolar ambulatorium (Region Hovedstadens Psykiatri)

Råd

• Patienterne skal sove, skærmes fra ydre stimuli
• Al indtagelse af rusmidler inklusiv alkohol skal stoppe
• Sikre at familie eller venner hjælper patienten til at undgå ukritisk aktivitet og tager medicinen

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

• Beskytte sig selv mod ukritisk aktivitet, evt. ved hjælp af familie og venner
• Ikke tage økonomiske eller andre beslutninger før episoden er overstået
• Essentielt at sikre søvn. Det er bedre at sove og have "hang-over" om dagen end at være søvnløs og fortsætte den hypomane/maniske tilstand