Indledning
- Ataxia telangiectasia (AT) er en medfødt sygdom kendetegnet ved progredierende cerebellar ataksi, teleangiektasier, immundefekt og øget risiko for udvikling af cancer
- Er forårsaget af mutationer i ATM genet med autosomal recessiv arvegang
Basisoplysninger
Synonymer
Forekomst
Årsager
- Mutation i begge kopier af ATM genet, som er lokaliseret til kromosom 11q22. Genet koder for en proteinkinase, som er af betydning for kontrol af cellecyklus og for reparation af skader på cellernes DNA
Disponerende faktorer
- Tidligere tilfælde i samme søskendeflok
- Beslægtede forældre (konsangvinitet)
Sygdomstegn2
Den klassiske form af AT har debut i 1-4-årsalderen. Andre former har senere debutalder og/eller langsommere progression
De hyppigste sygdomstegn ved klassisk AT omfatter
- Neurologiske manifestationer, som udvikler sig gradvis og bliver værre med alderen
- Cerebellar ataksi (vanskeligheder med koordination og balance) af bl.a. gang og kropsholdning. Efter at have lært at gå er fortsat usikker og vaklende gang det hyppigste første tegn på AT
- Okulomotorisk apraksi (vanskeligheder med at styre øjenbevægelser, fx at følge en genstand)
- Choreoathetose (ufrivillige vridende bevægelser)
- Myoklonus
- Tremor
- Dysartri (sløret tale eller svag stemme)
- Dystoni
- Nystagmus (ufrivillige øjenbevægelser)
- Dysfagi (synkevanskeligheder)
- Neuroradiologi: Cerebellar atrofi, som ikke altid er tydelig hos små børn med AT
- Intelligensen er som regel normal, men der kan være vanskeligheder ved indlæring
- Okulokutane telangiektasier ses hos flertallet (men ikke alle) ved i gennemsnit 6-årsalderen (anomalierne af blodkar kan ses i det hvide af øjnene og huden)
- Hyppige infektioner forekommer hos ca. halvdelen og særligt i
- Luftveje og lunger, som kan føre til bronkiektasier og nedsat lungefunktion
- Bihuler og mellemører, som kan føre til nedsat hørelse
- Nedsat immunforsvar ses hos ca. 60-80 % i form af
- Nedsat antal T- og B-celler
- Nedsat mængde immunglobuliner
- Utilstrækkeligt antistofrespons på vaccination med pneumokokpolysakkarid
- Øget risiko for cancer, særligt leukæmi og lymfom: ca. 22 % udvikler cancer
- Øget følsomhed overfor stråleterapi og visse former for kemoterapi
- Langsom længdevækst og tegn på tidlig aldring af hud og hår
- Forsinket eller ufuldstændig pubertetsudvikling
- Prognose: Mange benytter kørestol ved 10-årsalderen. 40 % er døde inden 20. år. De hyppigste dødårsager er cancer og lungesygdom
Mindre hyppigt forekommer
- Udvikling af diabetes mellitus, hos ca. 25 % og hyppigst i ungdoms- og voksenalderen
- Udvikling af fejlstilling af fødder, ben og rygsøjle (skoliose)
- Udvikling af inkontinens (urin og afføring)
- Udvikling af lungefibrose
Diagnose
- Mistanken opstår pga. progredierende cerebellar ataksi, tegn på immundekt og forhøjet alfaføtoprotein i blodet
- Bekræftes ved fund af mutation(er) i ATM-genet (blodprøve)
- Der bør også foretages klassisk kromosomanalyse af blodprøve, da 5-15 % har en 7;14 translokation
Diagnosekode
ICD10
OMIM kode
Differentialdiagnoser
- Cerebral parese af dyskinetisk type (i tidlig alder)
- Nijmegen breakage syndrom
- A-T lignende sygdom type 1 (MRE11 mangel)
- RIDDLE syndrom (RNF168 mangel)
- Ataksi-okulomotorisk apraksi type 1
- Ataksi-okulomotorisk apraksi type 2
Behandling og andre tiltag3
Symptomatisk behandling, rehabilitering og regelmæssig evaluering varetages af et multidisciplinært ekspertteam
- Fysio- og ergoterapi
- Optimering af ernæringstilstand, evt. sondeernæring ved dysfagi
- Hvis muligt, medicinsk behandling af neurologiske manifestationer
- Aggressiv behandling af infektioner, evt. immunglobulin infusioner
- Regelmæssig kontrol af lungefunktion
- Rehabilitering af syn og hørelse efter behov
- Ortopædi og hjælpemidler
- Endokrinologisk vurdering af vækst og pubertetsudvikling
- Regelmæssig screening for diabetes mellitus
- Regelmæssig evaluering mhp. nye neurologiske manifestationer, skoliose og fejlstilling af led
- Lav tærskel for udredning ved mistanke om cancer
- Særligt regime og forholdsregler ved behandling af cancer
- Anæstesi forudsætter ekspertise pga. øget risiko for aspiration og infektion samt evt. nedsat lungefunktion
- Specialpædagogik og -undervisning efter behov
- Psykosocial støtte til barn og familie
Genetisk rådgivning
- Sygdommen følger autosomal recessiv (vigende) arvegang, dvs. gentagelsesrisiko på 25 % ved følgende graviditeter for at barnet arver begge forældres mutationer
- Søskende skal undersøges for sygdommen mhp. tidlig diagnose
- Søskende kan ligesom forældrene være raske mutationsbærere
- Mulighed for prænatal diagnostik ved moderkagebiopsi og ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT), hvis familiens mutation(er) er kendt
- Kvindelige anlægsbærere har øget risiko for udvikling af brystkræft og skal henvises til opfølgning efter gældende retningslinjer
Særlige behov
Sociale ydelser
Ressourcer
- VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud
- DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
- Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
- Sjældne-netværket - Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom. Sjældne Diagnoser har et netværk for AT
- Immun Defekt Foreningen
- Foreningen for ATAKSI/HSP
Placering i sundhedsvæsenet
- Ifølge Sundhedsstyrelsens specialevejledning for pædiatri af 2022 varetages arvelige ataksier og svære/komplekse immundefekter som højt specialiseret funktion på Aarhus Universitetshospital, Skejby og Rigshospitalet
Links/Vidensressourcer