Friedreichs ataksi

Flemming Skovby

Speciallæge

Indledning

  • Arvelig sygdom karakteriseret ved tiltagende motorisk handicap, skeletproblemer, hjertesygdom, diabetes og nedsat levealder
  • Der er ingen helbredende behandling, men en multidisciplinær indsats kan lindre og støtte

Basisoplysninger

Synonymer

  • FRDA

Forekomst

  • 1 per 50.000 i kaukasiske befolkninger generelt, men sjældnere i Danmark
  • Der er omkring 50 patienter i Danmark

Årsager

  • Abnormt stort antal gentagelser af GAA trinukleotidsekvenser (repeat expansion) i FXN-genet, som koder for proteinet frataxin; hvor normale har 5-30 GAA repeats, har patienter med FRDA >70 repeats, oftest 600-900, i hvert FXN-gen. De mange repeats nedsætter produktionen af frataxin, hvis funktion ikke er afklaret
  • Jo flere repeats, des tidligere sygdomsdebut og sværere forløb
  • Patoanatomiske undersøgelser viser degenerative forandringer i både centralnervesystemet, de perifere nerver og musklerne

Disponerende faktorer

  • Beslægtede forældre (konsangvinitet)

Sygdomstegn1

Som regel debut før puberteten, oftest i 10-16-årsalder, med langsomt progredierende ataksi, typisk ledsaget af dysartri, nedsat muskelkraft, spasticitet, skoliose, blæreproblemer, fravær af senereflekser i benene, men ekstensive plantarreflekser og tab af positions- og vibrationssans. Ca. 25 % har et ”atypisk” forløb med senere debut eller bevarede senereflekser. Enkelte kan have ufrivillige choreatiske bevægelser.

Tidlig debut er ledsaget af et sværere og hurtigere forløb

Nervesystem

  • Klodsethed og gangbesvær på grund af ataksi (dårlig koordination og balance) er som regel første symptomer
  • Ben påvirkes tidligere og mere end arme
  • Tiltagende udtalebesvær (dysartri)
  • Tiltagende besvær med at synke
  • Tiltagende ataksi af arme og hænder vanskeliggør dagligdagens funktioner
  • Tiltagende spasticitet med fejlstillinger og kontrakturer
  • Aftagende kontrol over vandladning og afføring
  • Afhængighed af kørestol i gennemsnit 14 år efter debut

Skelet

  • Hulfod i varierende grad
  • Skæv ryg (kyfoskoliose)

Hjerte

Insulin

  • Diabetes mellitus hos omkring 30 %, især efter tidlig debut og langt forløb

Andet

Forløb

  • Langsom forværring med overlevelse i 20-30 år efter debut
  • Gennemsnitlige alder ved død 36,5 år (12-87 år)

Diagnose

  • Mistænkes hos barn eller ung med gangbesvær og afsvækkede senereflekser
  • Bekræftes ved fund af abnormt antal repeats i begge FXN-gener (blodprøve)

Diagnosekode

ICD10

OMIM kode

  • 229300

Differentialdiagnoser

Behandling og andre tiltag1

Der er ingen helbredende behandling, men en multidisciplinær indsats kan lindre og støtte, blandt andet med

  • Fysioterapi, ergoterapi og rehabilitering for motoriske handicap
  • Medicin og botulinum toxsin mod spasticitet 
  • Ortopædkirurgisk korrektion af skoliose og kontrakturer
  • Optimering af syn
  • Optimering af hørelse
  • Logopædi for dysartri og hjælp til kommunikation
  • Medicin ved rytmeforstyrrelser og hjertesvigt
  • Medicin ved depressioner og angst
  • Insulin ved diabetes mellitus
  • Intervention ved søvnapnø
  • Støtte af ernæring (flydende konsistens, sonde, gastrostomi)
  • En række ny behandlingsmetoder er undervejs2
  • Psykosocial støtte til barn og familie

Genetisk rådgivning

  • FRDA følger autosomal recessiv arvegang (vigende arvegang), hvor begge forældrene er raske anlægsbærere med risiko på 25 % for FDRA hos hvert barn
  • Halvdelen af sådanne forældres børn bliver raske anlægsbærere, og 25 % arver begge forældrenes raske anlæg
  • Hyppigheden af anlægsbærere er 1 per 85; de har ikke tegn på FRDA
  • Der er ikke anticipation (forværring af symptomer fra generation til generation) ved FRDA
  • Det er muligt at undersøge yngre søskende til patienter med FRDA 
  • Prænatal diagnostik ved moderkagebiopsi i første trimester eller ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT) er mulig, hvis familiens genetiske defekt(er) er kendt

Særlige behov

Sociale ydelser

Ressourcer

  • VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud
  • DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
  • Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
  • Foreningen for ATAKSI/HSP
  • RehabiliteringsCenter for Muskelsvind

Placering i sundhedsvæsenet

  • Ifølge Sundhedsstyrelsens specialeplan 2021 for neurologi er sjældne og sent debuterende neurogenetiske sygdomme godkendt som højt specialiseret funktion på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet i samarbejde med relevante specialer, herunder ortopædkirurgi, oftalmologi, audiologi, kardiologi, klinisk genetik. Opfølgning kan varetages på regionsniveau i samarbejde med den højt specialiserede funktion

Links/Vidensressourcer

Kilder

Referencer

  1. Cook A, Giunti P. Friedreich's ataxia: clinical features, pathogenesis and management. Br Med Bull. 2017; 124.; 19-30. PubMed
  2. Keita M, McIntyre K, Rodden LN, Schadt K, Lynch DR. Friedreich ataxia: clinical features and new developments. Neurodegener Dis Manag. 2022; 12.; 267-283. PubMed

Fagmedarbejdere

Flemming Skovby

Speciallæge i pædiatri og klinisk genetik, tidl. overlæge, professor, dr.med., Sjællands Universitetshospital

Jørgen Erik Nielsen

Overlæge, professor, ph.d., Neurocentret, Rigshospitalet

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen