Lægehåndbogen

Gorlins syndrom

Flemming Skovby

speciallæge

Indledning 

  • Gorlins syndrom er en medfødt genetisk sygdom, som kan berøre mange forskellige organsystemer
  • Der er øget risiko for tidlig hudkræft i ansigtet, på krop, arme og ben (basalcellekarcinomer), godartede cyster i kæben, små punktformede fordybninger i håndflader og fodsåler samt forskellige medfødte misdannelser
  • Symptomerne varierer meget fra person til person, også inden for samme familie, og ofte stilles diagnosen først når personen er voksen
  • Syndromet skyldes en genændring som medfører, at cellerne mangler deres naturlige evne til at hæmme dannelser af svulster
  • Sygdommen kan ikke helbredes, men der er som regel mulighed for at mildne symptomerne. Den forventede levetid er normal

Basisoplysninger

Synonymer

  • Basalcellenævus syndromet, BCNS
  • Nevoid basal cell carcinoma syndrome, NBCCS
  • Gorlin-Goltz' syndrom (ikke at forveksle med Goltz-Gorlins syndrom/Goltz' syndrom (OMIM 305600))

Forekomst

  • Usikker; en engelsk undersøgelse har vist en hyppighed på omkring 1:30.000
  • Der er omkring 35 personer kendt med Gorlins syndrom i Danmark
  • 10 % af børn, som udvikler medulloblastom før 2-års alderen, har Gorlins syndrom

Årsager

  • Genetisk sygdomsdisponerende variant (mutation) i PTCH1-genet, der koder for en tumorsuppressor (dvs. hæmmer dannelse af svulster). Under 10 % har en sygdomsdisponerende variant i SUFU-genet, der har en lignende funktion. I 25 % af tilfælde kendes den genetiske ætiologi ikke1

Disponerende faktorer

  • Familiær forekomst af sygdommen

Sygdomstegn1,2

Flere end 100 forskellige sygdomstegn er beskrevet i familier med Gorlins syndrom. Symptomerne er delvist alders- og variantafhængige og kan variere fra person til person, også inden for samme familie

  • Stort hovedomfang (makrocefali). Fødsel kan kræve kejsersnit pga. misforholdet mellem hovedomfang og fødselsvej. Ved 18 mdr. alderen ligger hovedomfanget over øverste normalværdi
  • Medfødte misdannelser (hos 5 %) kan omfatte
    • Læbe-ganespalte
    • Ekstra fingre eller tæer (polydaktyli)
    • Øjne, bl.a. udviklingsdefekter, grå stær, små øjne (mikroftalmi), pigmentforandringer af nethinden
  • Forsinket motorisk udvikling, der oftest er normal ved 5-års alderen
  • Medulloblastom, en form for kræft i hjernen hos børn, hos 5 %. Forekommer hyppigst i 2-års alderen, i modsætning til 7-års alderen hos børn uden Gorlins syndrom
  • Påfaldende ansigtstræk med prominerende pande, kraftige ansigtstræk og små hvidgule fedtsvulster (milia) i ansigtet
  • Misdannelser af skelettet er til stede fra fødslen, bl.a. af ribben og hvirvellegemer, men afsløres først ved røntgenundersøgelser eller ved skævhed af ryggen (skoliose)
  • Forkalkning i hinderne mellem de to hjernehalvdele (falx cerebri) er til stede hos 90 % af patienter over 20 år
  • Kæbecyster, hos 90 % af patienter med PTCH1-mutationer, kan forekomme fra 5-års alderen, men opstår hyppigst i teenageårene og sjældent efter 30-års alderen. De viser sig ved hævelser uden smerte og kan uden behandling give alvorlige tandproblemer og brud af kæben
  • Fordybninger (pits) i huden på håndflader og fodsåler, mere tydelige efter at patienten har haft hænder/fødder i varmt vand i 10 min., kan være en diagnostisk hjælp
  • Basalcellenævi kan starte i tidlige barnealder som brunlige/lyserøde/orange modermærker, der efter at have været i ro i mange år kan udvikle sig til hudkræft, basalcellekarcinomer. De kan også opstå på tilsyneladende normal hud og kan forekomme hos børn, men kommer som regel først i ung voksenalder. Det gennemsnitlige antal er 8, men der kan være flere hundrede. Antallet stiger med alderen, men omkring 10 % får aldrig basalcellekarcinomer. Risikoen er størst hos personer med lys hud
  • Godartede knuder (fibromer) i æggestokke, hos 20 % af kvinder, giver sjældent problemer med at opnå graviditet
  • Godartede knuder (fibromer) i hjertet, hos 2 %), kan give hjerteproblemer hos nyfødte
  • Nyresygdom (cyster, stendannelse, forkalkninger)
  • Se billeder i ref. 1 og 2

Diagnose

  • Forkalkning af falx cerebri, medulloblastom hos et lille barn med stort hovedomfang, kæbecyster og/eller basalcellekarcinomer hos en yngre voksen fører ofte til mistanke om Gorlins syndrom 
  • Molekylærgenetisk undersøgelse med fund af genændring i PTCH1 eller SUFU bekræfter diagnosen

Diagnosekode

ICD10

 

OMIM kode

  • 109400

Differentialdiagnoser

Udredning, behandling og andre tiltag1,3

Multidisciplinær. På diagnosetidspunktet er det vigtigt at gøre status over mulige komplikationer ved at

  • Etablere kurve for vækst af hovedomfang
  • Hos patienter med ændring i SUFU-genet: regelmæssig MR-skanning af hjernen mhp. tidlig diagnostik af medulloblastom indtil 5-års alderen
  • Hos patienter med en genændring i PTCH1 foretages kun MR skanning af hjernen ved symptomer eller ændret tilvækst af hovedomfang
  • Undersøge for medfødte misdannelser
  • Vurdere motoriske udvikling, overveje behov for fysio- og ergoterapi
  • Overveje røntgenundersøgelse af brystkasse og rygsøjle ved symptomer
  • Øjenundersøgelse
  • Undersøge tænder og kæber, inkl. røntgen, fra 8-års alderen, herefter regelmæssigt afhængigt af alderen
  • Undersøge huden regelmæssigt, mindst årligt
  • UL-undersøge æggestokke 
  • UL-undersøge hjertet (ekkokardiografi)

Herefter efter behov

  • Kirurgisk behandling af kæbecyster
  • Behandling af medulloblastom efter gældende retningslinjer
  • Beskytte huden mod sollys 
  • Behandling af basalcellekarcinomer i livslangt dermatologisk regi med
    • Kirurgisk fjernelse
    • Hvis dette ikke er muligt med systemiske hedgehog hæmmere

Prognose

  • Det største problem er den kosmetiske konsekvens af de mange kræftsvulster i huden og deres behandling og, sædvanligvis i mindre grad, behandlingen af kæbecyster
  • Patienter med Gorlins syndrom har øget risiko for at udvikle ondartet sygdom, men har alligevel ikke højere dødelighed end normalbefolkningen. Levealderen er ikke nedsat

Genetisk rådgivning

  • Gorlins syndrom følger autosomal dominant arvegang, dvs. at risikoen for at føre sygdommen videre til eventuelle børn er 50 %
  • Der er høj penetrans (de fleste med genfejl har symptomer), men variabel ekspressivitet (samme genfejl kan give symptomer i forskelligt omfang og sværhedsgrad)
  • Sygdommen er nedarvet fra en af forældrene i 70-80 % af tilfælde, nyopstået hos 20-30 %
  • Hvis den sygdomsfremkaldende genændring er kendt, er der mulighed for at undersøge risikopersoner (førstegradsslægtninge som forældre og søskende) i familien, foretage diagnostik af fostre ved moderkagebiopsi i første trimester af graviditeten samt tilbyde ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT) 

Særlige behov

  • Strålefølsomhed2
    • Ioniserende stråling og sollys øger risikoen for både basalcellekarcinomer i huden og medulloblastom i hjernen. Patienter med Gorlins syndrom bør derfor anvende solbeskyttelse og undgå udsættelse for billeddiagnostik (røntgen, CT) og strålebehandling af svulster

Sociale ydelser

Ressourcer

  • VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud 
  • DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
  • Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
  • Sjældne-netværket - Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom 

Placering i sundhedsvæsenet

  • Ifølge Sundhedsstyrelsens specialeplan 2023 er udredning af Gorlins syndrom godkendt som højt specialiseret funktion for klinisk genetik i samarbejde med relevante specialer på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital Syd

Links/Vidensressourcer

Kilder

Referencer

  1. Lin MJ, Dubin DP, Khorasani H, Giordano CN. Basal cell nevus syndrome: From DNA to therapeutics. Clin Dermatol. 2020; 38.; 467-476. Vis kilde
  2. Larsen AK, Mikkelsen DB, Hertz JM, Bygum A. Manifestations of Gorlin-Goltz syndrome. Dan Med J. 2014; 61.; A4829. Vis kilde
  3. Bay C, Ousager LB, Jelsig AM. [Patients with basal cell naevus syndrome should be offered an early multidisciplinary follow-up and treatment]. Ugeskr Laeger. 2015; 177.. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Flemming Skovby

speciallæge i pædiatri og klinisk genetik, tidl. overlæge, professor, dr.med., Sjællands Universitetshospital

Karin Wadt

overlæge, ph.d., Afdeling for genetik, Rigshospitalet

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen