Lægehåndbogen

Proteus-syndrom

Flemming Skovby

Speciallæge

Indledning

  • Sjælden tilstand karakteriseret ved overvækst af dele af skelettet, huden, fedtvævet og centralnervesystemet
  • De fleste patienter har ingen symptomer ved fødslen, men får fra 6-18 mdr. alderen spredt, asymmetrisk og tiltagende overvækst med svære funktionelle og kosmetiske følger
  • Overvæksten kan være ledsaget af svulster i forskellige organer, lungeproblemer og tendens til blodpropper
  • Årsagen er en genfejl opstået efter undfangelsen, og den ramte person er en mosaik af celler med og uden genfejlen
  • Behandlingen er tværfaglig og rettet mod symptomerne 

Basisoplysninger

Synonymer

  • PS

Forekomst

  • Ukendt; der er omkring 100 kendte patienter på verdensplan

Årsager

  • Fejl (mutation) i AKT1-genet opstået efter undfangelsen (postzygotisk) og derfor til stede som mosaik i kroppens forskellige væv
  • Indtil videre har alle patienter med PS haft samme mutation, 49G>A (Glu17Lys), der giver en øget aktivitet af AKT1 og dermed en stimulation af væksten

Disponerende faktorer

  • Ingen kendte

Sygdomstegn

  • Der er stor variation i omfang og sværhedsgrad af symptomer mellem forskellige patienter
  • De fleste er upåfaldende som nyfødte
  • Overvæksten starter oftest i 6-18 mdr. alderen, som regel i fødder eller hænder (makrodaktyli)

Skelet

  • Overvæksten forekommer spredt og asymmetrisk, tilsyneladende tilfældigt
  • Overvæksten er tiltagende, typisk 15 % ila. et år, 30 % ila. tre år og 100 % ila. seks år
  • Overvæksten kan deformere knoglerne, skabe store forskelle i længde mellem arme/ben (anisomeli) og store skævheder af rygsøjlen (skoliose)1
  • Tiltagende forkalkninger af bindevæv og led kan give irregulære knogler og stive led
  • Se billeder i ref. 4

Hud2

  • Cerebriforme bindevævsnævi (cerebriform connective tissue nevi, CCTN) er meget karakteristiske, måske patognomone for PS
    • Forekommer især på fodsåler og håndflader og tiltager igennem barndommen, men ikke derefter. Se billeder i ref. 2 og 4
    • Ligner med folder og furer hjernens overflade, og de dybe furer kan give hygiejniske problemer
  • Lineære verrukøse (vortede) epidermale nævi

Fedtvæv

  • Øget mængde fedtvæv, ofte uden skarp afgrænsning til de omgivende væv, især hos mindre børn
  • Andre steder på kroppen kan der være områder med mindre fedtvæv end normalt (lipatrofi)

Kar

  • Øget hyppighed af karmisdannelser, både små (kapillære) og større (venøse) blodkar og lymfekar3
  • Øget tendens til blodpropper (dybe venetromboser, DVT) med risiko for livstruende blodpropper i lungerne (lungeembolier)4

Svulster

  • Oftest godartede, i hjernehinder (meningeomer), æggestokke (cystadenomer), spytkirtler (adenomer) 

Lunger

  • Cyster på lungernes overflader kan forekomme

Ansigtstræk

  • I løbet af barndommen kan de blive påfaldende med bl.a. aflangt ansigt, nedad-udad-hældning af øjenspalter og åbenstående mund

Udvikling

  • Misdannelser af hjernen (megencefali) kan være ledsaget af forsinket udvikling/udviklingshæmning

Prognose

  • En opgørelse har vist en 25 % mortalitet inden 22 års alderen5

Diagnose

  • Baseret på tiltagende asymmetrisk overvækst af skelettet begyndt efter fødslen
  • Overvækst af bindevæv på bl.a. fodsåler, der ligner foldninger af hjernens overflade (cerebriforme), er meget karakteristisk (patognomonisk)  
  • Bekræftes ved fund af mutation i AKT1-genet i væv med overvækst, men ikke i alle væv

Diagnosekode

ICD10

OMIM kode

  • 176920

Differentialdiagnoser

Behandling og andre tiltag

  • Kræver en koordineret og tværfaglig indsats
  • Ortopædkirurgi, for at standse og korrigere overvækst, anisomeli og skoliose
  • Plastikkirurgi, for at fjerne eller mindske ophobninger af fedt og nævi
  • Karkirurgi og antikoagulation ved tromboser og tromboembolier
  • Tumorkirurgi ved tegn på hurtig vækst af en enkelt svulst. Der er intet vedtaget screeningsprogram
  • Psykosocial intervention ved forsinket udvikling
  • Psykologisk støtte ved de ofte svære funktionelle og kosmetiske handicap
  • Indsatser efter behov til barn, familie og netværk for at støtte barnets sociale deltagelse, udvikling og læring samt psykosocial støtte til familien efter behov
  • Hjælpemidler efter behov

Genetisk rådgivning

  • PS forekommer sporadisk, dvs. uden familiær disposition
  • Den sygdomsforårsagende mutation er ikke tilstede i forældrenes kønsceller, men opstår i fosterstadiet efter undfangelsen (postzygotisk somatisk mutation)
  • Forældres risiko for at et kommende barn også har PS er ikke forøget
  • Det er ikke rapporteret at patienter med PS har fået børn; risikoen for i så fald at videreføre PS er formodentlig meget lille

Særlige behov

  • Undgå medikamenter der øger risikoen for blodpropper
  • Undgå hormoner (androgener, væksthormon) der stimulerer vækst 

Sociale ydelser

Ressourcer

  • VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud
  • DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
  • Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
  • Sjældne-netværket - Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom 

Placering i sundhedsvæsenet

  • Centrene for sjældne sygdomme på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet i samarbejde med relevante afdelinger, især ortopædkirurgiske

Links/Vidensressourcer

Kilder

Referencer

  1. Jamis-Dow CA, Turner J, Biesecker LG, Choyke PL. Radiologic manifestations of Proteus syndrome. Radiographics. 2004; 24.; 1051-68. PubMed
  2. Pithadia DJ, Cartron AM, Biesecker LG, Darling TN. Dermatologic findings in individuals with genetically confirmed Proteus syndrome. Pediatr Dermatol. 2021; 38.; 794-799. PubMed
  3. Takyar V, Khattar D, Ling A, Patel R, Sapp JC, Kim SA, Auh S, Biesecker LG, Keppler-Noreuil KM, Heller T. Characterization of the hepatosplenic and portal venous findings in patients with Proteus syndrome. Am J Med Genet A. 2018; 176.; 2677-2684. PubMed
  4. Keppler-Noreuil KM, Lozier JN, Sapp JC, Biesecker LG. Characterization of thrombosis in patients with Proteus syndrome. Am J Med Genet A. 2017; 173.; 2359-2365. PubMed
  5. Sapp JC, Hu L, Zhao J, Gruber A, Schwartz B, Ferrari D, Biesecker Md LG. Quantifying survival in patients with Proteus syndrome. Genet Med. 2017; 19.; 1376-1379. PubMed

Fagmedarbejdere

Flemming Skovby

Speciallæge i pædiatri og klinisk genetik, tidl. overlæge, professor, dr.med., Sjællands Universitetshospital

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen