Rothmund-Thomsons syndrom

Flemming Skovby

Speciallæge

Indledning

  • Rothmund-Thomsons syndrom (RTS) er karakteriseret ved et spættet hududslæt, der opstår i spædbarnealderen og består af karsprængninger og pigmentforandringer, ved sparsom hårvækst, lille højde, knogle- og tanddefekter, grå stær og øget risiko for kræft, især i knoglerne
  • RTS følger autosomal recessiv arvegang (vigende arv)
  • Behandlingen er rettet mod symptomerne; der er ingen helbredende behandling

Basisoplysninger

Synonymer

  • RTS
  • Poikiloderma congenitale 
  • Poikiloderma atrophicans
  • Rothmund-Thomsons poikiloderma

Forekomst

  • Ukendt; der er beskrevet under 500 patienter i den engelsksprogede faglitteratur

Årsager

  • Fejl i ANAPC1-genet, der stabiliserer celledelingen (RTS1), eller RECQL4-genet, der har en rolle i stabilisering af kromosomerne (RTS2). Fejl i disse og lignende gener (BLM i Blooms syndrom og WRN i Werners syndrom) giver alle væksthæmning, tidlig eller medfødt forekomst af et udslæt og øget risiko for knogle- og hudkræft1

Disponerende faktorer

  • Beslægtede forældre (konsangvinitet)

Sygdomstegn2

Personer med RTS kan have få eller mange af nedennævnte symptomer, og sværhedsgraden kan variere

Hud

  • Kort efter fødslen opstår små røde hudområder, undertiden med blæredannelse, ofte i ansigtet, senere på arme og ben (se fotos i ref. 2)
  • Hudforandringerne bliver i løbet af måneder til år til såkaldte poikiloderma-forandringer. (Poikiloderma betegner hudforandringer med karspængninger, tynd hud og  pigmentforskelle. Poikiloderma ses normalt kun hos solskadede, lyshudede ældre personer) 
  • Et netagtigt mønster af hyper- og hypopigmentering, tydelige blodkar (teleangiektasier) og atrofiske hudområder, som varer hele livet
  • Lysfølsomhed ses hos ca. 30 % af patienterne
  • Underudviklede negle
  • Øget hård hud (hyperkeratoser), især på fodsåler 

Tænder

  • Hyppigt underudviklede eller manglende tænder, forsinket frembrud, defekt emalje med øget caries

Hår

  • Sparsomt eller manglende hår på hoved, ofte manglende øjenvipper og øjenbryn

Vækst

  • Selv om de fleste børn bliver født til termin, er fødselsvægt- og længde under det normale
  • Sluthøjde oftest under 5-percentilen
  • Niveauet af væksthormon i blodet er som regel normalt
  • Misdannelser af kønsorganer hos 25 %

Knogler3

  • Medfødte misdannelser hos 75 % (især af underarme og hænder)
  • Ofte saddelnæse og frembulende pande
  • Nedsat knogletæthed (osteopeni) og hyppige brud

Mave-tarm

  • Spiseproblemer, opkastninger og diare hos mindre børn

Blod

  • Både godartede og ondartede problemer er beskrevet (bl.a. anæmi, neutropeni, myelodysplasi, leukæmi)

Øjne4

  • Grå stær (katarakt) hos 50 %, oftest i 3-7-årsalderen

Kræft5

  • Hyppigheden af kræft i RTS er ukendt
  • Knoglekræft (osteosarkom) hos 30 % i nogle rapporter
  • Hudkræft hos 5 %

Andet

  • De fleste har normal intelligens
  • Nedsat fertilitet er beskrevet

Prognose

  • Patienter uden kræft har formodentlig normal livslængde

Diagnose

  • Er baseret på de kliniske fund, især hududslættet
  • Bekræftes ved fund af mutationer i ANAPC1-eller RECQL4-genet (blodprøve)

Diagnosekode

ICD10

OMIM kode

  • 268400

Differentialdiagnoser

Behandling og andre tiltag

  • Er rettet mod symptomerne
    • Grå stær (katarakt), fjernelse af øjets linser
    • Kræft, afhængig af type
    • Udslæt, evt. farvestof laserbehandling
    • Nedsat knogletæthed (osteopeni) og knoglebrud, evt. tilskud af calcium og vitamin D

Genetisk rådgivning

  • RTS følger autosomal recessiv arvegang (vigende arv), hvor begge forældrene er raske anlægsbærere med risiko på 25 % for RTS hos hvert barn
  • Halvdelen af sådanne forældres børn bliver raske anlægsbærere, og 25 % arver forældrenes raske anlæg
  • Prænatal diagnostik ved moderkagebiopsi i første trimester eller ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT) er mulig, hvis familiens mutation(er) er kendt

Særlige behov

  • Undgå sollys og især solskoldning
  • Anvende solbeskyttelse
  • Undgå behandling med væksthormon, hvis niveauet af væksthormon i blodet er normalt 

Sociale ydelser

Ressourcer

  • VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud
  • DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
  • Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
  • Sjældne-netværket - Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom 
  • ED (Ektodermal Dysplasi) Danmark

Placering i sundhedsvæsenet

  • Ifølge Sundhedsstyrelsens specialeplan for dermatologi 2020 er behandlingen af sjældne, komplekse genodermatoser godkendt som højt specialiseret funktion på Herlev og Gentofte Hospital, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital i tæt samarbejde med centrene for sjældne sygdomme, klinisk genetik, pædiatri og andre relevante specialer

Links/Vidensressourcer

Kilder

Referencer

  1. Lu L, Jin W, Wang LL. Aging in Rothmund-Thomson syndrome and related RECQL4 genetic disorders. Ageing Res Rev. 2017; 33.; 30-35. Vis kilde
  2. Larizza L, Roversi G, Volpi L. Rothmund-Thomson syndrome. Orphanet J Rare Dis. 2010; 5.; 2. Vis kilde
  3. Cao F, Lu L, Abrams SA, Hawthorne KM, Tam A, Jin W, Dawson B, Shypailo R, Liu H, Lee B, Nagamani SCS, Wang LL. Generalized metabolic bone disease and fracture risk in Rothmund-Thomson syndrome. Hum Mol Genet. 2017; 26.; 3046-3055. Vis kilde
  4. Chinmayee JT, Meghana GR, Prathiba RK, Ramesh TK. Ophthalmic manifestations in Rothmund-Thomson syndrome: Case report and review of literature. Indian J Ophthalmol. 2017; 65.; 1025-1027. Vis kilde
  5. Colombo EA, Locatelli A, Cubells Sánchez L, Romeo S, Elcioglu NH, Maystadt I, Esteve Martínez A, Sironi A, Fontana L, Finelli P, Gervasini C, Pecile V, Larizza L. Rothmund-Thomson Syndrome: Insights from New Patients on the Genetic Variability Underpinning Clinical Presentation and Cancer Outcome. Int J Mol Sci. 2018; 19.. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Flemming Skovby

Speciallæge i pædiatri og klinisk genetik, tidl. overlæge, professor, dr.med., Sjællands Universitetshospital

Mette Mogensen

Overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen