Mere end 200.000 danskere er i dag i behandling for bipolar sygdom, skizofreni eller depression
Der er en betydelig oversygelighed og overdødelighed for personer med svær psykisk sygdom. Den forventede levetid er ca. 20 år kortere for mænd og 15 år kortere for kvinder med bipolar sygdom og skizofreni, mens antallet af tabte leveår er lidt mindre ved depression1
Selvmord og ulykker spiller en vis rolle for den nedsatte livslængde hos personer med psykisk sygdom. Ligeledes mangel på motion og øget forekomst af rygning, som ofte skyldes selve sygdommen. Imidlertid er bivirkninger ved visse psykofarmaka også forbundet med øget risiko for type 2-diabetes og hjertekarsygdom. Dette skyldes bl.a. deres appetitstimulerende effekt
Det er også vist, at somatiske sygdomme underdiagnosticeres og underbehandles hos personer med psykiske sygdomme. Endelig er der en sammenfaldende genetisk disposition til visse psykiske og somatiske sygdomme1 Hovedårsagen til tidlig død hos personer med psykisk sygdom er imidlertid somatisk sygdom2. Personer med psykisk sygdom har en overdødelighed inden for stort set alle sygdomskategorier, og en væsentlig årsag hertil er rygning, manglende motion og dårlig kost
Landsdækkende tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010 dokumenterer således, at personer, der angiver at de har vedvarende psykisk sygdom, dobbelt så ofte har et usundt kostmønster (20,9 % vs. 12,9 %), en stillesiddende adfærd (34,7 % vs. 14,5 %) og er daglige rygere (38,8 % vs. 19,8 %) i forhold til den generelle befolkning. Der er også langt flere storrygere (25,9 % vs. 10,1 %) og svært overvægtige (20,9 % vs. 12,9 %)
Til gengæld har personer med vedvarende psykisk sygdom samme høje interesse som den generelle befolkning for at ændre livsstil, hvad angår rygning (68,3 % vs. 74,5 %), kost (62,2 % vs. 56,4 %) og fysisk aktivitet (68,7 % vs. 72,2 %)1 (se figur 1)
Grunden til, at det er relevant at beskæftige sig med psykisk sygdom og livsstil, er, at usunde livsstilsvaner omkring fx rygning, kost og fysisk aktivitet er anerkendte og centrale risikofaktorer for de sygdomme, der bidrager mest til den somatiske sygdomsbyrde i Danmark og i den vestlige verden. Ligeledes er der betydelig evidens for, at livsstilsinterventioner har gavnlige helbredseffekter i den generelle befolkning1, og rent fysiologisk må man antage, at personer med psykiske sygdomme vil kunne opnå de samme positive helbredsforandringer ved ændret livsstil som alle andre
Figur 1 Livsstilsvaner og holdninger hertil hos baggrundsbefolkningen og personer med vedvarende psykisk sygdom. Køns- og aldersjusteret data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010.
ICPC-2
Barrierer og motiverende faktorer i forhold til at ændre livsstil
Personer med psykiske sygdomme har samme interesse som baggrundsbefolkningen for at ændre livsstil i forhold til rygning, kost og fysisk aktivitet, og de forbinder en bedre sundhedstilstand med en mere meningsfyldt hverdag og bedre livskvalitet1
I illustration 1 nedenfor fremgår en række specifikke motiverende faktorer og barrierer, der påvirker forandring af vaner omkring henholdsvis kost, rygning og fysisk aktivitet
Det ses, at de væsentligste barrierer for at ændre livsstil dels er knyttet til
Symptomer på den psykiske sygdom - fx manglende energi og initiativ
Bivirkninger ved den medicinske behandling - fx overvægt og træthed
En livssituation, som kan være præget af social isolation og vanskeligheder ved at skabe struktur i hverdagen3 (illustration 1)
En række forhold kan være motiverende for at ændre livsstil. Det drejer sig først og fremmest om en støttende og motiverende indstilling hos personale, familie og venner, og at de selv tager del i aktiviteter på en engageret måde. Hvis personalet mangler tro på, at livsstilsændringer er mulige og attraktive for deltagerne, er det en betydelig hindring. Det væsentlige er, at personalet på en gang yder en aktiv støtte, og samtidig respekterer deltagernes autonomi i hverdagen (illustration 1)
Deltagerne i undersøgelserne har selv en række forslag til motiverende og attraktive aktiviteter, der kan forbedre deres livsstil. Disse forslag omhandler ikke alene fysisk træning, kostplaner eller rygestopprogrammer, men også bredere aktiviteter, der udspringer af personlige præferencer som sport, meditation, dans, bruge tid udendørs, lytte til fuglesang eller spise måltider sammen med andre
Illustration 1 Oplevelser af motiverende faktorer og barrierer for ændringer i livsstil hos personer med psykisk sygdom (gengivet med tilladelse fra Ugeskrift for Læger).
Motiverende faktorer
Barrierer
Rygning
Rygestopgrupper
Ønske om et bedre helbred
Rygerestriktioner
Individuel støtte
Andres anerkendelse ved rygeophør
Sparede penge
Rygning kan umiddelbart virke beroligende, antidepressivt og fremme koncentrationen
Rygning kan fremme livskvalitet og fællesskab og modvirke social isolation
Rygerestriktioner kan være stigmatiserende
Personalets pres eller manglende tro på deltagernes evne til rygestop
Rygning er en mulighed for at foretage sig noget i en hverdag præget af tomhed og manglende initiativ
Nikotin-abstinenser pga. ophør med rygning er særdeles ubehagelige og minder om grundsygdommen (fx angst, depression osv.)
Fysisk aktivitet
Personalets støtte samt personlig støtte
Socialt samvær
Information og samtaler om bedre sundhed
Oplevet udbytte af fysisk aktivitet (fysisk, socialt og psykisk)
Variation i tilbuddene
Meningsfulde aktiviteter i hverdagen
Håb om et sundere liv og færre bivirkninger
At være i antidepressiv behandling
Motion virker mod angst og uro
Bivirkninger ved den medicinske behandling (fx overvægt og træthed)
Fysisk sygdom
Angst, uro og deraf følgende social isolation
Psykisk sygdom (fx ændret kropsopfattelse og mangel på initiativ og energi)
Belastende nærmiljø og stigmatisering
Begrænsede erfaringer med fysisk aktivitet
En hverdag præget af mangel på indhold og struktur
Manglende selvtillid
Kost og livsstil
Servering af sund mad
En stærk vilje
Støtte fra personale, venner og familie til at fastholde en sundere livsstil
Meningsfulde og sunde aktiviteter
Indflydelse på indholdet i livsstilsprogrammer
Håb om et sundere liv
Ønske om at tabe sig
Vanskeligheder ved at modstå fristelser
Usunde vaner og præferencer
En dårlig sundhedstilstand, træthed og overvægt
Frygt for ikke at kunne fastholde de opnåede livsstilsændringer og nye strukturer i hverdagen
Frygt for ikke at være i stand til at påvirke sin egen skæbne i positiv retning
Rygning
Personer med psykisk sygdom er ofte mere nikotinafhængige, ryger flere cigaretter dagligt og har en meget højere dødelighed af rygerelaterede sygdomme end personer uden psykisk sygdom1
Tobaksrygning virker umiddelbart beroligende, men kan på sigt fremkalde depression
Abstinenser efter ophør med rygning (nikotin) kan være særdeles ubehagelige og minde om opblussen i den psykiske grundsygdom
Der foreligger undersøgelser, som har fokuseret på effekten af forskellige tiltag til at fremme rygestop blandt personer med depression og skizofreni1 (illustration 2)
Undersøgelserne viser, at nikotinsubstitutionsbehandling kan fremme rygestop hos personer med tidligere eller pågående depression. Effekten af nikotinsubstitution er i samme størrelsesorden som blandt rygere uden depression svarende til 14-22 % ophør efter seks måneders rygestopintervention
Effekten af stoffet vareniclin er efterhånden godt belyst, og det er fundet mere effektivt end nikotinsubstitution. Det har vist sig særligt effektivt hos mennesker med psykisk sygdom sammenlignet med raske rygere. Vareniclin er pt ikke på markedet.
Der er også undersøgelser, der viser, at rygestoprådgivning virker hos personer med tidligere eller pågående depression. Hvis rygestoprådgivningen samtidig indeholder adfærdsterapi med fokus på stemningsleje, er chancen for rygestop fundet øget med ca. 1,5 gang sammenlignet med ingen rådgivning
Hos personer med skizofreni er der undersøgelser, der viser, at stoffet bupropion kan næsten tredoble chancen for rygestop efter seks måneder uden at have en negativ effekt på de psykotiske symptomer
Hos personer med depression er evidensen for effekten af bupropion og andre antidepressive midler til at fremme rygestop dårligere belyst, men viser en tendens til lidt højere rygestopfrekvens blandt personer med depression, som fik disse medikamenter som led i rygestopinterventionen
Fysisk aktivitet
Jo højere kondital, desto bedre er personens evne til langvarigt fysisk arbejde. Træning i form af eksempelvis løb, cykling og svømning vil øge individets kondital. Træning, der har til hensigt at øge konditallet betegnes konditionstræning, mens træning, der har til hensigt at øge individets muskelstyrke, betegnes som styrketræning
En metaanalyse med 4 interventionsstudier viser, at ambulante patienter med let til moderat depression kan profitere af superviserede træningsprogrammer med en gennemsnitlig øgning i kondital på cirka 9 % eller en stigning i muskelstyrke på mellem 12-37 %1,4 (illustration 2), afhængig af træningstype. Effekten er muligvis noget lavere i studier, hvor træningen ikke er superviseret
Vores viden om effekten af træningsprogrammer hos indlagte patienter med depression er begrænset. Kun få studier har undersøgt de somatiske gevinster af træning hos personer med depression, men ét dansk studie har påvist mindre positive effekter på livvidde og blodglukoseniveauer4
Fremmøde i træningsinterventioner er naturligvis vigtig, hvis kondital eller muskelstyrke skal forbedres. Til trods for fokus på en høj fremmøde-procent har det i danske studier vist sig vanskeligt at nå et fremmøde på mere end én træningssession om ugen4. Et britisk studie har til gengæld haft succes med at tildele depressive patienter i primærsektoren en vejleder, der rådgav om muligheder for træning i lokalsamfundet. Det viste sig, at chancen for, at en deltager i træningsgruppen opfyldte myndighedernes anbefaling om 150 minutters moderat fysisk aktivitet om ugen, var ca. to gange større efter interventionen sammenlignet med en deltager fra kontrolgruppen
Der er kun gennemført få studier hos personer med skizofreni. Disse studier tyder dog på, at deltagelse i træningsprogrammer kan forbedre deres kondital
Vægttab og vægtstabilisering
Overvægt er et udbredt problem blandt personer med psykisk sygdom, ikke mindst blandt dem som tager antipsykotisk medicin. Landsdækkende tal viser fx, at 20,9 % af de personer, der selvrapporterer at have en vedvarende psykisk sygdom, er svært overvægtige sammenlignet med 12,9 % i baggrundsbefolkningen (se figur 1)
Overvægt har betydning for sundhedstilstanden, men også for andre forhold som livskvalitet og stabilitet i den medicinske behandling, da denne kan fravælges pga. bivirkninger i form af overvægt
Der er de seneste år foretaget forskning i effekten af livsstilsprogrammer (fx kostvejledning og kognitiv terapi), der har til hensigt at støtte personer med psykisk sygdom i en sundere livsstil, herunder i at opnå et vægttab eller forebygge en vægtøgning (illustration 2). Denne forskning viser, at livsstilsinterventioner (fx kostvejledning og kognitiv terapi) kan føre til vægttab eller til en forebyggelse af vægtøgning på i gennemsnit 3,12 kg eller udtrykt i BMI 0,94 kg/m2. Dette understøttes af positive og signifikante forandringer i klinisk relevante risikofaktorer, herunder fald i taljemål, kroppens fedtprocent, blodsukker og kolesteroltal. Metaanalysen gav også indikation på, at det var muligt at fastholde vægtreduktionen, efter at livsstilsprogrammet er afsluttet
Metaanalysen kunne ikke pege på særligt effektfulde interventionsprogrammer. Valg af metoder må derfor bero på, hvorledes der bedst opnås en alliance med patienterne, og hvad der forekommer realistisk i den konkrete behandlingsmæssige kontekst. Der var dog en tendens til et bedre udbytte af interventioner, der havde til formål at forebygge vægtøgning frem for at opnå et vægttab
Konklusion
Personer med psykisk sygdom dør 15-20 år tidligere end raske personer. En af årsagerne er somatisk sygdom, som bl.a. er forårsaget af usund livsstil
Personer med psykisk sygdom ønsker i lige så høj grad som den generelle befolkning i Danmark at leve sundere. Den videnskabelige litteratur tyder på, at en del af overdødeligheden blandt personer med psykisk sygdom kan forebygges, men det vil kræve, at patienterne, i langt højere grad end i dag, får hjælp fra det sundhedsfaglige personale og personlige netværk til at ændre deres livsstil. Sundhedsfagligt personale, der arbejder med personer med psykisk sygdom, kan derfor med fordel fokusere på både de psykiatriske symptomer og det fysiske helbred og forsøge at gøre tilbud om fysisk aktivitet, kostvejledning og rygestop til en del af behandlingen
En samlet oversigt over evidensstyrken af vores nuværende viden om effekter af forskellige livsstilsforbedrende interventioner hos personer med psykisk sygdom fremgår af illustration 2 herunder
Klik på skemaet herunder for at se illustration 2 i stor størrelse:
Nordentoft M, Krogh J, Lange P, Moltke A. Psykisk sygdom og ændringer i livsstil, København, Vidensråd for Forebyggelse, 2015.
Vis kilde
Nordentoft M, Wahlbeck K, Hällgren J, Westman J, Osby U, Alinaghizadeh H, Gissler M, Laursen TM. Excess mortality, causes of death and life expectancy in 270,770 patients with recent onset of mental disorders in Denmark, Finland and Sweden. PLoS One. 2013; 8.; e55176.
Vis kilde
McDevitt J, Snyder M, Miller A et al. Perceptions of barriers and benefits to physical activity among outpatients in psychiatric rehabilitation. Journal of Nursing Scholarship. 2006; 38.; 50-5.
Vis kilde
Krogh J, Videbech P, Thomsen C, Gluud C, Nordentoft M. DEMO-II trial. Aerobic exercise versus stretching exercise in patients with major depression-a randomised clinical trial. PLoS One. 2012; 7.; e48316.
Vis kilde
Fagmedarbejdere
Poul Videbech
prof. ovl., dr. med., Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, Psykiatrisk Center Glostrup
Anne Søndergaard
speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.