Særlige sundhedsforhold for danske LGBT-personer

Særlige sundhedsforhold for danske LGBT-personer 

Somatisk, psykosocial og seksuel sundhed

Selvrapporteret helbred

• I forskellige undersøgelser vurderer 70-90 % af danske LGBT-personer deres helbred som godt eller særdeles godt
  • I Projekt SEXUS var procentdelen signifikant mindre blandt homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede end blandt heteroseksuelle/ciskønnede personer².

Dødelighed

• Siden 1995 er dødeligheden blandt mænd i samkønnede ægteskaber faldet dramatisk på grund af den stadigt mere effektive HIV-behandling
  • Dødeligheden er nu lavere end blandt alle ugifte og fraskilte mænd, men den er stadig højere end blandt mænd gift med kvinder
• En overdødelighed blandt kvinder gift med kvinder kan formentlig tilskrives
  • en øget kræftdødelighed og
  • en højere forekomst af selvmord i denne gruppe⁵

Kræft

• Generelt savnes robuste epidemiologiske studier om kræftforekomsten blandt LGBT-personer
• MSM (mænd, der har sex med mænd) har en forhøjet kræftrisiko på grund af kræftformer associeret med HIV/aids og HPV, især Kaposis sarkom, non-Hodgkins lymfom og analkræft
• Et stort dansk studie har påvist en forøget samlet kræftdødelighed blandt kvinder gift med kvinder i sammenligning med kvinder gift med mænd⁶
• Rapporter om forekomsten af brystkræft blandt KSK (kvinder, der har sex med kvinder) er modstridende, men mammografi-baserede studier fra udlandet har ikke påvist sikre forskelle mellem lesbiske/biseksuelle og heteroseksuelle kvinder
• Der findes ingen evidens for en forøget forekomst af ovariekræft blandt KSK, selvom kendte risikofaktorer for ovariekræft (f.eks. få fødsler, mindre brug af hormonel antikonception, rygning og overvægt) er mere udbredte blandt lesbiske end i den generelle kvindelige befolkning 

Mental sundhed

• Det gælder især på parametre som selvvurderet psykisk helbred og trivsel, psykiatrisk sygdom og brug af psykofarmaka, stress, selvskade, selvmordsadfærd, manglende selvværd og ensomhed
• LGBT-personer har oftere end heteroseksuelle/ciskønnede personer været i behandling hos en psykolog eller en psykiater
• LGBT-personer har oftere end heteroseksuelle/ciskønnede personer oplevet belastninger i barndom og ungdom ⁹

Selvmordsadfærd

Selvmordstanker

• I flere undersøgelser har LGBT-personer (især kvinder) haft nylige selvmordstanker 2-3 gange oftere end resten af den danske befolkning
• Projekt SEXUS viser, at signifikant flere LGBT-personer har overvejet at begå selvmord sammenlignet med heteroseksuelle og ciskønnede. Det gælder både for:
  • biseksuelle (mænd: 51 %; kvinder: 63 %)
  • transpersoner (transmænd: 78 %; transkvinder: 66 %)

  Til sammenligning har 21 % af heteroseksuelle mænd og 25 % af heteroseksuelle kvinder og 22 % cismænd og 26 % ciskvinder nogensinde overvejet at begå selvmord ² .

Selvmordsforsøg

• I flere undersøgelser ser man, at LGBT-personer har forsøgt at begå selvmord 2-5 gange hyppigere end heteroseksuelle/ciskønnede
• I Projekt SEXUS havde 13 % af biseksuelle mænd (mod 2 % af heteroseksuelle mænd) samt 18 % af biseksuelle kvinder (mod 4 % af heteroseksuelle kvinder) nogensinde forsøgt at tage deres eget liv.
  • Procentsatserne for transmænd var 25 % (cismænd: 4 %) og for transkvinder 24 % (ciskvinder: 4 %) ²
• En del af selvmordsforsøg blandt LGBT-personer finder sted i barne- og ungdomsårene ¹⁰

Selvmord

• Personer i samkønnede ægteskaber har en risiko for at begå selvmord, der er 4-6 gange højere end heteroseksuelt gifte personer ⁵

Seksuel sundhed

• I en undersøgelse angav fire ud af ti ikke-heteroseksuelle mænd at have et godt eller særdeles godt sexliv, mens andelen blandt heteroseksuelle mænd var signifikant højere (59%)¹¹
• I en anden undersøgelse var signifikant færre lesbiske end heteroseksuelle kvinder seksuelt tilfredse¹²
• En undersøgelse fandt, at ikke-heteroseksuelle af begge køn i mindre grad end heteroseksuelle af begge køn oplevede at få dækket deres seksuelle behov
• Ifølge Projekt SEXUS har signifikant flere homo-/biseksuelle (17 %) og transpersoner (24 %) end heteroseksuelle (6 %) oplevet, at de ved trusler, tvang eller vold er blevet involveret i seksuelle handlinger, de ikke havde lyst til²
• Hiv-smittede mænd og kvinder kan opleve særlige mentale, sociale og seksuelle belastninger ^13,14,15

Livsstilsfaktorer

• Som helhed er der flere daglige rygere i LGBT-gruppen end i resten af befolkningen ²
• Biseksuelle mænd og bi- og homoseksuelle kvinder er oftere svært overvægtige end resten af befolkningen ²
• LGBT-personer har som gruppe betragtet et større alkoholforbrug end heteroseksuelle og en mere markant tendens til ”binge drinking”. Dette gælder særligt homoseksuelle mænd
• Alle LGBT-grupper ryger mere hash end den heteroseksuelle baggrundsbefolkning
• Brugen af andre illegale stoffer er højere blandt LGBT-personer end blandt heteroseksuelle/ciskønnede personer ²

Brug af stoffer i forbindelse med sex (”chemsex”)

• Typisk anvendes stofferne crystal meth, GHB/GBL og mephedrone, men der kan også være tale om kokain, speed, ecstasy og LSD
• Forskellige stoffer ryges, sniffes, drikkes, sluges, indføres analt eller injiceres
• Risici ved ”chemsex” omfatter
  • Dels stofafhængighed,
  • Dels overførsel af sexsygdomme, HIV og hepatitis på grund af ubeskyttet sex
  • Desuden ses en forøget risiko for depression, angst og seksuelle overgreb
• Det er en stor udfordring for behandlingssystemet at yde hjælp til personer med denne kombination af sex- og stofafhængighed, idet de ikke opfatter sig selv som stofmisbrugere, og i de indledende faser af misbruget kan være socialt og arbejdsmæssigt velfungerende
  
   

Screening og vaccination

• Signifikant flere homo-/biseksuelle kvinder (30 %) og transmænd (68 %) end heteroseksuelle kvinder (14 %) har aldrig fået foretaget en smear-test for cervikale celleforandringer ².
  • Dette gælder især for unge ¹⁰, og kvinder, der aldrig har haft sex med mænd. Nogle af disse har fået konstateret celleforandringer¹⁶ 
• Signifikant færre homo-/biseksuelle kvinder og transmænd end heteroseksuelle kvinder er blevet HPV-vaccineret²
• Det vides ikke, hvor stor en andel af MSM-gruppen, der er vaccineret mod hepatitis B eller abekopper (mpox)

Særligt om transpersoner 

• Transpersoner har et markant dårligere selvvurderet helbred end baggrundsbefolkningen og de øvrige LGBT-grupper. De angiver oftere langvarig sygdom og lider oftere af smerter og ubehag end den øvrige befolkning 
• Transpersoner angiver ofte at have et dårligt mentalt helbred, og de lider ofte af stress. Af alle LGBT-personer finder man hos transkønnede den største andel med mistrivsel og lav vitalitet (et mål for hvor veloplagt og energisk man er)¹⁰
• Selvmordstanker og -forsøg er udbredte blandt transpersoner, især blandt transmænd over 30 år. Op imod en fjerdedel af transpersoner har ifølge Projekt SEXUS forsøgt at tage deres eget liv²  
• Transkønnede er ofte mere socialt isolerede end baggrundsbefolkningen og andre LGBT-personer, og kun ca. en tredjedel er tilfredse med deres aktuelle sexliv
• Transkønnede har oftere end andre været udsat for trusler, chikane, vold og seksuelle overgreb 
• Blandt LGBT-personer er det især de transkønnede, der er storrygere, og som overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser for alkohol
• Hver femte transperson har et usundt kostmønster, og mere end hver femte er stillesiddende i fritiden. Dette gælder især unge under 35 år¹²
• Transpersoner har hyppigere end homo- og biseksuelle talt med en sundhedsprofessionel om seksuelle spørgsmål inden for de seneste fem år²
• Transpersoner kan gennemgå mange forskellige typer kirurgiske procedurer, mens nogle helt fravælger kønsbekræftende kirurgi.
  • Det betyder f.eks., at
    
    • transkvinder kan have både penis, testikler og prostata,
    • transmænd kan have vulva, vagina, uterus og æggestokke
  • Man skal derfor huske, at der kan opstå sygdom i ”kvindelige” kønsorganer hos en transmand og i ”mandlige” kønsorganer hos en transkvinde – og at det i udgangspunktet er transpersonens CPR-nummer, som afgør, hvilke screening-undersøgelser, vedkommende indkaldes til ¹

Særligt om nydanske LGBT-personer 

• Der ses hos denne ”dobbeltminoritet” en signifikant dårligere psykisk trivsel end blandt etnisk danske LGBT-personer.¹⁷ På gruppeplan oplever de:
  • Mindre glæde, tilfredshed og afslapning
  • Mere tristhed, nervøsitet og depression
  • En marginalt højere risiko for selvmordsforsøg

• Nydanske LGBT-personer drikker sjældnere alkohol end andre LGBT-personer, mens næsten halvdelen har røget hash inden for det seneste år. De har også hyppigere prøvet andre euforiserende stoffer
• En del nydanske unge oplever negativ social kontrol fra familiens side, blandt andet i forhold til kærester, ægteskabskrav og seksualitet   

Seksuelt overførbare infektioner

KSK (kvinder, der har sex med kvinder)

• Virus kan sidde på kønslæber, skedeslimhinde, livmoderhals, mellemkød og endetarmsåbning samt i mund og hals.
  • Smitte forekommer ved seksuelle praktikker, der omfatter oral-genital kontakt eller stimulation af kønsorganerne og indtrængning i vagina med fingre, tunge eller sexlegetøj
• Overførsel af seksuelt smitsomme infektioner mellem kvinder omfatter især herpes simplex (HSV), HPV og trichomonas. Teoretisk set kan klamydia, gonorré, syfilis, hepatitis B og hiv også overføres seksuelt mellem kvinder, men i praksis er risikoen beskeden
• Bakteriel vaginose regnes ikke som en seksuelt overført infektion, men er ganske hyppig blandt KSK
  
   

MSM  (mænd, der har sex med mænd)

• MSM er markant overrepræsenterede i statistikker over nydiagnosticerede tilfælde af HIV, syfilis og gonorré, og de udgør hovedparten (ca. 3.750) af de omtrent 6.800 danskere, der anslås at leve med HIV i Danmark
  • Statens Serum Institut anslår, at ca. 600 danskere er HIV-smittede uden at vide det, og at ca. halvdelen heraf er MSM
• MSM er også i risiko for klamydia (inklusive de særlige klamydia-serotyper, som giver anledning til lymphogranuloma venereum) samt hepatitis A, B og C
• Virussygdommen abekopper (mpox) viste sig i 2022 blandt især danske MSM, og i august måned samme år estimerede Sundhedsstyrelsen, at det var relevant at tilbyde mellem 3.000 og 5.000 personer en vaccination mod denne sygdom
  • Vaccinationen tilbydes til samme grupper af MSM, som tilbydes PrEP-behandling (se nedenfor)   
• Smitte med sexsygdomme som syfilis øger risikoen for at blive smittet med HIV, ligesom smitsomheden hos en HIV-smittet øges, hvis vedkommende samtidig har en anden sexsygdom
• Som læge bør man være opmærksom på symptomer på de hyppigste sexsygdomme, herunder symptomer fra endetarm og svælg, hvorfra der bør podes. Læs mere om infektioner hos mænd der har sex med mænd

Sygdomsforebyggelse i almen praksis for MSM og KSK 

Beskyttelse mod sexsygdomme

MSM

”Sikker sex” 

”Sikker sex” blandt MSM omfatter al seksualadfærd, som nedsætter risikoen for smitte med seksuelt overførte infektioner:

• Undgå slimhindekontakt med en partners kropsvæsker og enhver synlig læsion på kønsorganerne
• Brug altid kondom og vandbaseret glidecreme ved analsex
• Undgå at få sæd i munden ved oralsex
• Dæk sexlegetøj med et nyt kondom for hver involveret person
• Brug glidecreme ved sex, der kan forårsage blødning
• Velbehandlede HIV-smittede kan ikke overføre HIV til andre
  
   

Undersøgelse for sexsygdomme

• Patienter uden symptomer: Som udgangspunkt anbefales det at undersøge for HIV én gang om året og i øvrigt for HIV, klamydia, gonorré, syfilis og hepatitis B og C ved kendt eller sandsynlig udsættelse for risiko (f.eks. hvis et kondom er gået i stykker under samlejet)
• Patienter med symptomer: Undersøg ud fra de tilstedeværende symptomer
• Hvis en tidligere partner viser sig at være smittet, bør patienten tilbydes screening for relevante sexsygdomme
• Hvis patienten er smittet, diskuteres muligheden for at informere tidligere og nuværende sexpartnere
• Husk at pode fra svælg og anus
  
   

Vaccination

• Udbrud af hepatitis A er ikke sjældne blandt MSM, som Sundhedsstyrelsen derfor har rubriceret som en gruppe i særlig risiko
• Sundhedsstyrelsen anbefaler, at MSM vaccineres mod hepatitis B. Dette kan foregå hos egen læge, på infektionsmedicinske klinikker eller ved AIDS-Fondets særlige såkaldte Checkpoints i landets største byer. Hepatitis B-vaccine er gratis for MSM
• Overvej en kombineret vaccine mod hepatitis A og B
• HPV-vaccine til drenge indgår i børnevaccinationsprogrammet, og tilbuddet gives desuden som catch-up til MSM i alderen 19-20 år (i 2025)
• Vaccination for abekopper (mpox) tilbydes gratis til MSM med skiftende partnere/hyppige episoder af ”usikker sex”. Vaccinationen kan gives forebyggende (PrEP) og efter mulig smitteudsættelse (PEP) 

Bloddonation

• MSM er som samlet gruppe i forøget risiko for HIV og hepatitis, der kan overføres med blod. Myndighederne har derfor tidligere afvist MSM som bloddonorer. I december 2019 indførtes en model, hvor MSM må donere blod efter en karensperiode på fire måneder, hvor de ikke har haft anal- eller oralsex med en anden mand
• Vedr. organdonation foretages en individuel vurdering om evt. risiko for smitte

KSK

”Sikker sex” 

• Ved deling af sexlegetøj som f.eks. dildoer skal disse gøres rene, inden de bruges af en anden. Alternativt kan sexlegetøj, der indføres i mere end én kvindes vagina/anus, dækkes med et kondom for hver involveret person
• Undgå slimhindekontakt med en partners menstruationsblod samt med synlige læsioner på kønsdelene
• Brug en barriere ved oralsex, f.eks. et opskåret kondom eller såkaldte ”slikkelapper”, der kan lægges hen over klitoris, kønslæber eller endetarmsåbning. Slikkelapper købes lettest på internettet
• Brug latex- eller vinylhandsker og vandbaseret glidecreme under sex, der kan forårsage blødning 
• Hold neglene korte og sørg for god neglehygiejne
• Undgå genital sex, hvis én af parterne har et aktivt herpesudbrud på kønsdelene

Forebyggelsesprogrammer

KSK

Forebyggende antiviral behandling til personer med HIV-risikoadfærd

Medicinsk forebyggelse af HIV

• PrEP før smitteudsættelse (se nedenfor)
• PEP efter smitteudsættelse (se nedenfor)
• NB: Velbehandlede HIV-smittede kan ikke smitte andre med hiv

Hvad er PrEP?

• PrEP (Pre-Exposure Prophylaxis) består af daglig indtagelse af én antiviral tablet. Den forebyggende behandling har vist sig at være en effektiv måde at undgå HIV-smitte i forbindelse med sex
• PrEP anses ikke som en erstatning for kondomet. Medicinen tilbydes som et supplement til andre måder at forebygge HIV på
• Bivirkninger er få, men i sjældne tilfælde kan der opstå nyrepåvirkning. Patienter i PrEP-behandling skal derfor hver tredje måned have kontrolleret nyrefunktionen samt testes for HIV og andre sexsygdomme

Disse patienter bør anbefales PrEP 

PrEP anbefales til hiv-negative MSM og transpersoner, som i perioder er i højrisiko for hiv-smitte, f.eks. på grund af:

• Gentagne episoder af analsex med skiftende partnere uden brug af kondom
• Smitte med sexsygdomme, f.eks. nylige tilfælde af syfilis, klamydia og gonorré
• Brug af euforiserende stoffer i forbindelse med sex (”chemsex”)
• Gentagen brug af PEP efter ubeskyttet sex

Sådan kommer patienten i PrEP-behandling

Hvad er PEP?

• PEP (Post-Exposure Prophylaxis) består af fire ugers behandling med antiviral medicin, der akut kan tilbydes personer, som nyligt har været i en reel risiko for at blive smittet med HIV, f.eks.:
  • Hvis kondomet er gået i stykker under samleje med en kendt HIV-smittet, der ikke er i behandling
  • Efter ubeskyttet analsex med en partner med ukendt HIV-status

Behandlingen skal som hovedregel igangsættes inden for 24 timer efter smitteeksponering, men den tilbydes op til 72 timer efter. Jo tidligere efter eksponering PEP-behandlingen påbegyndes, jo bedre er effekten.

• Hvis en patient har (eller tror, han eller hun har) været i en reel risiko for HIV-smitte, skal han eller hun selv kontakte et hospital, der kan tilbyde en PEP-behandling
• Det er den vagthavende læge på infektionsmedicinsk afdeling, som ud fra en konkret risikovurdering afgør, hvorvidt der kan tilbydes PEP-behandling

Disse hospitalers infektionsmedicinske afdelinger ordinerer PEP

Region Hovedstaden

• Hvidovre Hospital, tlf. 38623862
• Rigshospitalet. tlf. 35453545
• Herlev Hospital, tlf. 38683868
• Nordsjællands Hospital, tlf. 48294829

Bornholm

• Bornholms Hospital, tlf. 38670000 (Akutmodtagelsen)

Region Sjælland

• Roskilde/Sjællands Universitetshospital, tlf. 46323200

Region Nordjylland

• Aalborg Universitetshospital, tlf. 97660000
• Thisted/Regionshospital Nordjylland, tlf. 97650543 (Akutmodtagelsen)

Region Midtjylland

• Aarhus Universitetshospital, Skejby, tlf. 78450000
• Regionshospitalet Gødstrup, tlf. 78 43 00 00

Region Syddanmark

• Odense Universitetshospital, tlf. 66113333
• Esbjerg/Sydvestjysk Sygehus. Man skal visiteres via egen læge eller lægevagten (70110707) og PEP udleveres på FAM (Fælles Akutmodtagelse)

Forebyggende behandling mod andre seksuelt overførte infektioner

Der er principielt mulighed for at ordinere PEP-behandling med doxycyklin 200 mg efter ubeskyttet risikosex mhp. forebyggelse af klamydia, syfilis og (i mindre grad) gonorré. Behandlingen kan være effektiv, men anbefales ikke som rutine. Hvad angår PrEP-behandling med doxycyklin, er evidensen begrænset.  

Yderligere relevant materiale

• Sundhedsstyrelsens to podcasts om den LGBT-venlige lægepraksis:  Ny podcast om LGBT personers sundhed - Sundhedsstyrelsen
• Sundhedsstyrelsen. Din LGBT-venlige praksis. København: Sundhedsstyrelsen, 2021 
• VIVE. En kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse. København: VIVE, 2022. En kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse
• VIVE. Partnervold i LGBT-forhold. København: VIVE, 2022 (Partnervold i LGBT+-forhold – Oplevelser af partnervold og erfaringer med støttetilbud)
• Als Research. Undersøgelse af udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark. København: Als Research, 2020 
• Institut for Menneskerettigheders LGBT+ Barometer: LGBT+ barometer | Institut for Menneskerettigheder
• Nordisk Ministerråd. Hälsa, välmående och livsvillkor bland unga LGBTI-personer i Norden. København: Nordisk Ministerråd, 2021