Cancerantigener

Lars Ødum

speciallæge

Definition1

  • Cancerantigener (CA) kan primært bruges til at følge effekten af cancerbehandlingen (hvis canceren udtrykker proteinet)2,3 
  • Cancerantigener er proteinstrukturer, som genfindes i mere eller mindre specifikke cancertyper
  • De bedst kendte og mest brugte er cancerantigen 125 (CA-125) og carcinoembryonalt antigen (CEA)
  • Andre proteiner kan bruges som cancermarkører, fx prostata specifikt antigen (PSA), alfa føtoprotein (AFP) og hCG2 

NPU-kode

Navn

  • Langt navn
    • P—Cancer-antigen 15-3; arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)
    • P—Cancer-antigen 19-9; arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)
    • P—Cancer-antigen 50; arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)
    • P—Cancer-antigen 72-4; arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)
    • P—Cancer-antigen 125; arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)
    • P—Carcinoembryonalt antigen; massek. = ? µg/l
  • Kort navn
    • Cancer-antigen 15-3;P
    • Cancer-antigen 19-9;P
    • Cancer-antigen 50[CA50];P
    • Cancer-antigen 72-4 [CA72-4];P
    • Cancer-antigen 125;P
    • Carcinoembryonalt antigen;P

Referenceintervaller

Unilab

  • CA 15-3: 5 – 51 kU/l
  • CA 19-9: <37 kU/l
  • CA 50: <25 kU/l
  • CA 72-4: <8,2 KU/l
  • CA 125: <35 kU/l
  • CEA: < 5 µg/l
  • Analyserne udføres kun på ganske få laboratorier. Referenceintervallet er afhængigt af analyseudstyr/analysemetode

Indikationer

  • Tumormarkører kan ikke anvendes til screening
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler at analysere relevante tumormarkører såfremt der er uspecifikke symptomer på kræft. Dette skal ske på sygehusniveau i den videre udredning

CA 15-3:

CA 19-9:

CA 50: 

CA 72-4:

  • Behandlingskontrol af cancer i ventrikel eller mucinøse ovariecancer
    • Ved ventrikelcancer sammen med CEA
    • Ved ovariecancer sammen med CA-125

Testegenskaber

  • Ingen af de anførte test kan bruges til diagnostik eller screening på grund af dårlig sensitivitet og specificitet
  • Sensitiviteten og specificiteten for recidivopsporing er også begrænset, hvorfor fortolkning af data kræver specialviden

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
    • Serum – rør uden antikoagulans - rød prop

Fortolkning

Forhøjet CA 15-3

  • Mamma-, ovarie-, lunge- og pancreascancer samt cancer i mavetarmkanalen
    • Kan en sjælden gang ses ved benigne mammasygdomme
  • Forhøjede værdier ses ved hepatitis, levercirrose og autoimmune sygdomme
  • Efter behandling for mammacancer vil forhøjede værdier øge sandsynligheden for recidiv, mens faldende værdier indikerer respons på behandlingen

Forhøjet CA 19-9

  • Cancer i pancreas og galdeveje. Der ses også forhøjede værdier ved cancer i lever, ventrikel, tyktarm, lunge, bryst, ovarie og uterus
  • Forhøjede værdier ses også ved hepatitis, levercellenekrose, kolangit, kolecystit, galdesten, inflammation i gastrointestinalkanalen, reumatoid artrit og diabetes mellitus
  • Stigende værdier efter gennemført primær behandling tyder på recidiv eller resttumorvæv

Forhøjet CA 72-4

  • Cancer i ventrikel, lunge, mamma, ovarier, pancreas, tyktarm og galdeveje
  • Ved ventrikelcancer falder værdien ca. 3 uger efter en vellykket behandling
    • Stigende værdier ved senere kontroller øger sandsynligheden for recidiv
  • Ved ovariecancer vil stigende værdier efter endt primærbehandling øge sandsynligheden for recidiv

Opfølgning af unormalt prøvesvar

  • For alle tumormarkørerne gælder det, at indikation og vurdering af resultaterne er en specialistopgave

Fejlkilder

  • Mange falsk positive og falsk negative resultater
  • 7 % af befolkningen har blodtypekonstellationen Lewis a-negativ/ b-negativ og udtrykker ikke det mucin, der findes på CA 19-9. Hos disse personer vil analyseresultatet altid være lavt

Kilder

Referencer

  1. Sturgeon CM, Lai LC, Duffy MJ. Serum tumour markers: how to order and interpret them. BMJ. 2009; 339.; b3527. Vis kilde
  2. Nilsson-Ehle P (red.). Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 9. udg. Lund. Studentlitteratur. 2012.
  3. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2012.

Fagmedarbejdere

Lars Ødum

led. overlæge, dr. med., Klinisk biokemisk afdeling, Roskilde Sygehus

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Gregers Hansen-Nord

speciallæge i almen medicin, alm. prakt. læge,

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen