Cancerantigener

Nete Hornung

Speciallæge

Resumé

  • Cancerantigener (CA) kan primært bruges til at følge effekten af cancerbehandlingen (hvis canceren udtrykker proteinet)

  • Cancerantigener er proteinstrukturer, som genfindes i mere eller mindre specifikke cancertyper

  • Der findes mange cancerantigener. De bedst kendte og mest brugte er cancerantigen 125 (CA-125) og carcinoembryonalt antigen (CEA)

  • I denne artikel findes præsentation af nogle af de ikke så hyppigt anvendte cancerantigener

  • Der findes også andre proteiner, som bruges bruges som cancermarkører, fx prostata specifikt antigen (PSA), alfa føtoprotein (AFP) og hCG

Definition

  • Cancerantigener (CA) kan primært bruges til at følge effekten af cancerbehandlingen (hvis canceren udtrykker proteinet)1,2 

  • Cancerantigener er proteinstrukturer, som genfindes i mere eller mindre specifikke cancertyper

Synonymer

  • CA-Ag; cancerantigener; tumormarkører;

Indikationer

  • Tumormarkører kan ikke anvendes til screening

  • Sundhedsstyrelsen anbefaler at analysere relevante tumormarkører, såfremt der er uspecifikke symptomer på kræft. Dette skal ske på sygehusniveau i den videre udredning

CA 15-3:

CA 19-93:

  • Behandlingskontrol og recidiv af cancer i pancreas og galdeveje

  • Med serielle målinger kan man følge behandlingsrespons

  • Cancer-antigen 19-9 kan også anvendes til at prædiktere recidiv af cancer hos patienter, der ellers har opnået komplet remission

CA 50: 

CA 72-4:

  • Behandlingskontrol af cancer i ventrikel eller mucinøse ovariecancere

    • Ved ventrikelcancer sammen med CEA

    • Ved ovariecancer sammen med CA-125

Fortolkninger

Forhøjet CA 15-3

  • Mamma-, ovarie-, lunge- og pancreascancer samt cancer i mavetarmkanalen

    • Kan en sjælden gang ses ved benigne mammasygdomme

  • Forhøjede værdier ses ved hepatitis, levercirrose og autoimmune sygdomme

  • Efter behandling for mammacancer vil forhøjede værdier øge sandsynligheden for recidiv, mens faldende værdier indikerer respons på behandlingen

Forhøjet CA 19-93

  • Cancer i pancreas og galdeveje. Der ses også forhøjede værdier ved cancer i lever, ventrikel, tyktarm, lunge, bryst, ovarie, thyreoidea og uterus

  • Forhøjede værdier ses også ved hepatitis, levercellenekrose, kolangitis, kolecystitis, galdesten, inflammation i gastrointestinalkanalen, reumatoid artritis og diabetes mellitus

  • Stigende værdier efter gennemført primær behandling tyder på recidiv eller resttumorvæv

  • Hos symptomatiske patienter har markøren en sensitivitet på ca. 81% og specificitet på ca. 90% ved en grænseværdi på 37 U/mL

  • CA 19-9 egner sig ikke til screening af asymptomatiske personer på grund af lav positiv prædiktiv værdi

  • Ca. 5-10% af befolkningen (Lewis-negative) producerer ikke CA 19-9 og kan derfor have normale værdier trods pankreascancer

Forhøjet CA 72-4

  • Ovariecancer, særligt mucinøse tumorer, samt ved adenokarcinomer i ventrikel, colon og mamma

  • Ved ventrikelcancer falder værdien ca. 3 uger efter en vellykket behandling

    • Stigende værdier ved senere kontroller øger sandsynligheden for recidiv

  • Markøren er mindre følsom end CA-125 ved ovariecancer, men påvirkes ikke af menstruationscyklus, graviditet, BMI, alder (op til ca. 60 år) eller rygning

  • CA 72-4 kan anvendes sammen med CA-125 og HE4 ved udredning af adnexale tumorer og til vurdering af prognose

  • Ved ovariecancer vil stigende værdier efter endt primærbehandling øge sandsynligheden for recidiv

  • Forhøjede niveauer er associeret med avanceret sygdom og dårligere prognose samt kan have værdi for vurdering af overlevelse

Fejlkilder (og kilder til normal variation)4

  • Mange falsk positive og falsk negative resultater

  • Andre sygdomme/tilstande kan give falsk positive resultater (forhøjet niveau uden tilstedeværelse af cancer):

    • Leversygdomme

    • Nyreinsufficiens

    • Pneumonitis/Lungefibrose/pneumoni

    • Pancreatitis

    • Gastrointestinale sygdomme

    • Hypothyreoidisme

    • Endometriose/gynækologiske sygdomme

    • Autoimmune sygdomme

    • Kardiovaskulær sygdom

    • COVID-19

    • Diabetes

  • 7% af befolkningen har blodtypekonstellationen Lewis a-negativ/b-negativ og udtrykker ikke det mucin, der findes på CA 19-9. Hos disse personer vil analyseresultatet altid være lavt

Fysiologi og biokemi

  • De fleste cancerantigener er glykoproteiner, muciner eller andre celleoverflademolekyler, som normalt produceres i kroppens epitelvæv og udskilles i små mængder til blodbanen

  • Ved malign transformation ses ofte øget produktion, ændret glykosylering og øget frigivelse af disse molekyler fra tumorcellerne, hvilket kan medføre forhøjede koncentrationer i serum

  • Forhøjede værdier er imidlertid ikke cancerspecifikke, da øget celleomsætning, inflammation, vævsskade og nedsat elimination også kan føre til forhøjede niveauer

  • Markørerne anvendes derfor ikke til screening men primært som supplement til klinisk vurdering og billeddiagnostik samt til monitorering af behandlingsrespons, sygdomsprogression og recidiv

Prøvetagning

  • Udføres på plasma

Referenceintervaller

  • CA 15-3:  <32 kU/L 

  • CA 19-9: <34 kU/L

  • CA 50: <25 kU/L

  • CA 72-4: <8,2 KU/L

  • CA 125: <35 kU/L

  • CEA: < 5 µg/L

  • Analyserne udføres kun på ganske få laboratorier. Referenceintervallet er afhængigt af analyseudstyr/analysemetode

NPU-koder og -navne

  • NPU01449 

  • NPU01450

  • NPU01451 

  • NPU18371

  • NPU01448

  • NPU19719

Navne

  • Kort helterm

    • P—Cancer-antigen 15-3; arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.) P—Cancer-antigen 19-9; arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)

    • P—Cancer-antigen 50; arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)

    • P—Cancer-antigen 72-4; arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)

    • P—Cancer-antigen 125; arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)

    • P—Carcinoembryonalt antigen; massek. = ? µg/l

  • Brugsnavn

    • Cancer-antigen 15-3;P

    • Cancer-antigen 19-9;P

    • Cancer-antigen 50[CA50];P

    • Cancer-antigen 72-4 [CA72-4];P

    • Cancer-antigen 125;P

    • Carcinoembryonalt antigen;P

Testegenskaber

  • Ingen af de anførte test kan bruges til diagnostik eller screening på grund af dårlig sensitivitet og specificitet

  • Fortolkning af resultater kræver specialviden

Opfølgning af unormalt prøvesvar

  • For alle tumormarkørerne gælder det, at indikation og vurdering af resultaterne er en specialistopgave

Kilder

Referencer

  1. Holdenrieder S, Pagliaro L, Morgenstern D, Dayyani F. Clinically Meaningful Use of Blood Tumor Markers in Oncology. Biomed Res Int. 2016; 2016.; 9795269. PubMed
  2. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2012.
  3. Desai S, Guddati AK. Carcinoembryonic Antigen, Carbohydrate Antigen 19-9, Cancer Antigen 125, Prostate-Specific Antigen and Other Cancer Markers: A Primer on Commonly Used Cancer Markers. World J Oncol. 2023; 14.; 4-14. PubMed
  4. Trapé J, Fernández-Galán E, Auge JM, Carbonell-Prat M, Filella X, Miró-Cañís S, González-Fernández C, Oncology Biomarkers Section of the Catalan Association of Clinical Laboratory Science. Factors influencing blood tumor marker concentrations in the absence of neoplasia. Tumour Biol. 2024; 46.; S35-S63. PubMed

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Dorte Bojer

Alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen