Cardiolipin antistoffer

Nete Hornung

speciallæge

Resumé

  • Cardiolipin antistoffer kan være medvirkende årsag til forekomst af trombose (venøse og arterielle), cerebrale infarkter eller blødningsforstyrrelser
  • Analysen indgår i udredningen af trombofiliudredning og antifosfolipid syndrom, primært eller sekundært

Definition1,2

  • Cardiolipin er et fosfolipid, som er en vigtig bestanddel af den indre mitochondrie-membran
  • Cardiolipin antistoffer tilhører en gruppe af antistoffer rettet mod fosfolipid-bindende proteiner, eksempelvis også LUPUS-antikoagulans og beta-2-glycoprotein
  • Cardiolipin antistoffer binder til ApoH, et kompleks, som hæmmer Protein C
  • Cardiolipin antistoffer kan være af typerne IgG, IgM og (IgA)
    • Måling af cardiolipin-antistoffer er sædvanligvis af typerne IgG og IgM

Synonymer

  • Synonymer: ACA; anticardiolipin antistoffer; anticardiolipin; antifosfolipid-antistoffer; cardiolipin antistoffer

Indikationer 3,4

  • Udredning af antifosfolipid syndrom, primært eller sekundært 
  • Trombofiliudredning
    • Spontan venøs trombose/lungeemboli før 50-års alderen
    • Gentagne spontane venøse tromboser
    • Tromboser med usædvanlig lokalisation fx arm-, nyre-, cerebral- eller mesenterialvener
      • Familiær ophobning af trombosetilfælde
      • Gentagne spontane sene aborter
      • Intrauterin væksthæmning, fosterdød
  • Tidlig og alvorlig præeklampsi/eklampsi5
  • Kvinder, hvis førstegradsslægtning har fået påvist arvelig trombofili, og hvor der overvejes hormonbehandling
  • Risikovurdering mht. tromboserisiko hos patienter med SLE

Fortolkninger3,6

  • Antikardiolipin-antistof IgG og/eller IgM i plasma, i en medium eller høj titer på enten over 40 IU/L eller over laboratoriets 99. percentil, målt to gange med mindst 12 ugers interval, indgår som et af de diagnostiske kriterier i udredningen af trombofili7. Ved samtidig tilstedeværelse af lupus antikoagulans stiger risikoen
  •  <20 x 103 int.enh./l: Ingen klinisk betydning
  • 20 - 40 x 103 int.enh./l: Lav risiko for trombose
  • >40 x 103 int.enh./l (eller over laboratoriets 99. percentil for analyserne): Høj risiko for trombose

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Der kan være krydsreaktion med andre antistoffer, hvilket er afhængigt af assay. Kontakt lokalt laboratorium

Fysiologi og biokemi1

  • Cardiolipin er et fosfolipid, som er en vigtig bestanddel af den indre mitochondrie-membran
  • Cardiolipin blev først beskrevet i hjertevæv – deraf navnet
  • Cardiolipin antistof indgår sammen med lupus antikoagulans i antiphospholipid syndromet (APS)
    • APS er karakteriseret ved recidiverende venøs (og arteriel) trombose, symptomatisk placentainsufficiens - formentlig trombosebetinget (habituel abort, intrauterin væksthæmning, fosterdød) og/eller trombocytopeni
    • APS optræder hyppigst uden, at man kan påvise en tilgrundliggende sygdom (primær APS)
    • APS kan også optræde sekundært til cancer og autoimmunsygdomme (sekundær APS) og specielt systemisk lupus erythematosus (SLE), hvor incidensen er ca. 50 %
    • APS uden klinisk relevans kan optræde forbigående ved infektioner og ved behandling med visse farmaka
    • Antistofferne i APS fremmer formentlig trombedannelse ved at binde sig til fosfolipid-protein komplekser placeret på endotelceller og thrombocytter, hvilket starter en prokoagulant tilstand
    • Cardiolipin antistoffer kan være af typen IgG og IgM (IgA)
  • Cardiolipin antistoffer og lupus antikoagulans er autoantistoffer, rettet mod komplekser af phospholipid og visse plasmaproteiner (hyppigst ß2-glykoprotein I og prothrombin)  
  • Cardiolipin antistoffer giver ligesom lupus antikoagulans falsk forlænget APTT pga. antistoffer mod fosfolipid i reagenset – kan bruges til screening for APS

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
    • Serum – rør uden antikoagulans - rød prop uden gel

Referenceintervaller

Da analysemetoden ikke er standardiseret og assays er meget forskellige bør man konsultere lokalt laboratorium for gældende cut-off.

  • Cardiolipin-IgG;P < 10 x 103 int.enh./L
  • Cardiolipin-IgM;P < 10 x 103 int.enh./L

NPU-koder og -navne

  • NPU17553 P-Cardiolipin-antistof;arb.stofk.(liste);P, består af:
    • NPU12020 
    • NPU12021 

Navne

  • Kort helterm
    • P—Cardiolipin-antistof; arb.stofk.(liste; proc.)
    • P—Cardiolipin-antistof(IgG); arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)
    • P—Cardiolipin-antistof(IgM); arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)
  • Brugsnavn
    • Cardiolipin-Ab gruppe;P
    • Cardiolipin-IgG;P
    • Cardiolipin-IgM;P

    Opfølgning ved positivt fund6

    • Analysen bør gentages med yderlig to bestemmelser med 6-12 ugers mellemrum, før diagnosen APS stilles7
    • Analysen bør suppleres med lupus antikoagulansundersøgelse
    • Analysen bør suppleres med ß2-glykoprotein I antistoffer
    • Analysen bør suppleres med APTT

    Kilder

    Referencer

    1. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged S, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/ S. 2010.
    2. Bradacova P, Slavik L, Ulehlova J, Skoumalova A, Ullrychova J, Prochazkova J, Hlusi A, Manukyan G, Kriegova E. Current Promising Biomarkers and Methods in the Diagnostics of Antiphospholipid Syndrome: A Review. Biomedicines. 2021; 9.. Vis kilde
    3. Statusartikkel: Antifosfolipidantistoffer og antifosfolipidsyndrom, Ugeskrift for Læger, 20. maj 2024. Vis kilde
    4. Trombofiliudredning. DSTH 2020. Vis kilde
    5. Graviditetsrelateret trombose. DSTH Retningslinje 2023. Vis kilde
    6. Knight JS, Branch DW, Ortel TL. Antiphospholipid syndrome: advances in diagnosis, pathogenesis, and management. BMJ. 2023; 380.; e069717. Vis kilde
    7. Miyakis S, Lockshin MD, Atsumi T, Branch DW, Brey RL, Cervera R, Derksen RH, DE Groot PG, Koike T, Meroni PL, Reber G, Shoenfeld Y, Tincani A, Vlachoyiannopoulos PG, Krilis SA. International consensus statement on an update of the classification criteria for definite antiphospholipid syndrome (APS). J Thromb Haemost. 2006; 4.; 295-306. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Nete Hornung

    Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

    Jette Kolding Kristensen

    praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen