Lægehåndbogen

Chromogranin A (CgA)

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • Chromogranin A dannes i mange endokrine celler og kan derfor bruges som en markør for tumorer i disse, især tumorer udgående fra aminholdige celler ved fx karcinoidtumorer, fæokromocytomer og paraganliomer

Definition

  • Måling af Chromogranin A er indiceret ved mistanke om - eller behandlingskontrol af - tumorer med neuroendokrin differentiering, fx karcinoidtumor fæokromocytom eller paraganliomer1,2,3,4
  • CgA forekommer i samtlige neuroendokrine celler, hvorfor tumorer med oprindelse i disse celler producere store mængder CgA
    • Karcinoider er de hyppigste neuroendokrine tumorer. Udgør 1-2 % af alle gastrointestinale tumorer
    • Neuroendokrine tumorer er ofte højt differentierede med bevaret biologisk aktivitet
  • Måling af chromogranin (CgA) i plasma, målt i pmol/L. CgA molekylvægt 49 kD
  • CgA er et glyoprotein, der findes i de neuroendokrine cellers sekretoriske vesikler. De neuroendokrine celler ligger spredt i organismens epitelvæv og udgør en mellemting mellem nervesystemet og det endokrine system
  • Binyremarvens kromafine celler indeholder hovedsagelig katekolaminer og CgA
  • Ved proteolyse af CgA dannes flere forskellige peptider, hvoraf nogle menes at være biologisk aktive peptider f.eks.
    • Vasostatin, pancreastatin og parastatin

Synonymer

  • Synonymer: Kromogranin A; parathyroid secretory protein 1

Indikationer 

Fortolkninger

  • Anses for at være den bedste og mest sensitive test for karcinoid i mave-tarm-kanalen
    • Er forhøjet ved små tumorer og korreleret til tumorbyrden
    • Ved stor tumorbyrde er sensitiviteten nær 100 %
  • Forhøjet CgA ses ved karcinoid, fæokromocytom, neuroblastom, medullær thyroideacancer, parathyroideaadenom, øcelletumorer (pancreas), gastrinom og hypofysetumorer
  • Hyperplasi og tumorer udgået fra neuroendokrint væv vil medføre øget niveau af CgA
  • Forhøjet CgA styrker mistanken om endokrin differentiering af prostatacancer

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Hyperplasi af enterokromaffine celler
    • Atrofisk gastritis
    • Behandling af mavesår
  • Elimineres via nyrerne
    • Nyreinsufficiens giver nedsat udskillelse og dermed falsk forhøjede værdier

Biokemisk baggrund

  • Chromogranin A er et medlem af granin familien af neuroendokrine secketoriske proteiner
  • Hos mennesket koder CHGA genet for chromogranin A
  • Chromogranin A udtrykkes i nerver og mange endokrine celler og findes i deres sekretorisk vesikler
  • Det mature Chromogranin A (438 aminosyrer) dannes ud fra preproChromogranin A efter fjernelse af signalpeptidet. Chromogranin A kan afhængig af celletypen processereres videre til forskellige andre peptider, hvis biologiske funktion ikke er afklaret
  • Sekretoriske Chromogranin A kan binde de biologiske aminer, hvorved det osmotiske tryk holdes nede, og vesiklerne ikke går i stykker. Derfor er der mest chromograin A i celler, der har højt indhold af aminer, og mindre i de celler hvor hovedproduktet er peptidhormoner
  • Chromogranin A bruges til at følge bla. udvikling og behandlingsrespons hos patienter med neuroendokrine tumorer
  • Chromogranin A kan modulere frigivelse af neurotransmittere (noradrenalin og dopamin)

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
    • EDTA plasma - rør med EDTA som antikoagulans - lilla prop
    • Opbevares på is
    • Slynges og afpippeteres inden 30 min.
    • Sendes frosset
  • Udføres kun ganske få steder f.eks. Klinisk Biokemisk afd., Rigshospitalet

Referenceintervaller

Radio-immunoassay (RIA)

  • 30 – 130 pmol/L
  • OBS Chromogranin Assays er ikke standardiserede. Derfor kan der være betydelige forskelle på målinger fra forskellige laboratorier

NPU-koder og -navne

  • NPU17556
  • NPU28867

Navne

  • Langt navn
    • P—Chromogranin A; stofk. = ? pmol/l
    • P—Chromogranin A; massek. = ? µg/l
  • Kort navn
    • Kromogranin A;P 

Opfølgning på resultater

  • Specificiteten øges for CgA ved supplering med 5-hydroxyindolacetat (5-HIAA)

Kilder

Referencer

  1. Nilsson-Ehle P (red.). Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 9. udg. Lund. Studentlitteratur. 2012.
  2. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København:. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  3. Di Giacinto P, Rota F, Rizza L, Campana D, Isidori A, Lania A, Lenzi A, Zuppi P, Baldelli R. Chromogranin A: From Laboratory to Clinical Aspects of Patients with Neuroendocrine Tumors. Int J Endocrinol. 2018; 2018.; 8126087. Vis kilde
  4. Hofland J, Zandee WT, de Herder WW. Role of biomarker tests for diagnosis of neuroendocrine tumours. Nat Rev Endocrinol. 2018.. Vis kilde
  5. Nilsson-Ehle P (red.). Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 9. udg. Lund. Studentlitteratur. 2012.
  6. NBV om Multipel Endokrin Neoplasi (MEN!), MEN2a/2b, Medullaert thyroidea carcinom, Prolaktinom, Akromegali, Gastrinom, Insulinom og Carcinoid. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen