Jern

Nete Hornung

speciallæge

Resumé

  • Måling af jern er almindelig klinisk praksis i forbindelse med anæmiudredning
  • P-Jern skal bestilles sammen med hæmoglobin, ferritin, CRP, transferrin eller transferrin-mætning
  • Indikation er anæmi, mistanke om jernmangelanæmi eller hæmokromatose (målt som transferrin-jernmætning) samt mistanke om jernforgiftning 1. Gastrointestinal blødning bør således altid udløse måling af jern sammen med hæmoglobin, ferritin, transferrin-mætning, MCV og MCH2,3
  • Måling af jern indgår ikke i DSGH's guideline (2023) for udredning af uforklaret anæmi

Definition

  • Den totale plasmakoncentration af jern, målt som mikromol per liter (µmol/L)

Synonymer

  • Plasmajern; P-Jern; Serumjern; S-Jern; Fe

Indikationer

  • P-Jern er en af flere analyser til vurdering af jern-status. Da jern omsættes meget hurtigt, er koncentrationen af P-Jern et øjebliksbillede, og bør altid suppleres med andre analyser fx hæmoglobin, ferritin, transferrin (så jernmætning kan beregnes), MCV og evt. MCH1
  • Udredning af anaemier for at diagnosticere jernmangelanaemi
  • Mistanke om hæmokromatose
  • Mistanke om overdosering med jern, eller jernforgiftning
  • Forud for jernbehandling af patienter med hjerteinsufficiens og monitorering  af jernbehandling 

Brug af andre blodprøver

  • P-Jern skal bestilles sammen med hæmoglobin, ferritin, CRP, transferrin (eller total jernbindingkapacitet; TIBC, eller Transferrin-mætning; TSAT; Transferrinjern; jernmætning)
    • Beregningen af transferrin-mætning = P-Jern / 2 x P-transferrin %
  • De fleste laboratorier tilbyder en dynamisk udredning for anæmi, som ikke indeholder måling af jern
  • Ved mistanke om jernmangel bør der altid bestilles ferritin (og CRP), da jern og transferrin koncentrationer ikke altid kan afsløre jernmangel
  • Jernmangel kan ikke udelukkes ved normalt eller forhøjet ferritin niveau, da ferritin stiger i forbindelse med inflammatoriske tilstande. Derfor kan det anbefales at supplere med C-reaktivt protein (CRP) 
  • Ægte jernmangel, i modsætning til funktionel jernmangel, ses også hyppigt i kombination med anæmi som følge af kronisk/inflammatorisk sygdom2 

Fortolkninger 

  • Resultaterne skal tolkes sammen med transferrin/transferrinmætning. Hvis der er mistanke om jernmangelanæmi, skal P-Jern altid tolkes sammen med ferritin og CRP
  • Der kan ved kroniske sygdomme være funktionel jernmangel med lavt jernniveau i blodbanen og ophobning af jern i cellerne. Det skyldes et højt niveau af proteinet hepcidin, som blokerer jern-kanalerne i cellemembranen. Se også anæmi ved kronisk sygdom

Forhøjede værdier

  • Forhøjede værdier med samtidigt forhøjet transferrinmætning kan ses ved hereditær hæmokromatose, hæmosiderose, efter jernterapi og ved akut forgiftning
  • Ses også ved hæmolytiske anæmier, sideroblastanæmi, akutte leukæmier, hepatitis og levercirrose
  • Ved intoksikation tyder værdier over 90 µmol/l på en alvorlig forgiftning, men en værdi bør altid vurderes i relation til tidspunktet for indtagelsen af præparatet og klinikken. Optimalt tages prøven 4 timer efter indtagelse, gentages 2 - 4 timer efter såfremt indtagelsen er sket med depottabletter

Lave værdier

  • Ses typisk ved jernmangel, men også meget hyppigt ved kroniske sygdomme, især inflammatoriske tilstande
    • P-Jern kan ikke bruges at skelne mellem jernmangelanæmi og anæmi ved kronisk sygdom
    • Ved mistanke om jernmangelanæmi er ferritin bedre.
    • Enkelte laboratorier kan analysere hepcidin niveauet. Et højt hepcidin-niveau og samtidig lavt P-Jern tyder på en funktionel jernmangeltilstand ("reaktiv anæmi")
  • Lave værdier med samtidig lave eller normale værdier af transferrin kan ses ved akutte og kroniske infektioner, ved malnutrition, efter større operationer, under remission af perniciøs anæmi, ved nefrotisk syndrom og en lang række cancere, såvel solide tumorer som maligne hæmatologiske sygdomme. Jernmanglen kan her være til stede før behandlingsstart og er ikke altid kombineret med anæmi 3 

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Jern har en stor døgnvariation med en forskel på op til 4 µmol/L fra højest (ca. kl. 12) til lavest (ca. kl. 24)4
  • Jernniveau er påvirkeligt af fødens jernindhold
  • Transferrin-mætning kan være lav uden samtidig jernmangel. Dette kan ses ved højt niveau af transferrin som følge af østrogenpåvirkning fx. P-piller og graviditet

Fysiologi og biokemi

  • Blodets jernindhold omsættes flere gange i døgnet og koncentrationen af P-Jern er et øjebliksbillede. Omsætningen reguleres af erytrocyt-produktionen i knoglemarven
  • Stor døgnvariation, lavest om aftenen
  • Jern er bundet til transferrin i blodbanen (kan binde to jern-atomer) og findes ikke frit i blodet. Frit jern er toksisk og har en ætsende effekt
  • Om jernomsætningen se denne figur
  • Jern transporteres til knoglemarv og det reticuloendotheliale system, hvorfra det ved behov kan mobiliseres 
  • Øget jern-indtag menes at være associeret med risiko for cancer, fx mammae-, Colon-, Colorectal-, lever- og lunge-cancer5,6,7,8 

Prøvetagning

Patientforberedelse

  • Jern bør tages om morgenen, da referenceintervallet er bestemt på prøver, taget om morgenen 
  • Parental jernbehandling giver kraftigt forøgede værdier af P-Jern og transferrinmætning op til 6 uger efter en injektion

Prøve

  • Veneblodprøve
  • Prøvetagningsrør med heparin (til plasma) eller rør uden antikoagulans (til serum)
  • Afpipetteret plasma eller serum er holdbart i 1 uge ved stuetemperatur og 3 uger ved 4oC

Referenceintervaller

  • For børn er der forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium
  • Voksne over 18 år: 9-34 µmol/L
  • Børn og unge
    • Ved fødslen: 18 - 45 µmol/L
    • 0 - 4 uger: 11 - 36 µmol/L
    • 5 - 8 uger: 10 - 31 µmol/L
    • 2 - 6 måneder: 3 - 29 µmol/L
    • 7 - 12 måneder: 5 - 28 µmol/L
    • 1 - 12 år: 5 - 20 µmol/L
    • 13 - 18 år: 10-25 µmol/L
  • Gravide
    • 3.-12. graviditetsuge: 9 - 34 µmol/L
    • 3.-42. graviditetsuge: 7 - 35 µmol/L
    • Partus (P), P+1 dag: 4 - 28 µmol/L
    • P+2 dage: 4 - 21 µmol/L

Patientinformation

NPU-koder og -navne

  • NPU02508

Navne

  • Kort helterm
    • P—Jern; stofk. = ? µmol/L
  • Brugsnavn
    • Jern;P

Opfølgning

  • Afhænger af omstændighederne

Kilder

Referencer

  1. Pfeiffer CM, Looker AC. Laboratory methodologies for indicators of iron status: strengths, limitations, and analytical challenges. Am J Clin Nutr. 2017; 106.; 1606S-1614S. Vis kilde
  2. Weiss G, Ganz T, Goodnough LT. Anemia of inflammation. Blood. 2019; 133.; 40-50. Vis kilde
  3. Ludwig H, Müldür E, Endler G, Hübl W. Prevalence of iron deficiency across different tumors and its association with poor performance status, disease status and anemia. Ann Oncol. 2013; 24.; 1886-1892. Vis kilde
  4. Sennels HP, Jørgensen HL, Fahrenkrug J. [Diagnostic measurements and diurnal rhythms]. Ugeskr Laeger. 2018; 180.. Vis kilde
  5. Sanagoo A, Kiani F, Saei Gharenaz M, Sayehmiri F, Koohi F, Jouybari L, Dousti M. A systematic review and meta-analysis on the association of serum and tumor tissue iron and risk of breast cancer. Caspian J Intern Med. 2020; 11.; 1-11. Vis kilde
  6. Chang VC, Cotterchio M, Khoo E. Iron intake, body iron status, and risk of breast cancer: a systematic review and meta-analysis. BMC Cancer. 2019; 19.; 543. Vis kilde
  7. Fonseca-Nunes A, Jakszyn P, Agudo A. Iron and cancer risk--a systematic review and meta-analysis of the epidemiological evidence. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2014; 23.; 12-31. Vis kilde
  8. Tran KT, Coleman HG, McCain RS, Cardwell CR. Serum Biomarkers of Iron Status and Risk of Primary Liver Cancer: A Systematic Review and Meta-Analysis. Nutr Cancer. 2019; 71.; 1365-1373. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen