Koagulation, vævsfaktor-induceret (KF II, VII, X) (PP)

Resumé

• Koagulationsfaktor II, VII, X; PP-tid anvendes visse steder til at vurdere leverens syntesefunktion og til at vurdere mængden af koagulationsfaktorer
• I modsætning til INR er analysen IKKE standardiseret, og der kan derfor være variation mellem laboratorier

Definition

• Koagulationsfaktor II, VII, X; PP-tid anvendes visse steder til at vurdere leverens syntesefunktion. Analysen er på flere laboratorier erstattet af INR
• Det er vigtigt at være opmærksom på den ikke lineære sammenhæng - nærmest eksponentielt aftagende forhold til INR. Dvs. at falder II+VII+X fra 1 til 0,4 stiger INR fra 1 til 2, men falder II+VII+X fra 0,4 til 0,05 stiger INR fra 2 til 6/7
• Måling af koagulationstiden i citratstabiliseret plasma efter tilsætning af vævstromboplastin, koagulationsfaktor V, fibrinogen og Ca⁺⁺. Resultatet afgives i en fraktion
• I Danmark og dele af Nordeuropa bruges primært Owrens test (ikke følsom for faktor V), mens store dele af resten af verden bruges Quicks metode (følsom for variationer i Faktor V). Stort set alle POCT metoder er baseret på Quicks metode, hvilket kan føre til forskelle på resultater målt på laboratorier eller med POCT udstyr

Synonymer

• Koagulationsfaktor Normal Test (KFNT), PP; Koagulationsfaktor II, VII, X; PP-tid

Indikationer^1,2

• Mistanke om leversygdom/vurdering af leverfunktion – især nedsat syntesefunktion
• Paracetamolforgiftning - dog indgår INR i guideline fra DSGH og bør anvendes i stedet³
• Uforklaret øget blødningstendens (INR kan også anvendes)
• Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) (INR kan også anvendes)
• OBS Analysen bør ikke anvendes til kontrol af patienter i AK-behandling. Dette skyldes, at resultater ikke er sammenlignelige mellem laboratorier. Dertil anvendes i stedet P-Koagulation, vævsfaktor-induceret (INR)

Fortolkninger¹

Lave værdier

• K-vitaminmangel
  • Malabsorption, insufficient parenteral ernæring, langvarig antibiotikabehandling
• Leversygdom
  • Ved akut leversygdom er INR en tidligere markør for nedsat leverfunktion end fx albumin
• Levercelleskade
• Vedvarende blødning, som medfører øget forbrug af koagulationsfaktorer
• Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC)
• Mangel på enkeltfaktorer
  • II, VII, X
• Antistoffer mod enkeltfaktorer (sjældent)
• OBS Vær opmærksom på, at hvis patientens tilstand ændres hurtigt, er koagulationsfaktor II, VII, X; PP-tid primært udtryk for koagulationsfaktor VII aktivitet. Dette fordi analysen er mest følsom for koagulationsfaktor VII, og fordi denne har den korteste halveringstid
• OBS Ved samtidig behandling med vitamin K-antagonister kan analysen ikke anvendes som leverfunktionstest

Høje værdier

• Høje værdier kan ikke tillægges nogen specifik betydning
  • Kan ses postoperativt
  • Ved visse cancersygdomme
  • Under graviditet

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

• Det glas koagulationsprøver tages i indeholder flydende antikoagulans. Dette giver 10% fortynding af prøven. Der accepteres +/- 10% af det korrekte volumen (vist med en sort markering på glasset. Fejlfyldning er den hyppigste fejl
• Indtagelse af eller manglende indtagelse grøntsager med stort K-vitamin indhold f.eks
  • Spinat, grønkål og bladsalater - særligt i dybgrønne bladsalater som romano og rucola
  • Grønne og røde kålsorter som grønkål, broccoli, spidskål, rosenkål og rødkål
  • Friske urter som persille, purløg, koriander og brøndkarse
• Vil ved stor indtagelse øge II+VII+X /reducere INR, og manglende K-vitamin vil omvendt mindske II+VII+X / øge INR
• Heterozygoti for faktor VII findes af og til accidentielt og disse har habituelt II+VII+X svt 0,5 og INR lidt under 2

Biokemisk baggrund¹

• Graden af antikoagulationseffekt, dvs. graden af nedsættelsen af de K-vitaminafhængige koagulationsfaktorer, kan måles som forlængelse af koagulationstiden. Resultatet afgives som en ratio, hvor forholdet mellem patientens plasma og en normalplasma angives
• Koagulationsfaktor II, VII og X dannes i leveren og kræver K-vitamin som cofaktor for at sikre den posttranslationelle γ-carboxylering, som er nødvendig for aktivering af enzymerne
• Patienter i peroral antikoagulationsbehandling med K-vitamin antagonister, f.eks. warfarin, nedsætter koncentrationen af funktionsduelige koagulationsfaktor II, VII og X og dermed koagulationsevnen 
• Vævstromboplastin aktiverer koagulationsfaktor VII til VIIa. Sammen danner de et kompleks som bl.a. aktiverer koagulationsfaktor X til Xa. Xa vil aktivere protrombin (II) til trombin, hvorefter en lang række aktiveringsprocesser går i gang

Prøvetagning

• Veneblodsprøve
  • Citratplasma - rør med 3,2 % natriumcitrat som antikoagulans - blå prop
  • Vigtigt at rørets holdbarhed ikke er udløbet
  • Vigtigt at røret fyldes korrekt – til fyldningsmærket
• På samme rør kan udføres andre koagulationsanalyser
• Kan udføres døgnet rundt med kort svartid
• Prøvetagning bør udsættes til mindst 6 timer efter indgivelse af store doser ufraktioneret heparin i.v.

Referenceintervaller

• 0,70-1,30
• Afhænger af analysemetode

Patientinformation 

• Koagulationsfaktorer II, VII, X (INR)

NPU-koder og -navne

• NPU18878

Navne

• Langt navn
  • P—Koagulation, vævsfaktor-induceret; arb.stofk.(koag.; proc.) = ? (p.d.e.)
• Kort navn
  • Koagulationsfaktor II+VII+X;P