Reumafaktor (IgM) (RF)

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • Bestemmelse af reumafaktor (IgM) (IgM-RF) er relevant ved mistanke om reumatoid artrit i visse tilfælde, hvor antistoffer mod cyklisk citrullineret peptid (anti-CCP) ikke giver noget klart svar, samt evt. ved Sjögrens syndrom. Anti-CCP erstatter normalt IgM-RF, idet anti-CCP har en høj specificitet sammenlignet med IgM-RF1,2,3,4
    Reumafaktor bruges ved diagnostik af reumatoide sygdomme

Definition

  • Reumafaktorer kan genkende forskellige dele af IgG-Fc og kan binde dem sammen. Det kan føre til dannelsen store Ig-komplekser, der kan udfælde og herved kan medvirke til inflammations- og destruktionsprocesserne af leddenes synovials og brusk
  • IgM reumafaktor (RF) er et autoantistof, som er defineret som et antistof mod Fc delen af IgG
  • Reumafaktor kan også være et cryoglobulin (antistof der udfælder ved afkøling i vævene)
  • Bestemmelse af reumafaktor (IgM) (IgM-RF) er relevant ved mistanke om reumatoid artrit i visse tilfælde, hvor antistoffer mod cyklisk citrullineret peptid (anti-CCP) ikke giver noget klart svar, samt evt. ved Sjögrens syndrom. Anti-CCP erstatter normalt IgM-RF, idet anti-CCP har en høj specificitet sammenlignet med IgM-RF1,2,3,4

Synonymer

  • Synonymer: Rheumafaktor (IgM); IgM-Rheumafaktor; IgM-RF; Rheumatoid faktor

Indikationer

  • Reumatoid artritis - uklare tilfælde (specialistopgave) 
  • Uklare ledsygdomme med påvist synovitis
  • Mistanke om primært Sjögrens syndrom
  • Kryoglobulinæmi
  • Evt. ved mistanke om Systemisk lupus erythematosus
  • Mixed connective tissue disease (MCTD)
  • Juvenil polyarthritis
  • RF kan ikke bruges til kontrol af sygdomsaktiviteten ved reumatoid artritis

Fortolkninger

  • Specificiteten er dårlig. Kun 25 % af dem, som har positiv RF, har reumatoid artritis
  • RF er ikke specifik for reumatoid artritis, men specificiteten øges ved høje værdier
  • Forekomst af synovitis (MR- eller UL-skanning) i de perifere led er helt afgørende for fortolkningen af RF koncentrationen
    • Påvist synovitis sammen med positiv RF → 50 % har reumatoid artritis
    • Ikke påvist synovitis sammen med positiv RF → <5 % har reumatoid artritis
Forekomst af RF IgM
Inflammatoriske ledsygdomme
Artritis rheumatoides35 - 60 % på diagnosetidspunktet
80 % efter 1 år med sygdommen
70 % RF-IgA positive
Juvenil kronisk artritisGenerel lav forekomst af RF
Juvenil polyartritis50 %
PsoriasisartritisNegativ RF
Spondylitis ankylopoieticaNegativ RF
Artritis uricaNegativ RF
Reaktiv artritisNegativ RF
Andre reumatiske sygdomme – inflammatoriske bindevævssygdom
Systemisk lupus erythematosus25 %
30 % RF-IgA positive
Sklerodermi30 %
Primært Sjögrens syndrom80 %
50 % RF-IgA positive (høje værdier)
Mixed connective tissue disease (MCTD)70 %
Blandet kryoglobulin100 %
Infektioner
Kronisk hepatitis20 %
Subakut bakteriel endocarditis20-50 %
Tuberkulose,malaria5-20 %
Virusinfektioner Ofte forbigående positiv
Maligne lidelser
Kemoterapi, strålebehandling10-25 %
MyelomatoseOfte positiv
Andre sygdomme
Kroniske lungelidelser10-25 %
Sarkoidose10-25 %
Systemisk vaskulitDer ses høje koncentrationer af RF
Raske personerYngre 2 – 5 %
Ældre 5 – 10 %
Gentagne vaccinationer og transfusioner øger hyppigheden
Behandling med metyldopaOfte positiv
  • Når man først har påvist RF ved reumatoid artritis, giver det ikke yderligere information at gentage undersøgelsen. En gentagelse efter et par måneder kan dog være relevant, hvis man mistænker en tilfældigt forhøjet RF pga. infektion
    • Der er ingen sammenhæng mellem koncentrationen af RF og sygdomsaktivitet
    • Sygdomsaktivitet giver en øget inflammatorisk aktivitet, som igen giver en akut fase reaktion
      • C-reaktivt protein (CRP) kan benyttes til at vurdere sygdomsaktivitet – følsom markør for inflammation
        • CRP følges som serielle målinger
      • Evt. Sedimentationsreaktion (SR) – sensitiv, men meget uspecifik markør som er aldersafhængig, afhængig af plasmaprotein- og hæmoglobinkoncentrationen og tilstedeværelse af paraproteiner. Kan være normal på trods af pågående inflammatorisk aktivitet (10-20 %)
  • RF i høj koncentration er associeret med dårligere prognose og øget forekomst af ekstraartikulære manifestationer
  • Samtidig forekomst af IgA-RF øger den diagnostiske specificitet. Enkelte undersøgelser har vist en sammenhæng mellem IgA-RF og udviklingen af knogleerosioner (svær destruktiv reumatoid artritis)
  • Positiv RF + positiv anti-CCP øger den prædiktive værdi for reumatoid artritis
  • Negativ RF + negativ anti-CCP øger den prædiktive værdi for ikke at have diagnosen reumatoid artritis

Normale eller faldende værdier af P-Reumafaktor (IgM)

  • Koncentrationen af P-Reumafaktor IgM kan under behandling falde, endog normaliseres
    • Formentlig associeret med et mildere forløb

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Ses hos raske personer
  • Ses hyppigere hos personer der har modtaget mange vaccinationer og/eller transfusioner
  • Ses forbigående i forløbet af virusinfektioner

Biokemisk baggrund

  • Koncentrationsbestemmelse af reumafaktor (IgM) i serum målt i 103 int.enh./L = kIE/L
  • Polyklonale autoantistoffer i plasma som reagerer med epitoper på Fc-delen af IgG
  • Reumafaktor IgM indgår i klassifikationskriterierne for reumatoid artritis på linje med anti-CCP, men sidstnævnte er bedre      
    • Anti-CCP er en ny, meget tidlig diagnostisk test for reumatoid artritis
    • Har en væsentlig højere specificitet end RF – op mod 95 % ved test overfor kontroller med anden reumatologisk sygdom
    • Sensitiviteten af RF er 48 % ved tidlig reumatoid artritis, 78 % ved kronisk reumatoid artritis
    • God prædiktor for radiologisk progression af varig ledskade
    • Nye behandlingsmetoder af reumatoid artritis fordrer tidlig og hurtig diagnostik
  • RF Kan tilhøre alle immunglobulinklasser, men i praksis måles reumafaktor IgM og i specielle situationer også IgA
  • Immunkomplekser med RF aflejres i en række væv og bidrager via komplementaktivering til den inflammatoriske proces
  • Årsagen til forhøjet RF ved reumatoid artritis er uklar ligesom rollen i patogenesen
    • 20 % af patienterne med reumatoid artritis har en gendefekt med manglende mananbindende lektin (MBL-protein)
      • Der ses et svært og stærkt progredierende sygdomsforløb

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
    • Serum – rør uden antikoagulans - rød prop med eller uden gel
  • På samme rør kan udføres anti-CCP

Prøvetagning

  • 5 ml serum

Referenceintervaller

  • P-Reumafaktor (IgM): < ca. 15 x 103 int.enh./L
  • P-Reumafaktor (IgA): < ca. 15 x 10int.enh./L

Patientinformation 

NPU-koder og -navne

  • NPU16407
  • NPU29058

Navne

  • Langt navn
    • P—Rheumafaktor(IgM); arb.stofk.(BS 64/002; proc.) = ? × 10³ IU/L
    • P—Rheumafaktor(IgA); arb.stofk.(IS W1066; proc.) = ? × 10³ IU/L
  • Kort navn
    • Rheumafaktor(IgM);P
    • Rheumafaktor(IgA);P

Diagnostisk grænseværdi (aktionsgrænse)

  • P-Reumafaktor (IgM): ≥ 20-30 x 103 int.enh./L
  • P-Reumafaktor (IgA): ≥ 22 x 103 int.enh./L

Analysetest

  • Analysen er kalibreret overfor internationalt standardserum
  • For at analysen kan indgå som et af syv reumatoid artritis sygdomsklassifikationskriterier, skal < 5 % af raske kontrolpersoner have positiv RF

Opfølgning på unormale resultater

  • Hæmatologi, SR, CRP, anti-CCP, ANA, evt. borrelia, anti-keratin og ANCA
    • Det har vist sig, at antistoffer mod proteiner, som indeholder aminosyren citrullin, har sammenhæng med reumatoid artritis. Citrullin forekommer i visse proteiner f.eks. filaggrin i keratocytter

Vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  2. Nilsson-Ehle P (red). Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 9. udg. Lund. Studentlitteratur. 2012.
  3. Puszczewicz M, Iwaszkiewicz C. Role of anti-citrullinated protein antibodies in diagnosis and prognosis of rheumatoid arthritis. Arch Med Sci. 2011; 7.; 189-94. Vis kilde
  4. Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H. Medicinsk Kompendium. 18. udg. Junker P, Stengaard-Pedersen K, Jacobsen S. Inflammatoriske reumatiske sygdomme. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2013.

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen