Referencer
Vitamin A
Resumé
- Vitamin A er et fedt opløseligt vitamin og er essentielt for mennesker og dyr
- Udtrykket "vitamin A" er betegnelsen for en gruppe stoffer, som omfatter retinol, retinal/retinaldehyd, retinolsyre, og flere forstadier til A-vitamin (carotenoider - det mest kendte er beta-caroten)
- Vitamin A har mange funktioner og signalerer via nuklære receptorer. Det har især betydning for fostrets udvikling og vækst, for immunsystemet og for synet
- Både mangel og forhøjede niveauer er forbundet med sygdom
- A-vitamin bruges som lægemiddel fx til visse hudsygdomme (psoriasis) og til kræftbehandling
- Høje doser kan være teratogene
Definition
- Vitamin A er et fedtopløseligt vitamin med betydning for blandt andet syn, reproduktion, immunsystem og vækst
- Vitamin A påvirker gen-ekspression og cellecyklus og har derfor betydning for mange væv1
- Indikation for måling er mistanke om mangeltilstand (primært natteblindhed, malabsorption) eller evt. overdosering
- Koncentrationen af vitamin A i plasma angives i mikrogram per liter (µmol/L), og analysen suppleres ofte med måling af beta-karoten (provitamin A) og eventuelt også retinolbindende protein (RBP) i plasma. Trans-retinol er den fysiologisk aktive form af vitamin A
Synonymer
- Retinol
Indikationer
Mistanke om vitamin A-mangel
- Kliniske symptomer og tegn
- Tidligt optrædende
- Natteblindhed (nyctalopia)
- Tør, ru hud og follikulær hyperkeratose
- Senere optrædende
- Tørre øjne (xerophtalmi)
- Tegn på nedsat immunforsvar
- Væksthæmning (børn)
- Nedsat spermatogenese og testesatrofi
- Appetitløshed
- Fostermisdannelser
- Tidligt optrædende
- Tilstande som disponerer til udvikling af vitamin A-mangel
- Underernæring
- Gastrointestinale sygdomme med fedtmalabsorption, fx cøliaki og kronisk pancreatit
- Leversygdom med reduceret proteinsyntese
- Alkoholmisbrug
- Ved hypotyreose kan omdannelse af beta-karoten til vitamin A være reduceret
Mistanke om vitamin A-forgiftning
- Anamnesen er vigtig
- Forgiftninger skyldes altid indtagelse af droger med vitamin A
- Der er dog en velkendt undtagelse: Spisning af isbjørnelever, som har et tårnhøjt indhold af vitamin A
- Omvendt bliver man ikke forgiftet af at spise store doser karotener, fordi de ikke omdannes til retinol i et større omfang, end der er brug for det, men blot deponeres rundt omkring i vævene, herunder i huden
- Da stofferne har en gul-orange farve, kan dette ses, især hvor keratinlaget er tykt (fx i håndfladerne hos folk, der spiser mange gulerødder og tomater). Hvis personer tager store doser beta-karoten, kan de få en orangefarvet kulør over hele kroppen
- Forgiftninger skyldes altid indtagelse af droger med vitamin A
- Mistanke om akut forgiftning med høje doser
- Mavesmerter, kvalme og opkastninger
- Svær hovedpine, svimmelhed, tågesyn, sløvhed og irritabilitet
- Muskelsvaghed
- Stærk hudkløe fulgt af skællende hudtab efter nogle dage
- Mistanke om subakut eller kronisk forgiftning
- Knogle- og ledsmerter
- Forhøjet niveau af calcium i plasma
- Hårtab
- Tørhed af slimhinder og læbefissurer
- Appetitløshed og vægttab
- Hovedpine (symptom på let øget intrakranielt tryk)
- Hepatomegali
- Fostermisdannelser
Fortolkning, inkl. fejlkilder (og kilder til normal variation)
- Det nedenstående vedrører primært vitamin A, men beta-karoten og RBP omtales i forskellige sammenhænge
Lave værdier
- Vitamin A-mangel
- Falsk lave værdier
- Ved svær proteinmangel eller leversygdom med nedsat proteinsyntese, falder plasmakoncentration af RBP, og eventuelt også af transtyretin, og dermed også koncentration af vitamin A
- Ved inflammatoriske tilstande reagerer både RBP og transtyretin som negative fasereaktanter, dvs. at plasmakoncentrationerne falder, og dermed også koncentrationen af vitamin A
Forhøjede værdier
- Vitamin A-forgiftning
- Moderat forhøjede værdier af både vitamin A og RBP kan ses ved nyreinsufficiens
Biokemisk baggrund
- Vitamin A har en række biologiske funktioner, som spiller vigtige roller for synet (retinol omdannes til retinal, der indgår i dannelsen af fotosensitive pigmenter i retina), reproduktionen (spermatogenesen, konceptionen og placentadannelsen, immunsystemet, cellevækst og differentierering (herunder også embryonalt), og har også en antikarcinogen virkning
- Indtagelsen via kosten stammer enten fra animalske produkter (lever og anden indmad, fiskeolier, sødmælk og smør) eller i form af beta-karoten (provitamin A; eller andre karotinoider), som især findes i gulerødder, tomater, abrikoser, grapefrugt og de fleste grønne grøntsager
- Vitaminet er fedtopløseligt. Absorptionen i tarmen følger mekanismerne for absorption af andre fedtstoffer
- Vitamin A transporteres i plasma bundet til RBP i et kompleks med transtyretin (TTR, tidligere kaldt præalbumin). Der kan opstå forgiftningssymptomer, hvis mængden af Vitamin A overstiger bindingskapaciteten
- Vitamin A findes normalt lagret i så store mængder i leveren, at der er til 1 års forbrug
Prøvetagning
- Veneblod i rør uden antikoagulans (tørglas) eller med lithium-heparin
- Prøverne skal beskyttes mod lys
Referenceintervaller
- Der kan være forskelle i værdierne fra laboratorium til laboratorium
Retinol
- Voksne: 1,05 - 2,80 µmol/L
- Lidt lavere værdier hos kvinder end mænd
- Børn
- 1-6 år: 0,70 - 1,40 µmol/L
- 7-12 år: 0,91 - 1,71 µmol/L
- 13-19 år: 0,91 - 2,51 µmol/L
Beta-karoten
- 0,00 - 1,56 µmol/L
Retinolbindende protein (RBP; alfa-2-mikroglobulin)
- Mænd: 1,6-3,7 µmol/L
- Kvinder: 1,4-3,2 µmol/L
NPU-koder og -navne
- NPU03357
Navne
- Langt navn
- P—Retinol; stofk. = ? µmol/l
- Kort navn
- Vitamin A;P
Kilder
Fagmedarbejdere
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.Indhold leveret af