Lægehåndbogen

Vanillinmandelat (VMA)

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • Måling af døgn-udskillelsen af vanillinmandelsyre (VMA) i urin bruges med diagnostik og monitorering af fæokromocytom, neuroblastom og paragangliom
  • Analysen bruges sammen med metanphrin og normetapherin, der til dels har erstattet måling af VMA, da de måles i blod

Definition

  • Døgn-udskillelsen af vanillinmandelsyre (VMA) i urin er indiceret ved mistanke om fæokromocytom eller neuroblastom1 
  • VMA dannes ud fra adrenalin og noradrenalin og udskilles i højere grad i urinen
  • VMA i døgnurin er derfor bedre end adrenalin og noradrenalin til at vurdere produktionen af katekolaminer ved mistanke om fæokromocytom og neuroendokrine tumorer
  • Bestemmelse af vanillinmandelat (3-metoxy-4-hydroxymandelat) (VMA) udskillelsen i urin

Synonymer

  • Synonymer:
    • Pt(U)-Vanillylmandelat (VMA)
    • 4-hydroxi-3-metoximandelat (HMM)
    • 3-metoxi-4-hydroximandelat (MHMA)
    • Vanillinmandelsyre (VMA)

Indikationer1,2,3,4

  • Ved mistanke om fæokromocytom, neuroblastom eller andre neuroendokrine tumorer
  • Supplement til katekolaminbestemmelse pga. høj specificitet. Minimerer antallet af falsk positive katekolaminresultater
  • Kan suppleres med bestemmelse af metoxykatekolaminer (methoxy-catecholaminer; metanephrin og normethanephrin) i plasma eller døgnurin for at øge den diagnostiske sikkerhed

Fortolkninger5,3,4

  • Forhøjet værdi af VMA ses sædvanligvis, men ikke altid, ved fæokromocytom, neuroblastom og andre lignende tumorer
    • 2-5 x øvre referencegrænse
    • Sensitiviteten moderat 60-40 %
    • Specificiteten høj op mod 95 %

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

Biokemisk baggrund 

  • Tumorer, der udgår fra celler der producerer adrenalin og noradrenalin (især nerver og binyrer), frigiver foruden adrenalin og noradrenalin også deres metabolitter, som kan måles i blod og urin
  • VMA den kvantitativt dominerende metabolit fra adrenalin og noradrenalin
  • VMA udskillelsen i urinen er højere end adrenalin og noradrenalin

Prøvetagning - Opsamling af døgnurin

Det er vigtigt at drikke godt i løbet af dagen

  • Påbegyndes om morgenen
  • Sæt navn på dunken
    • Dunken indeholder stærk syre som konserveringsmiddel, hvorfor man skal være forsigtig ved opbevaring (utilgængeligt for børn) og brug
  • Kassér den første morgenurin og noter klokkeslættet = starttidspunktet på dunken
  • Opsaml alle de efterfølgende vandladninger – pas på spild
    • Lad vandet i et rent bæger/potte og hæld forsigtigt urinen over i dunken
    • Lad dunken stå køligt
  • Næste morgen på starttidspunktet lades vandet og hældes i dunken. Opsamlingen er nu afsluttet, og sluttidspunktet noteres på dunken
  • Dunken med den tilhørende henvisningsseddel afleveres på laboratoriet

Referenceintervaller

  • 0 – 1 år: <8 μmol/d
  • 1 – 4 år: <12 μmol/d
  • 4 – 10 år: <20 μmol/d
  • 10 – 15 år: <33 μmol/d
  • >15 år: <40 μmol/d

NPU-koder og -navne

  • NPU03739

Navne

  • Langt navn
    • Pt(U)—Vanilmandelat; stofhast. = ? µmol/d
  • Kort navn
    • Vanillylmandelat [VMA];Pt(U)

Forberedelse6,4

  • De sidste to døgn (helst sidste uge) skal man undgå følgende medicin – behandlende læge tager stilling
    • Β-receptorblokkere, calciumantagonister, nitroglycerin, theophyllin, quinidin
    • Methyldopa, levodopa
    • Lithium, tricykliske antidepressiva, disulfiram, imipramin
    • Chloralhydrat, MAO-hæmmere
    • Erythromycin, tetracyclin, methenamin
    • Salicylat, paracetamol
    • Næsedråber, spray eller hostesaft
  • Sidste døgn skal man undgå at drikke og spise:
    • Kaffe, te, cola
    • Banan, appelsin, blommer, ananas, citron
    • Chokolade, valnødder, vanilje
    • Avokado
  • Sidste 10 timer
    • Ingen rygning
    • Ingen fysisk eller psykisk stress
  • Kvinder bør opsamle døgnurinen 1 – 2 dage efter menstruationsophør
  • Det kan i enkelte tilfælde været indiceret at opsamle urin, når patienten har symptomer, evt. urinopsamling 2-4 timer efter et anfald

På samme prøvemateriale kan der udføres adrenalin, noradrenalin og 5HIAA.

Kilder

Referencer

  1. Nilsson-Ehle P (red.). Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 9. udg. Lund. Studentlitteratur. 2012.
  2. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged S, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  3. Eisenhofer G, Peitzsch M. Laboratory evaluation of pheochromocytoma and paraganglioma. Clin Chem. 2014; 60.; 1486-99. Vis kilde
  4. NBV: Fæokromocytom og Paragangliom. Vis kilde
  5. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged S, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  6. Corcuff JB, Chardon L, El Hajji Ridah I, Brossaud J. Urinary sampling for 5HIAA and metanephrines determination: revisiting the recommendations. Endocr Connect. 2017; 6.; R87-R98. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen