Intraossøs vaskulær adgang

Hanne Berg Ravn

speciallæge

Basisoplysninger

Baggrundsinformation

  • Intraossøs vaskulær adgang ved behandling af akutte alvorlige tilstande er i tiltagende udbredt ved akutte tilstande hos både børn og voksne1 ,2,3
  • Anlæggelsen af intraossøs adgang er en hurtig procedure med høj succesrate
  • Medicin og væsker har samme farmakodynamik/-kinetik som ved intravenøs administration3 
  • Alle medikamenter og væsker kan indgives intraossøst
  • Der kan opnås infusionsrater ved anvendelse af trykposer og lignende, som gør initial væsketerapi i forbindelse med resuscitation mulig
  • Komplikationer er sjældne, når enkle retningslinjer følges4

Aktuelle indikationer

Hos voksne

  • Ved akut behov for intravaskulær administration af medikamenter/væsker kan den intraossøse adgang være et alternativ, hvis der ikke kan opnås anden vaskulær adgang i løbet af et relativt kort tidsrum5
  • Eksempler på akutte situationer
    • Hypovolæmisk shock (som f.eks. traume, perforeret mavesår, rumperet aortaaneurisme), sepsis, vanskelige hudoverfladeforhold (svære forbrændinger, svær adipositas, perifere ødemer og hypotermi)
    • Ved hjertestop er brug af intraossøs kanyle sammenlignet i randomiserede studier med intravenøs adgang, uden at man fandt forbedret overlevelse efter 30-dage, men i en efterfølgende metaanalyse var sandsynlighed for spontan kredsløbsstabilisering (ROSC: return of spontaneous circulation) signifikant lavere hos patienter randomiseret til intraossøs nål6

Kontraindikationer

  • Undgå indstik i hud, der er inficeret
  • Undgå indstik det samme sted hvor der tidligere er anlagt intraossøs adgang
  • Undgå indstik i fraktureret knogle
  • Undgå indstik, hvis der er venøs blødning proximalt herfor

Udstyr

  • Der findes en række forskellige mærker på markedet, og der kommer hele tiden nye modeller til, hvorfor der ikke angives specifikke rekommandationer
  • En samlet oversigt over modeller vil hurtigt være uddateret, men som et udgangspunkt bør kun anvendes CE-mærkede produkter

Procedure

Hos voksne

  • Indstiksted på den anteromediale del af den proksimale tibia anvendes primært, alternative adgange er      
      • Ovenfor den mediale malleol distalt på tibia
      • Radius, ulna eller humerus ved knoglefremspring
      • Manubrium sterni (cave bagvedliggende mediastinum)
    • Baggrundsinformation
      • De fleste knogler opfylder kravene til anlæggelse af intraossøs adgang
      • Knoglen skal have en marvhule dækket af compacta (ofte indeholdende medullære sinusoider som via venøse komplekser forløber ud af knoglen til en profund vene)
      • Bedste valg er en større velperfunderet knogle, da dette øger infusionshastigheden7
  • Indstikket
    • Kanylen vinkles 10-15° væk fra leddet for at undgå epifyselinjen (vækstzonen) hos børn
    • Man stikker vinkelret på knoglen ved indstik på manubrium
  • Proceduretid
    • De fleste anlæggelser kan udføres på under et minut med høj succesrate både for trænede og utrænede personer
    • Alternativet er anlæggelse af centralvenøs tilgang eller fridissekering af vene - men begge procedurer tager relativt længere tid
  • Intraossøs kanyle kan anlægges af alle efter kort optræning, og bør i livstruende situationer altid forsøges, hvis der ikke kan opnås anden adgang

Infusion

  • Infusionshastigheden påvirkes ikke af graden af hypovolæmisk shock
  • Man anvender samme dosering af medicin eller væsker ved intraossøs infusion som ved intravenøs brug. I akutsituationer bør intraossøs infusion af medikamenter ligesom ved normale iv. adgange efterfølges af en bolus med 20 ml NaCl med henblik på at indskylle det givne
  • Den intraossøse adgang bør altid anses som værende midlertidig, indtil man kan opnå en anden mere konventionel vaskulær adgang

Komplikationer

  • Komplikationer til intraossøse infusioner er sjældne
  • Alvorlige komplikationer som osteomyelitis og perforation til mediastinum er sjældent forekommende
  • Ekstravasation
    • Væske og medikamenter, som gives intraossøst, kan sive ud i omkringliggende bløddele, hvis kanylen sidder løst, eller sidder så dybt, at knoglecortex er penetreret på den modsatte side af knoglen
    • Der er risiko for kompartmentsyndrom, hvis infusionen foregår under overtryk
  • Smerte og ubehag
    • Selve anlæggelsen af den intraossøse adgang er hos den vågne patient mere ubehagelig end anlæggelse af perifer venekanyle
    • Ubehaget kan mindskes ved at anlægge lokalbedøvelse i bløddelene og periost over indstikstedet
    • Det bør noteres, at der er smerte og ubehag hos den vågne patient forbundet med påbegyndende infusion igennem kanylen. Det kan forebygges ved først at injicere 2-3 ml lidocain 1 %
    • Infusion under tryk er veltolereret af vågne patienter

Kilder

Referencer

  1. Dornhofer P, Kellar JZ. Intraosseous Vascular Access. 2021.. Vis kilde
  2. Puglisi CV, Meyer JC, D'Arconte L, Brooks A, de Silva JA. Determination of water soluble imidazo-1,4-benzodiazepines in blood by electron- capture gas--liquid chromatography and in urine by differential pulse polaragraphy. J Chromatogr. 1978; 145.; 81-96. Vis kilde
  3. Williams M, Mehdi S, Tristani L, Demellawy DE, Nasr Y. Fractures complicating intraosseous access in pediatric patients - A systematic review. Injury. 2025; 56.; 112034. Vis kilde
  4. Hansen M, Meckler G, Spiro D. Intraosseous line use, complications, and outcomes among a population-based cohort of children presenting to California hospitals. Pediatr Emerg Care. 2011; 27.; 928. Vis kilde
  5. Neuhaus D. Intraosseous infusion in elective and emergency pediatric anesthesia: when should we use it?. Curr Opin Anaesthesiol. 2014; 27.; 282. Vis kilde
  6. Couper K, Andersen LW, Drennan IR, Grunau BE, Kudenchuk PJ, Lall R, Lavonas EJ, Perkins GD, Vallentin MF, Granfeldt A, International Liaison Committee on Resuscitation Advanced Life Support Task Force. Intraosseous and intravenous vascular access during adult cardiac arrest: A systematic review and meta-analysis. Resuscitation. 2025; 207.; 110481. Vis kilde
  7. Schoffstall JM. Comparison of intraosseous infusion in large and small swine. Ann Emerg Med. 1987; 16.; 511. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Hanne Berg Ravn

professor, overlæge, dr.med., Ph.D, Thoraxanæstesiologisk, Hjertecentret, Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen