Fotodynamisk behandling (PDT)

Mette Mogensen

speciallæge

Behandlingsprincip1

  • Indikation
  • Biologisk princip
    • Fotokemisk reaktion med dannelse af protoporfyrin IX og cytotoksiske frie iltradikaler
    • De abnorme celler har ændret deres biologi og kan gøres lysfølsomme
    • De patologiske celler omdanner methylaminolevulinsyre til det fototoksiske stof protoporfyrin IXa
    • Når protoporfyrin IX i cellerne bestråles med rødt lys, dannes der frie radikaler, som destruerer cellerne
    • Metoden skåner de sunde celler, og efterlader derfor kun minimale ar

Praktisk behandling

  • Foregår hos hudlæger i speciallæge praksis eller i hospitalsregi
  • Ved konventionel PDT-behandling påføres methylaminolevulinat creme eller 5-aminolevulinsyre gel og efter tre timer er der omdannet tilstrækkelig mængde protoporfyrin IX i cellerne
  • Cremen tørres af, og området bestråles i ca. 8 minutter med en speciallampe, der udsender rødt lys
  • Behandlingen giver en brændende smerte, der kan mindskes ved køling med vand, der sprøjtes på det behandlede område
  • Behandlingen kan også gives som dagslys-PDT, hvor patienten i stedet for bestrålingen med det røde diodelys opholder sig i solen i 2-3 timer. Kan under vores himmelstrøg kun gives i perioden fra april til oktober. Giver ofte færre smerter end den konventionelle behandling. Inden dagslys PDT-behandlingen indsmøres patienten i solcreme
  • Dagslys PDT anvendes kun til forstadier af hudkræft og til meget udbredte aktiniske keratoser
  • 1-2 uger efter behandlingen ses et vævshenfald
  • Behandlingen gentages efter 1 uge til basalcelle karcinomer og ofte efter 14 dage til aktiniske keratoser
  • Det behandlede område heler op med et godt kosmetisk resultat

Effekt og omkostninger

  • Behandlingen er lige så effektiv som traditionelle behandlingsmetoder, men dyrere og mere tids- og pladskrævende, men det kosmetiske resultat er godt
  • Behandlingen reserveres normalt til behandling af ansigtet og skalpen, hvor bedst mulig kosmetisk resultat er ønskelig
  • Kan hos meget solskadede individer med svære tilfælde af aktiniske keratoser anvendes til store dele af kroppen

Kilder

Referencer

  1. Morton C, Szeimies RM, Sidoroff A, Wennberg AM, Basset-Seguin N, Calzavara-Pinton P, Gilaberte Y, Hofbauer G, Hunger R, Karrer S, Lehmann P, Piaserico S, Ulrich C, Braathen L; European Dermatology Forum. European Dermatology Forum Guidelines on topical photodynamic therapy. Eur J Dermatol. 2015; 25.; 296-311. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Mette Mogensen

overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen