Skintigrafi af binyrerne

Basisoplysninger¹

• Binyrerne består af to dele: Barken (cortex) og marven (medulla)
• Skintigrafi udføres som separate undersøgelser af henholdsvis bark og marv

Aktuelle indikationer

Binyrebarkskintigrafi

• Udredning af Conns syndrom (primær hyperaldosteronisme), Cushings syndrom og binyrebarktumorer

Binyremarvskintigrafi

• Påvise, lokalisere og stadieinddele neuroendokrine tumorer og deres metastaser med udspring i væv fra binyrerne (fæokromocytomer, som frigiver katekolaminer, neuroblastomer hos børn, carcinoidtumorer og sjældne tumorer som ganglioneuroblastomer, ganglioneuromer, paragangliomer, og evt. ved medullært thyreoideacarcinom, Merkelcelle karcinom)    
• Til opfølgning og behandlingskontrol ved ovennævnte tumorer

Undersøgelsesegenskaber

• Undersøgelsen af binyrebarken kan udføres både hos børn og voksne. Som følge af den relativ høje stråledosis - op til 67 mSv, svarende til 20 gange den årlige baggrundsstråling - kræves at sygdommen allerede er diagnosticeret med andre metoder, som regel biokemiske analyser. Undersøgelsen bruges til at vurdere udbredelse og lokalisation af eventuelle metastaser
• Undersøgelsen af binyremarven kan udføres både hos børn og voksne
• Stråledosis er 3-5 mSv, svarende til 1-2 gange den årlige baggrundsstråling
• Binyremarvskintigrafi er en hyppigt anvendt undersøgelse, hvorimod binyrebarkskintigrafi er sjælden
• Nye PET-sporstoffer er under afprøvning

Undersøgelsen

Binyrebarkskintigrafi

• Kaliumiodid 400 mg per dag, fra injektionsdagen og 7 dage frem, med første dosis før injektion af sporstof, for at nedsætte optagelse i gld. thyroidea
• Behandling med syntetisk glukokortikoid op til og under forløbet af undersøgelsen, for at nedsætte binyrebarkens normale funktion, så autonome adenomer fremstår tydeligt
• Sporstof: ¹³¹I-6beta-jodmethyl-norkolesterol intravenøst
• Skintigrafi med tre-dimensional optagelse (SPECT) og CT-skanning efter 4-8 dage

Binyremarvskintigrafi

• Kaliumiodid 400 mg kan eventuelt gives før injektion af sporstof, for at nedsætte optagelsen af ¹³¹I i gld. thyroidea  
• Sporstof: MIBG (¹³¹I- eller ¹²³I- metabenzylguanidin) injiceret intravenøst
• Skintigrafi efter 24-48 timer med tre-dimensional optagelse (SPECT) og evt. lavdosis CT
• Alternativt kan PET/CT-skanning foretages med ¹⁸F-FDOPA som sporstof

Bivirkninger

• Overfølsomhed overfor indholdsstoffer er ikke beskrevet
• Kendt jodallergi er ikke kontraindikation ved anvendelse af jodholdige radiofarmaka, da dosis af jod i sporstoffer er meget lille

Patientforberedelser

• Binyrebarkskintigrafi: Laksantia dagligt fra dag 1-8 for at reducere stråledosis og øge billedkvaliteten. Blokade af thyroidea med kaliumiodid. Ved Cushings syndrom gives ofte dexamethason (syntetisk glukokortikoid) for at supprimere den normale funktion af binyrebarken. Medicinpause fra 48 timer inden undersøgelsen med orale kontraceptiva, stoffer der hæmmer syntesen af binyrebarkhormoner, (fx mitotan, ketoconazol), diuretika, lipidsænkende stoffer, spironolacton
• Binyremarvskintigrafi: Blokade af thyroidea med kaliumiodid kan overvejes. Om muligt medicinpause fra dagen før undersøgelsen med opioider, tricykliske antidepressiva, sympatomimetika, betablokkerende stoffer og calciumkanalblokkere, ACE-hæmmere og antipsykotika. Medicinen kan genoptages dagen efter injektion af sporstoffet. Ved PET/CT-skanning er der ingen patient-forberedelse

Forholdsregler

• Stråledosis er relativ høj ved skintigrafi af binyrebarken, mens den er normal lav ved marvskintigrafi
• Ved graviditet bør undersøgelserne kun gennemføres på tvingende indikation. Ved amning skal pauseres i mere end 3 uger

Vurdering af undersøgelsen

• I svaret anføres, om der findes fokal øget optagelse, der tyder på ensidig tumor eller bilateral hyperplasi, samt eventuelt ektopisk hormonproducerende væv
• Patologisk aktivitet grundet tumor og metastaser udenfor binyrerne
• Ved gentagne undersøgelser vurderes behandlingseffekten på de enkelte patologiske foci
• Inden for de seneste år er PET-skanninger af binyremarven med F-DOPA blevet mere almindelig. Den giver en mere præcis lokalisation af eventuelle tumorer, og der er ingen patientforberedelse
• PET-skanning af binyrebarken med metomidate vinder også frem som et godt alternativ til den almindelige skintigrafi

Opfølgning

• Undersøgelserne er specialopgaver og varetages centraliseret på de store hospitaler i Danmark

Stråledosis

• Skintigrafi af binyrebarken giver en stråledosis på 50-70 mSv,  svarende til 20 års baggrundsstråling i Danmark
• Skintigrafi af binyremarven med 123-I-mærket MIBG giver 5 mSv, svarende til knap 2 års baggrundsstråling
• Skintigrafi med F-DOPA (PET-undersøgelse) giver 3 mSv, svarende til ét års baggrundsstråling
• Skintigrafi med metomidate (PET-undersøgelse) giver 4 mSv, svarende til lidt over ét års baggrundsstråling

Patientinformation

• Skintigrafi af binyrerne
• Nuklearmedicinske undersøgelser og risiko