Skintigrafi af thyroidea

Lars Thorbjørn Jensen

speciallæge

Basisoplysninger1

  • Thyroideaskintigrafi er en funktionel billedundersøgelse af skjoldbruskkirtlen. Undersøgelsen giver kun en grov anatomisk fremstilling

Aktuelle indikationer

  • Vigtigste indikation er differentialdiagnostiske overvejelser ved hyperthyreose for at skelne mellem Graves sygdom, varmt / hyperfungerende / autonomt adenom, multinodøs toksisk struma og subakut thyroiditis/post partum thyroiditis
  • Lokalisering af skjoldbruskkirtlen forud for operation af median halscyste
  • Opfølgning af patienter med højt differentieret thyroideacancer
  • Ved udredning af palpabel knude hos euthyroid patient er ultralyd, ofte suppleret med punktur (finnål-aspirationscytologi; FNAC), kombineret med skintigrafi den fortrukne undersøgelse
  • Mistanke om tungerodsstruma ved manglende ultralydspåvisning af thyroideavæv på halsen hos børn

Henvisning

  • Henvisningen bør indeholde:
    • Relevante kliniske oplysninger og konkretisering af problemstillingen
    • Palpationsfund
    • Resultat af relevante blodprøver (fT4, T3 evt. fT3, TSH, thyroideaantistof, TSH-receptor antistof), og hos patienter med højt differentieret kræft i skjoldbruskkirtlen anføres også koncentration af thyreoglobulin (Tg) og antistof mod thyreoglobulin (TgAb)
    • Detaljerede oplysninger om medicinforbrug, som kan påvirke optagelsen af det radioaktive sporstof: thyroxin, liothyronin, antithyroid medicin (carbimazol, propylthiouracil og thiamazol) og amiodaron, der er jodholdigt
    • Evt. resultat af anden billeddiagnostik (ultralyd, CT, røntgen af thorax)
  • Patienten bør ikke have været til røntgenundersøgelse med jodholdigt kontrastmiddel (CT med kontrast) de sidste 4-8 uger forud for thyroideaskintigrafi, da øget jodindhold i kroppen vil reducere optagelsen af sporstoffet

Patientforberedelser

  • Ingen, udover at informere om formålet, proceduren og eventuelle restriktioner
  • Antithyroid medicin skal gerne seponeres i 7-10 dage forud for undersøgelsen
  • For patienter med kendt kræft i skjoldbruskkirtlen, skal thyroxin seponeres i 4-5 uger forud for undersøgelsen. Hos en del patienter kan rekombinant humant TSH (rhTSH; thyrotropin-alfa) benyttes som alternativ til thyroxin seponering

Radioaktive lægemidler

  • Oftest benyttes 99mTc-pertechnetat. Præparatet transporteres aktivt ind i follikelcellerne, men indbygges ikke ligesom jod
  • Ved kræft i skjoldbruskkirtlen benyttes 131I til terapi, mens 123I bruges til diagnostik og til at vurdere behandlingseffekt

Procedure

  • Billedoptagelse ved almindelig thyroideaskintigrafi udført med 99mTc pertechnetat påbegyndes 15-30 minutter efter intravenøs injektion og tager 15-30 minutter
  • Billedoptagelsen kan suppleres med palpation og eventuelt en ultralydsundersøgelse
  • Ved hyperthyreose kan der foretages optagelsesmåling af 131I, 24 timer efter indgift
  • Ved kræft i skjoldbruskkirtlen foretages billedoptagelse af hele kroppen 24-72 timer efter diagnostisk eller terapeutisk dosis med 131I. Alternativt benyttes 123I diagnostisk (opfølgning af behandlingseffekt)

Fejlkilder

  • Thyroxin, liothyronin, antithyroid medicin (carbimazol, propylthiouracil og thiamazol), amiodaron og jodtilskud via kost (OBS! visse typer helsekost) eller jodholdige kontrastmidler (f.eks. har CT-undersøgelser med jodholdig kontrast hæmmende virkning på jodoptagelse i op til 12 uger)

Komplementære undersøgelser

  • Ultralyd evt. med ultralydvejledt punktur/finnålsaspiration
  • Blodprøver (fT4, T3 evt. fT3, TSH) og immunologiske test (thyroidea-antistof og TSH-receptor antistof)

Stråledosis

  • Stråledosis er 2 mSv,  svarende til et halvt års baggrundsstråling i Danmark

Patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Christensen CB, Loft A, Hesse B, Dansk Selskab for Klinisk fysiologi og Nuklearmedicin. Klinisk Nuklearmedicin, Kap. 6 Thyroidea og parathyroidea. København. Gads Forlag. 2011.

Supplerende læsning

Klinisk nuklearmedicin. 3. udgave, 2022, Munksgaard. ISBN 978-87-628-1992-4, kapitel 6.

Fagmedarbejdere

Lars Thorbjørn Jensen

overlæge, dr. med., klinisk lektor, Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, Herlev Hospital

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen