Skintigrafi af ektopisk ventrikelslimhinde, Meckels divertikel skintigrafi

Lars Thorbjørn Jensen

speciallæge

Basisoplysninger1

  • Meckels divertikel er den hyppigste medfødte misdannelse i tarmsystemet og angives at forekomme så hyppigt som hos 1-3 % af befolkningen
  • Divertiklet repræsenterer rester af forbindelsen mellem fosterets tarm og blommesækken
    • Den er typisk lokaliseret i jejunum, 45-90 cm fra coecum
    • Størrelsen varierer fra 1 til 12 cm, med en gennemsnitlig længde på 6 cm
  • De fleste Meckels divertikler er symptomfrie, men hos 10-30 % foreligger syreproducerende ventrikelslimhinde med potentiel sårdannelse og risiko for tarmblødning
  • Smertefri tarmblødning er et hyppigt symptom og forekommer oftest hos børn

Aktuelle indikationer

  • Førstevalgsundersøgelse ved smertefri blødning per rektum hos børn
  • Mistanke om Meckels divertikel med ektopisk ventrikelslimhinde hos børn og voksne

Henvisning

  • Da den hyppigste årsag til henvisning er blødning per rektum, vil det som regel være en børnelæge eller kirurg, som henviser patienten

Patientforberedelser

  • 3-4 timers faste
  • Blæretømning, hvis muligt
  • Forbehandling med H2-blokker (ranitidin) aftenen og morgenen inden undersøgelsen for at:
    • øge retentionen af 99mTc perteknetat i både normal og ektopisk ventrikelslimhinde
    • reducere sekretionen af 99mTc perteknetat til tarmlumen, som kan give årsag til fejltolkning og falskt positivt resultat

Radioaktivt lægemiddel

  • 99mTc perteknetat koncentreres i de mucinproducerende celler i såvel normal som i ektopisk ventrikelslimhinde. Undersøgelsen er derfor ikke specifik for et Meckels divertikel med syreproduktion

Procedure

  • Billedoptagelse startes i forbindelse med injektionen af 99mTc perteknetat og foretages konstant i 60 minutter
  • Gammakameraet er placeret over abdomen, hvilket hos små børn ofte betyder, at ansigtet er under gammakameraets detektor

Begrænsninger

  • Meckels divertikel kan kun påvises skintigrafisk, hvis det indeholder ektopisk ventrikelslimhinde med mucinproducerende celler. For praktiske formål indeholder blødende Meckels divertikler altid mucinproducerende celler, hvorfor sensitiviteten er høj

Komplementære undersøgelser

  • Sjældent vil det være indiceret at lave en renografi for at adskille aktivitetsretention i urinveje fra optagelse i tarmdivertikel

Stråledosis

  • Stråledosis er hos voksne 6 mSv,  svarende til 2 års baggrundsstråling i Danmark

Patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Christensen CB, Loft A, Hesse B. Klinisk Nuklearmedicin, Kap 8 - Mave-tarm-kanalen. København. Dansk Selskab for Klinisk fysiologi og Nuklearmedicin, Gads Forlag. 2011.

Supplerende læsning

Klinisk nuklearmedicin. 3. udgave, 2022, Munksgaard. ISBN 978-87-628-1992-4, kapitel 8.

Fagmedarbejdere

Lars Thorbjørn Jensen

overlæge, dr. med., klinisk lektor, Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, Herlev Hospital

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen