Prostatakræft
23.04.2025
Hvad er prostatakræft?
Kræft i prostata (blærehalskirtlen) udgår fra kirtlerne, der producerer sædvæske. Sygdommen er afhængig af det mandlige kønshormon, testosteron, og udvikler sig typisk meget langsomt.
På grund af hyppig og ukontrolleret anvendelse af den uspecifikke blodprøvetest "PSA" er sygdommen blevet den hyppigste form for kræft hos mænd. Der diagnosticeres årligt over 4.000 nye tilfælde i Danmark.
Risikoen for som mand at få påvist prostatakræft i løbet af livet er omkring 15 %, men da langt fra alle tilfælde af kræft i prostata udgør en reel helbredsfare, vil langt flere udvikle sygdommen uden nogensinde at opdage det. Hvis man systematisk undersøgte alle mænd, ville man kunne påvise prostatakræft hos op mod hver anden 60 årige og hos tre ud af fire 75 årige. Set i det perspektiv "dør man "med" og ikke "af" prostatakræft".
Sygdommen ses sjældent før 50-årsalderen og gennemsnitsalderen er ved diagnosen er over 70 år.
Prostatakræft er i mange tilfælde en ufarlig tilstand, der ikke behøver behandling. Sygdommen forekommer imidlertid også i en aggressiv form med evne til at sprede sig til typisk knoglerne. De som rammes heraf, vil mest sandsynlig på et tidspunkt dø af sygdommen. Hvert år dør omkring 1.100 mænd heraf, mens hovedparten af mænd med prostatakræft dør af noget andet.
Hvad er symptomerne på prostatakræft?
Prostata er placeret lige under mandens urinblære, hvor den lidt uhensigtsmæssigt omkranser urinrøret. Prostata vokser i puberteten under stimulation af det mandlige kønshormon, testosteron. Væksten fortsætter hos mange livet igennem. Med alderen vil den forvoksede prostata derfor typisk klemme på urinrøret og derved give anledning til vandladningsbesvær.
Kræftforandringerne opstår derimod oftest i god afstand af urinrøret, og giver derfor i det tidlige og helbredelige kræftstadie meget sjældent symptomer - heller ikke besvær med vandladningen. Disse gener skyldes typisk den aldersbetingede godartede vækst af kirtlen. Bliver hele prostata omdannet til en kræftknude, vil dette kunne medføre besvær med vandladningen, men på dette tidspunkt vil lægen typisk kunne føle kræften med en finger via endetarmen.
Har sygdommen spredt sig til knoglerne, vil metastaserne kunne give smerter.
- Lokaliseret og helbredelig prostatakræft giver sjældent symptomer
- Mere lokalt udbredt sygdom kan medføre:
- Besvær med at lade vandet
- Smerter i mellemkødet
- Blod i sædvæsken eller urinen
- Spredt sygdom kan desuden medføre:
- Træthed
- Nedsat appetit og vægttab
- Vedvarende smerter fra det centrale skelet
- Hævelse af et ben
- Forstørret hård uøm lymfeknude på f.eks. siden af halsen
- Knoglebrud
Hos nogle kan de første symptomer komme som følge af spredning af sygdommen. Symptomerne vil da hyppigst komme fra skelettet i form af smerter og nedsat bevægelighed.
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Symptomerne på kræft i prostata kan i de mere udtalte tilfælde svare til de symptomer, som de fleste mænd med alderen oplever pga. godartet forstørret prostata. Hvis man har væsentlige problemer med vandladningen, bør man kontakte sin læge. Lægen kan, udover at behandle de godartede problemer med vandladningen, også med en finger via endetarmen føle, om prostata er alvorligt syg.
Hvordan stilles diagnosen?

- Mærke på prostata: Dette er en undersøgelse, hvor lægen fører en finger ind gennem endetarmen for at mærke på prostata. Lægen vil da kunne få et indtryk af kirtlens størrelse, form og evt. hårde og knudrede områder (kræftknuder)
- PSA (prostata specifikt antigen): Normale prostataceller producerer enzymet PSA for at holde sædvæsken flydende, men ved f.eks. blærebetændelse og prostatakræft slipper PSA lettere fra sædvejene over i blodbanen, hvor en forhøjet koncentration kan rejse mistanke om prostatakræft. Mange mænd med forhøjede PSA-værdier, viser sig dog ved afsluttet udredning ikke at have prostatakræft - eller en ikke-aggressiv form for sygdom. Man anbefaler derfor ikke rutinemæssigt at teste mænd med denne blodprøve, da man så vil identificere alt for mange mænd, som ikke har gavn af at kende til diagnosen - tværtimod
- Undersøge urinen: Hvis den praktiserende læge finder mistanke om prostatakræft, vil man blive henvist til en speciallæge i urinvejskirurgi. Der vil her blive udført yderligere undersøgelser med ultralyd og/eller MR-skanning af prostata.
Den endelige diagnose bliver stillet ved hjælp af vævsprøver (biopsi) fra prostatakirtlen.
Hvorfor får man prostatakræft?
Årsagen til at stadigt flere udvikler prostatakræft er ukendt. Sygdommen skyldes formentlig sammenfald af en række omstændigheder.
Udover ændringer i BRCA- og PTEN-generne har en række medfødte ændringer i arvemassen (mutationer) vist sig at bidrage til risikoen for at udvikle prostatakræft. Herudover hører alder, vestlig levevis med kød fra firebenede dyr, animalsk fedt og begrænset fysisk aktivitet samt muligvis lav indtagelse af vitamin D og selen til de bedst underbyggede årsager.
Den klassiske asiatiske kost, rig på fisk og naturlige planteøstrogener menes omvendt at beskytte mod klinisk prostatakræft.
Er prostatakræft arveligt?
Sygdommen forekommer hyppigere i visse familier. Mænd med både en bror eller far og en onkel eller bedstefar med prostatakræft har 2 til over 10 gange øget risiko for selv at udvikle sygdommen sammenlignet med mænd uden familiær forekomst.
Hvordan behandler man prostatakræft?
Behandlingen er individuel, og afhænger af sygdommens udbredelse og omfang samt patientens øvrige helbred og fysiske formåen.
Lokaliseret prostatakræft
Lavrisiko sygdom
- Observeres i et systematisk opbygget overvågningsprogram (active surveillance)
Middel- og højrisiko sygdom
- Operation (radikal fjernelse af prostata)
- Strålebehandling typisk kombineret med op til 3 års medicinsk kastration
Uhelbredelig prostatakræft med spredning
Lokalavanceret prostatakræft med spredning til flere lymfeknuder
- Observation mhp. timing af hormonbehandling (watchful waiting)
- Hormonbehandling med antiandrogen tabletbehandling, hvorved det mandlige kønshormon forhindres i at kunne stimulere kræftcellerne
Hormonfølsom prostatakræft (HSPC) med spredning til knoglerne
- Livstidsforlængende hormonbehandling med kastration ved enten kirurgisk fjernelse af testiklerne eller oftere medicinsk depotbehandling. Herved stopper produktionen af det mandlige kønshormon og dermed stimulation af kræftcellerne, som så vil svinde ind
Kastrationen suppleres i dag med tillægsbehandling af en eller flere andre behandlinger:
- Kemoterapi (docetaxel)
- Ny generation hormonbehandling (abirateron, enzalutamid, apalutamid eller darolutamid)
- Strålebehandling af prostata
Kastrationsresistent (hormon-ufølsom) prostatakræft (CRPC) uden metastaser
- Livstidsforlængende behandling med ny generation hormonbehandling (darolutamid, apalutamid, enzalutamid)
Kastrationsresistent (hormon-ufølsom) metastatisk prostatakræft (mCRPC) med metastaser
- Afhængig af tidligere behandlinger, deres effekt og den generelle helbredstilstand kan der tilbydes endnu en række livstidsforlængende medicinske behandlinger
- Kemoterapi (docetaxel, cabazitaxel)
- Radium 223 (knoglesøgende isotop)
- PARP-hæmmere ved mutation i reparationsgenerne (BRCA )
- Knoglebeskyttende medicin (denusomab)
- Lindrende behandling
- Smertestillende medicin
- Strålebehandling mod smertende knoglemetastaser
- Binyrebarkhormon
- Kateteraflastning af urinblæren og eller nyrerne
En lang række nye medicinske behandlingsformer er under udvikling og afprøvning.
Hvad kan jeg selv gøre?
- Generel sund livsstil
- Sunde kostvaner
- Spar på kød fra firebenede dyr, animalsk fedt og mejeriprodukter
- Spar ikke på grønt, frugt og fuldkornsprodukter
- Fysisk aktivitet - mindst 30 min dagligt de fleste af ugens dage
- Udnyt kommunale tilbud
- Meld dig ind i din lokale FC-Prostata fodboldklub og kombiner motion og kammeratskab
Hvordan undgår jeg at få eller forværre prostatakræft?
Lad dig undersøge for prostatakræft
- Hvis du er over 45 år og har to eller flere nære slægtninge som har fået konstateret prostatakræft før de blev 60 år (far, farbror, farfar, bror, morfar, morbror) 5-10 år tidligere ved en eller flere nære slægtninge med alvorlig og evt. spredt prostatakræft
- Ved symptomer på prostatakræft - disse er få og vandladningsgener meget sjældent en af dem
- Ud over ovenstående anbefales det:
- Kun at screene mænd med PSA måling, der forventes at have en levetid på mere end 10-15 år.
- PSA-testen kan herudover tilbydes mænd, der har fået påvist BRCA2 mutation, og som er over 40 år og forventes at have en levetid på mere end 10-15 år.
Da årsagen til prostatakræft ikke er endeligt klarlagt, kan man ikke målrettet forebygge sygdommen, men følgende anbefales:
- Generel sund livsstil
- Sunde kostvaner
- spar på kød fra firebenede dyr, animalsk fedt og mejeriprodukter
- meget grønt, frugt og fuldkornsprodukter
Hvornår skal jeg søge hjælp?
- Hvis du er over 45 år og har to eller flere nære slægtninge med prostatakræft (far, farbror, farfar, bror, morfar, morbror) 5-10 år tidligere ved en eller flere nære slægtninge med alvorlig og evt. spredt prostatakræft
- Ved symptomer på prostatakræft - disse er få og vandladningsgener meget sjældent en af dem
- Ud over ovenstående anbefales det:
- Kun at screene mænd med PSA måling, der forventes at have en levetid på mere end 10-15 år
- PSA-testen kan herudover tilbydes mænd, der har fået påvist BRCA2 mutation, og som er over 40 år og forventes at have en levetid på mere end 10-15 år
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Sygdommens udvikling afhænger af bl.a. udbredelsen af sygdommen ved diagnosen.
Prostatakræft udvikler sig generelt langsomt og yderst forskelligt fra patient til patient. Det betyder, at forløbet i det tidlige stadie af sygdommen hos den enkelte kan være helt uforudsigeligt. Det er derfor afgørende, at den nydiagnosticerede sygdom risikovurderes forud for valg af behandlingsstrategi.
Det er vigtigt på forhånd at vide, at hvis man ville undersøge alle mænd, ville man kunne påvise prostatakræft hos hver anden 60-årige og hos tre ud af fire 75-årige. Set i det perspektiv dør man "med" og ikke "af" prostatakræft. Men de som rammes af meget aggressiv prostatakræft med spredning til f.eks. knoglerne vil mest sandsynligt dø af sygdommen - og hvert år dør omkring 1.100 mænd af prostatakræft.
Hvis sygdommen er uden spredning, er prognosen generelt god. Spredning af sygdommen rammer typisk lymfeknuder og det centrale skelet - og er udtryk for en ringere prognose.
Hvor udbredt/hyppig er prostatakræft?
Prostatakræft er med over 4.000 nye tilfælde om året blevet den hyppigste form for kræft hos mænd i Danmark.
Risikoen for at få påvist prostatakræft i løbet af livet er knapt 15 %, mens risikoen for ubemærket at udvikle prostatakræft er meget højere.
Undersøgte man alle mænd, ville man kunne påvise kræftforandringer i prostata hos omkring hver anden 60-årige og hos tre ud af fire 75-årige. Set i det perspektiv dør man med og ikke af prostatakræft.
Hvad er kræft?
Med få undtagelser gennemgår kroppens væv løbende fornyelsesprocesser, hvor gamle celler dør og nye celler vokser frem. Det sker ved en proces, som kaldes celledeling. Af og til sker det, at vækstmønsteret ændrer sig, så celledelingen overstiger behovet. Resultatet er dannelse af en svulst. Denne svulst er som regel godartet.
I nogle tilfælde svigter kontrollen med celledelingen helt, så umodne celler vokser hurtigt og uhæmmet. Disse celler er kræftceller, og de har evnen til at vokse ind i nabovæv og sprede sig til andre dele af kroppen via blodbanen, lymfesystemet eller kropshulrum. Her giver de ophav til dattersvulster (metastaser).
Vil du vide mere?
- PSA - skal du lade dig teste - for borgere
- Ultralyd af nyrer og urinveje - for borgere
- Skeletundersøgelse - for borgere
- Knoglespredning - for borgere
- Prostatakræft for sundhedsfaglige
- Kræft og sex - fysiske problemer for manden
- Kræft og sex, tilbage til hverdagen - for borgere
- Kræft og sex, hjælpemidler - for borgere
- Lad ikke kræft ødelægge kærlighedslivet - for borgere
- Senfølger efter cancer - for borgere
- Senfølger efter cancer - for sundhedsfaglige
- Kræftens Bekæmpelse
- Sundhedsstyrelsen, Træning som behandling, Cancer
- Sundhedsstyrelsen: Pakkeforløb for prostatakræft (2022)