Snitsår og hudafskrabninger

Mette Mogensen

speciallæge

Fakta

  • Det er helt almindeligt at få små snitsår og hudafskrabninger i dagligdagen
  • De fleste småsår kan håndteres i hjemmet med vask, plaster og anden sårbehandling
  • Stivkrampevaccination bør opdateres, hvis den er mere end 10 år gammel
  • Ved større skader eller mistanke om skade på nerver, kar, sener, led eller knogle, er det altid nødvendigt med lægebehandling

Hvad kan du selv gøre ved snitsår og hudafskrabninger?

  • Mindre snitsår og hudafskrabninger behøver du ikke søge læge for, hvis du er fuldt vaccineret mod stivkrampe
  • Det er vigtigt at håndtere skaden korrekt for at undgå betændelse og andre komplikationer.
  • Bakterier kan nemlig let trænge ind i et åbent sår og give betændelse

Nedenstående råd og retningslinjer kan være nyttige, når du skal behandle mindre sår

Førstehjælp ved mindre sår

  • Stop blødningen
    • Mindre snitsår og hudafskrabninger holder normalt op med at bløde af sig selv
    • Hvis såret bløder, pres en ren klud eller bandage mod såret
    • Hvis blodet fortsætter med at sivebløde efter 20-30 minutter, skal du kontakte læge
  • Rengør såret
    • Det kan være en fordel at holde såret højt, når du renser såret
    • Rens såret med rent vand og mild sæbe
    • Hvis der stadig er snavs i såret efter vask, hvilket ofte er tilfældet ved store hudafskrabninger (såkaldt asfalt tatovering) så brug en pincet som er rengjort med sprit, til at fjerne fx glas og splinter
    • Hvis der stadig er urenheder i såret, efter at du har renset det, bør du kontakte læge
    • Grundig rensning nedsætter risikoen for både betændelse og stivkrampe
    • Du kan eventuelt bruge desinficerende midler som klorhexidin, se artikel om hånd og fingerinfektioner
  • Antibiotisk salve?
    • Efter at du selv har rengjort såret, kan lægen i nogle tilfælde supplere behandlingen med antibiotisk salve, fx fucidinsalve, Fusidin dermal
    • Det kan modvirke infektion, og lade kroppens eget reparationssystem lukke såret mere effektivt
  • Dæk såret med et plaster
    • Bandager eller plaster hjælper med at holde såret rent og undgå skadelige bakterier
    • Anvend plaster til sår der væsker, indtil der er dannet en skorpe
  • Skift bandage/plaster
    • Skift bandage/plaster mindst en gang dagligt og altid, når den bliver våd eller ildelugtende
    • Undgå et plaster der klistrer til selve sårskorpen
  • Flydende plaster?
    • Plasteret hindrer bakterieindtrængning, lindrer smerter og er vandfast
    • Plasteret skal sidde, til det selv falder af
    • Ikke alle typer sår er velegnede til denne type plaster

Større sår

Samme førstehjælp som ved mindre sår

  • MEN, et sår, som går dybt ned i huden, der gaber eller er revet op, eller hvor du kan se fedtvæv eller muskler i bunden, skal normalt syes eller holdes godt sammen med såkaldte steri-strips. Disse sår bør vurderes af en læge
  • Mindre snitsår kan ofte holdes sammen med steri-strips
  • En god lukning af såret begrænser efterfølgende dannelse af ar
  • En god lukning af et snitsår kan være afgørende for efterfølgende velbevaret ledfunktion

Foto af et fingersår, der er syet sammen med to sting

Observer - undgå komplikationer

  • Se efter tegn på betændelse
    • Hvis såret ikke heler, eller du ser, at den omgivende hud bliver rød, hævet, væsker, og bliver varm, eller du får feber - bør du straks kontakte en læge
    • Hvis du får tiltagende smerter i såret, og såret ændrer udseende som ovenfor beskrevet
  • Vær opmærksom på, om der er fremmedlegemer i sår, fx metal eller glassplinter. Her kan det relevant med røntgenbillede eller ultralydsundersøgelse
  • Stivkrampevaccine
    • For alle personer anbefales, at man får en primær vaccinationsserie med tre tetanusholdige vacciner (stivkrampevaccine) én gang i livet. Vaccinerne gives med mindst én måneds interval mellem 1. og 2. dosis og mindst 6 måneders interval mellem 2. og 3. dosis. Herefter anbefales revaccination første gang efter 4-5 år og derefter hvert 10 år
    • Hvis såret er dybt eller snavset, og din sidste vaccine blev givet for mere end 5 år siden, vil lægen som regel anbefale, at du får en ny dosis stivkrampevaccine (booster-dose)
    • Vaccinen bør gives hurtigst muligt efter sårskaden

Senfølger efter sår

  • Hvis der sker skade på nerver eller blodkar i forbindelse med det akutte sår, kan der komme blivende skader, oftest føleforstyrrelse i det område nerven er skadet. Nerver vokser dog langsomt, og først 1-2 år efter sårets opheling kan en eventuel permanent skade vurderes
  • Skader på negle er hyppige, og hvis man er uheldig at få sår ned i selve neglelejet kan der komme blivende misdannelse af neglen

Eksempel på kronisk misdannet negl efter sår i neglelejet for 20 år siden. Foto venligst udlånt af Danderm

Patientinformation

Kilder

Fagmedarbejdere

Mette Mogensen

overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen