Det er helt almindeligt at få små snitsår og hudafskrabninger i dagligdagen
De fleste småsår kan håndteres i hjemmet med vask, plaster og anden sårbehandling
Stivkrampevaccination bør opdateres, hvis den er mere end 10 år gammel
Ved større skader eller mistanke om skade på nerver, kar, sener, led eller knogle, er det altid nødvendigt med lægebehandling
Hvad kan du selv gøre ved snitsår og hudafskrabninger?
Mindre snitsår og hudafskrabninger behøver du ikke søge læge for, hvis du er fuldt vaccineret mod stivkrampe
Det er vigtigt at håndtere skaden korrekt for at undgå betændelse og andre komplikationer.
Bakterier kan nemlig let trænge ind i et åbent sår og give betændelse
Nedenstående råd og retningslinjer kan være nyttige, når du skal behandle mindre sår
Førstehjælp ved mindre sår
Stop blødningen
Mindre snitsår og hudafskrabninger holder normalt op med at bløde af sig selv
Hvis såret bløder, pres en ren klud eller bandage mod såret
Hvis blodet fortsætter med at sivebløde efter 20-30 minutter, skal du kontakte læge
Rengør såret
Det kan være en fordel at holde såret højt, når du renser såret
Rens såret med rent vand og mild sæbe
Hvis der stadig er snavs i såret efter vask, hvilket ofte er tilfældet ved store hudafskrabninger (såkaldt asfalt tatovering) så brug en pincet som er rengjort med sprit, til at fjerne fx glas og splinter
Hvis der stadig er urenheder i såret, efter at du har renset det, bør du kontakte læge
Grundig rensning nedsætter risikoen for både betændelse og stivkrampe
Du kan eventuelt bruge desinficerende midler som klorhexidin, se artikel om hånd og fingerinfektioner
Antibiotisk salve?
Efter at du selv har rengjort såret, kan lægen i nogle tilfælde supplere behandlingen med antibiotisk salve, fx fucidinsalve, Fusidin dermal
Det kan modvirke infektion, og lade kroppens eget reparationssystem lukke såret mere effektivt
Dæk såret med et plaster
Bandager eller plaster hjælper med at holde såret rent og undgå skadelige bakterier
Anvend plaster til sår der væsker, indtil der er dannet en skorpe
Skift bandage/plaster
Skift bandage/plaster mindst en gang dagligt og altid, når den bliver våd eller ildelugtende
Undgå et plaster der klistrer til selve sårskorpen
Flydende plaster?
Plasteret hindrer bakterieindtrængning, lindrer smerter og er vandfast
Plasteret skal sidde, til det selv falder af
Ikke alle typer sår er velegnede til denne type plaster
Større sår
Samme førstehjælp som ved mindre sår
MEN, et sår, som går dybt ned i huden, der gaber eller er revet op, eller hvor du kan se fedtvæv eller muskler i bunden, skal normalt syes eller holdes godt sammen med såkaldte steri-strips. Disse sår bør vurderes af en læge
Mindre snitsår kan ofte holdes sammen med steri-strips
En god lukning af såret begrænser efterfølgende dannelse af ar
En god lukning af et snitsår kan være afgørende for efterfølgende velbevaret ledfunktion
Foto af et fingersår, der er syet sammen med to sting
Observer - undgå komplikationer
Se efter tegn på betændelse
Hvis såret ikke heler, eller du ser, at den omgivende hud bliver rød, hævet, væsker, og bliver varm, eller du får feber - bør du straks kontakte en læge
Hvis du får tiltagende smerter i såret, og såret ændrer udseende som ovenfor beskrevet
Vær opmærksom på, om der er fremmedlegemer i sår, fx metal eller glassplinter. Her kan det relevant med røntgenbillede eller ultralydsundersøgelse
Stivkrampevaccine
For alle personer anbefales, at man får en primær vaccinationsserie med tre tetanusholdige vacciner (stivkrampevaccine) én gang i livet. Vaccinerne gives med mindst én måneds interval mellem 1. og 2. dosis og mindst 6 måneders interval mellem 2. og 3. dosis. Herefter anbefales revaccination første gang efter 4-5 år og derefter hvert 10 år
Hvis såret er dybt eller snavset, og din sidste vaccine blev givet for mere end 5 år siden, vil lægen som regel anbefale, at du får en ny dosis stivkrampevaccine (booster-dose)
Vaccinen bør gives hurtigst muligt efter sårskaden
Senfølger efter sår
Hvis der sker skade på nerver eller blodkar i forbindelse med det akutte sår, kan der komme blivende skader, oftest føleforstyrrelse i det område nerven er skadet. Nerver vokser dog langsomt, og først 1-2 år efter sårets opheling kan en eventuel permanent skade vurderes
Skader på negle er hyppige, og hvis man er uheldig at få sår ned i selve neglelejet kan der komme blivende misdannelse af neglen
Eksempel på kronisk misdannet negl efter sår i neglelejet for 20 år siden. Foto venligst udlånt af Danderm