Snitsår og hudafskrabninger

Eva Susanna Tracz

Speciallæge i hud og kønssygdomme

Fakta

  • Det er helt almindeligt at få små snitsår og hudafskrabninger i dagligdagen
  • De fleste småsår kan håndteres i hjemmet med vask, plaster og anden sårbehandling
  • Stivkrampevaccination bør opdateres, hvis den er mere end 10 år gammel
  • Ved større skader eller mistanke om skade på nerver, kar, sener, led eller knogle, er det altid nødvendigt med lægebehandling

Hvad kan du selv gøre ved snitsår og hudafskrabninger?

  • Mindre snitsår og hudafskrabninger behøver du ikke søge læge for, hvis du er fuldt vaccineret mod stivkrampe

  • Det er vigtigt at håndtere skaden korrekt for at undgå betændelse og andre komplikationer.

  • Bakterier kan nemlig let trænge ind i et åbent sår og give betændelse

Nedenstående råd og retningslinjer kan være nyttige, når du skal behandle mindre sår

Førstehjælp ved mindre sår

  • Stop blødningen

    • Mindre snitsår og hudafskrabninger holder normalt op med at bløde af sig selv

    • Hvis såret bløder, pres en ren klud eller bandage mod såret

    • Hvis såret fortsætter med at sivebløde efter 20-30 minutter, skal du kontakte læge

  • Rengør såret

    • Det kan være en fordel at holde det skadede område højt, når du renser såret

    • Rens såret med rent vand og mild sæbe

    • Hvis der stadig er snavs i såret efter vask, hvilket ofte er tilfældet ved store hudafskrabninger, så brug en pincet, som er rengjort med sprit, til at fjerne fx glas og splinter

    • Hvis der stadig er urenheder i såret, efter at du har renset det, bør du kontakte læge

    • Grundig rensning nedsætter risikoen for både betændelse, en asfalttatovering og stivkrampe

    • Du kan eventuelt bruge desinficerende midler som klorhexidin, der kan fås i håndkøb

    • Ved skade på fingre/hænder se evt. artikel om hånd og fingerinfektioner

  • Antibiotisk salve?

    • Efter at du selv har rengjort såret, kan lægen i tilfælde af betændelse supplere behandlingen med klorhexidin salve eller en antibiotisk salve, fx fucidinsalve

    • Ved mere udbredt betændelse behandler man med antibiotika som tablet eller indsprøjtning

  • Dæk såret med et plaster

    • Bandager eller plaster hjælper med at holde såret rent og undgå skadelige bakterier

    • Anvend plaster til sår der væsker, indtil der er dannet en skorpe

  • Skift bandage/plaster

    • Skift bandage/plaster dagligt og altid, når den bliver våd eller ildelugtende

    • Undgå et plaster, der klistrer til selve sårskorpen

  • Flydende plaster?

    • Plasteret hindrer bakterieindtrængning, lindrer smerter og er vandfast

    • Plasteret skal sidde, til det selv falder af

    • Ikke alle typer sår er velegnede til denne type plaster

Større sår

Samme førstehjælp som ved mindre sår

  • Men, et sår, som går dybt ned i huden, der gaber eller er revet op, eller hvor du kan se fedtvæv eller muskler i bunden, skal normalt syes eller holdes godt sammen med såkaldte steri-strips. Disse sår bør vurderes af en læge

  • Mindre snitsår kan ofte holdes sammen med steri-strips

  • En god lukning af såret begrænser efterfølgende dannelse af ar og fremskynder ophelingen

  • En god lukning af et snitsår kan være afgørende for efterfølgende velbevaret ledfunktion

Foto af sting i finger.

Foto af et fingersår, der er syet sammen

Observer - undgå komplikationer

  • Se efter tegn på betændelse

    • Hvis såret ikke heler, eller du ser, at den omgivende hud bliver rød, hævet, væsker, og bliver varm, eller du får feber - bør du straks kontakte en læge

    • Hvis du får tiltagende smerter i såret, og såret ændrer udseende som ovenfor beskrevet

  • Vær opmærksom på, om der er fremmedlegemer i sår, fx metal eller glassplinter. Her kan det være relevant med røntgenbillede eller en ultralydsundersøgelse

  • Stivkrampevaccine

    • For alle personer anbefales, at man får en primær serie vaccinationer med tre tetanusholdige vacciner (stivkrampevaccine) én gang i livet. Vaccinerne gives med mindst én måneds interval mellem 1. og 2. dosis og mindst 6 måneders interval mellem 2. og 3. dosis. Herefter anbefales revaccination første gang efter 4-5 år og derefter hvert 10 år

    • Hvis såret er dybt eller snavset, og din sidste vaccine blev givet for mere end 5 år siden, vil lægen som regel anbefale, at du får en ny dosis stivkrampevaccine (booster-dose)

    • Vaccinen bør gives hurtigst muligt efter sårskaden

Senfølger efter sår

  • Hvis der sker skade på nerver eller blodkar i forbindelse med det akutte sår, kan der komme blivende skader, oftest føleforstyrrelse i det område nerven er skadet. Nerver vokser dog langsomt, og først 1-2 år efter sårets opheling kan en eventuel permanent skade vurderes

  • Skader på negle er hyppige, og hvis man er uheldig at få sår ned i selve neglelejet, kan der komme blivende misdannelse af neglen

  • Ved  en utilstrækkelig rensning af såret, hvor asfalt, sand eller snavs trænger dybt ned i huden, kan der opstå en asfalttatovering, med en permanent gråblå misfarvning af huden

  • Ardannelse: dybere sår i huden kan efterlade ar. 

Eksempel på kronisk misdannet negl efter sår i neglelejet for 20 år siden. Foto venligst udlånt af Danderm

Patientinformation

Kilder

Fagmedarbejdere

Eva Susanna Tracz

Speciallæge i Hud og kønssygdomme, Hudlægecenter Nord, Aalborg. Klinisk lærer, Aalborg universitet

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen