Fakta
- Nogle mennesker får overfølsomhedsreaktioner, når de spiser bestemte fødevarer eller tilsætningsstoffer
- Det er typisk helt almindelige fødevarer, der giver anledning til reaktionerne
- Der skelnes mellem fødevareallergi og fødevareintolerans
Fødevareallergi kan komme til udtryk på flere måder, som en reaktion i munden, på huden, i øjnene, i lunger eller i mave og tarm.
Umiddelbar kløe i mund og halsen eller og hævelse af tungen og læberne efter indtag af visse fødevarer kan skyldes, at du har reageret på noget i maden. Fænomenet kaldes "Oralt Allergi Syndrom".
Symptomerne kan blandt andet opstå hos pollenallergikere. Visse frugter, grøntsager, nødder, bælgfrugter og krydderurter, som er beslægtet med forskellige typer pollen, kan give hurtigt indsættende symptomer. Det kaldes krydsallergi.
De pollenrelaterede symptomer er ofte værre i pollensæsonen.
Forskellige typer udslæt kan opstå som følge af en fødevarereaktion, fx nældefeber, også kaldet urticaria. Nældefeber kan optræde forskellige steder på kroppen umiddelbart efter fødeindtag.
Børn kan opleve opblussen i deres atopisk eksem (børneeksem).
Eksem, som er forårsaget af mad, optræder sjældent hos voksne. Enkelte kan få reaktioner som rødme, røde pletter, specielt i ansigtet eller varmefølelse.
Sjældne hudsygdomme, fx dermatitis herpetiformis, kan hænge sammen med reaktion på gluten, som findes i kornsorterne hvede, byg og rug.
Flere sygdomme i tarmen er forårsaget af specielle typer fødevarer.
Det kan være svært at skelne mellem symptomer, der skyldes fødevareallergi, og symptomer der skyldes fødevareintolerans.
Ved fødevareallergi kommer reaktionen prompte på selv en lille mængde. Ved intolerans tåles små portioner fx af mælk, og reaktionen heraf er mindre dramatisk.
De hyppigste akutte symptomer ved fødevareallergi fra mave og tarm er mavesmerter, opkastning og diarré hos børn, mens kvalme og opkast sjældent ses hos voksne.
Nogle har reaktioner på mælk. Den hyppigste sygdom er laktasemangel (laktoseintolerans), især personer fra Afrika, Asien og Sydeuropa, kan mangle fordøjelsesenzymet laktase. Laktoseintolerans ses også hos personer fra Danmark.
Symptomerne er oppustethed, mavesmerter, kvalme og diarré efter indtag af fx mælk, yoghurt eller is.
Glutenintolerans, også kaldet cøliaki, er vigtig at diagnosticere. Personer med cøliaki vil reagere på gluten, som findes i hvede, rug og byg.
Det er vanskeligt selv at opdage reaktion på gluten, fordi symptomerne kan være så forskellige. Det hyppigste symptom er diarré.
I tillæg til diarré kan personen have været udsat for vægttab og have forskellige mangelsygdomme, fx jernmangel.
Reaktioner i mave og tarm på andre fødevarer end mælk og gluten er sjældne.
Gener fra mave og tarm kan skyldes andet end fødevareoverfølsomhed fx tilstanden irritabel tarm, hvor personen er plaget af gener som oppustethed, vekslende forstoppelse og diarré og mavesmerter.
Hvis du fortsat har mistanke om, at symptomerne skyldes noget i maden, er det god ide at du skrive en kost- og symptomliste: Brug skemaet kost- og symptomliste.
Skriv alt hvad du spiser ned, og noter de symptomer, du får. Noter også tidspunkterne for, hvornår du spiser, og hvornår du får gener. Gør dette i 14 dage.
Hvis du fortsat mener, at dine gener skyldes noget i maden, så henvend dig til din praktiserende læge. Det er en stor hjælp hvis du har lavet en kost- og symptomliste og fortælle, hvorfor du tror, du får reaktioner på enkelte fødevarer.
I tillæg kan der tages enkelte blodprøver hvis lægen er tvivl, men diagnosen kan ikke kun baseres på disse blodprøver. Din beskrivelse af symptomer og hvornår de optræder har stor betydning, når lægen skal stille diagnosen.
En priktest foregår ved, at der placeres en dråbe på huden, der indeholder ekstrakt af det, man mistænker at være allergisk overfor. Når alle dråberne er sat, prikkes med en lancet et lille hul i huden gennem dråberne. Efter cirka 15 minutter aflæser man reaktionen. Hvis du reagerer, kommer der en lille hævelse, som klør.
Det er muligt at prikteste børn allerede fra fødslen, men det kræver erfaring at kunne aflæse og vurdere allergiundersøgelser af spædbørn.

I en blodprøve kan man måle IgE-antistofferne. Antistof og allergen passer til hinanden som nøglen til en lås. Blodprøven fortæller derfor, om din krop har dannet antistoffer over for præcist det allergen, der undersøges for.
Efter diætperioden er det muligt at foretage en provokationtest, hvor du indtager de mistænkte fødevarer under observation. Hvis du igen får symptomer, når du spiser den mistænkte fødevare under provokationen, er du overfølsom og skal undgå fødevaren.
Får du ingen symptomer ved provokationen, kan du fortsætte med at spise fødevaren. Provokationen bør altid foretages i samarbejde med en læge, så du kan få en objektiv og faglig vurdering af symptomerne og blive sat i behandling, hvis det skulle være nødvendigt.
Der er forskellige principper for, hvordan fødevareprovokationer gennemføres:
Småbørn vil ofte få foretaget en ny provokation hver ca. 12. måned. Større børn og voksne vurderes kun på ny med års mellemrum. Det skyldes, at de sjældnere bliver fri for deres fødevareallergi igen.
Det kan være svært at forstå, hvorfor der skal foretages en ny provokation, hvis man endelig har fundet årsagen til symptomerne, og nu er symptomfri. Men overfølsomheden kan forsvinde igen, især i barnealderen.
Hvis dit barn igen tåler fødevaren, er der ingen grund til at fastholde en diæt, som kan være med til at besværliggøre hverdagen og måske øge risikoen for fejlernæring.
Biopsi er en undersøgelse, hvor der føres en bøjelig slange (kikkert) ned i mave-tarm-kanalen. Der bliver samtidigt taget prøver fra tyndtarmen. Denne prøve undersøges mikroskopisk for at se, om der er cøliaki eller laktasemangel (laktoseintolerans).
Både cøliaki og laktoseintolerans kan også spottes i blodprøver.
Behandlingen retter sig mod at undgå den mad, du reagerer på. Dette kan være enkelt, men også vanskeligt, dyrt og tidskrævende, afhængig af hvilke fødevarer du skal undgå.
Søg råd hos din læge, som vil kunne give dig kostråd, vurdere dit behov for medicin og eventuelt henvise dig videre til en klinisk diætist, som kan hjælpe dig med at sammensætte en sund kost.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af