Årsager til brystkræft skal findes i livsstil, miljø og arvelige forhold
Brystkræft er hyppigere, jo ældre man bliver. Det skyldes, at risikoen for celleskader stiger med alderen
Hormoner (østrogen) spiller en afgørende rolle for udviklingen af brystkræft
Arvelighed, alkoholforbrug, kost- og motionsvaner, ioniserende stråling (f.eks. røntgenstråler), alder ved første barnefødsel og antal fødsler, og hvornår man går i overgangsalder er alle forhold, der også kan have en betydning for risikoen for at udvikle brystkræft
Faktorer der øger risikoen:
Tidlig pubertet
Høj alder ved første fødsel
Sen overgangsalder (menopause)
Hormontilskud efter overgangsalderen
Alkohol
Overvægt efter overgangsalderen
Fysisk inaktivitet
Genfejl
Celleforandringer i brystet
Brystkræft i det ene bryst
Faktorer der beskytter:
Børnefødsler
Ung alder ved første fødsel
Amning
Fysisk aktivitet
Køn og alder
Det er næsten udelukkende kvinder, der får brystkræft. Kun 1 % af dem, der får brystkræft, er mænd.
Brystkræft kan opstå i alle aldre, men sygdommen bliver hyppigere, jo ældre man bliver. Risikoen for at få brystkræft på et tidspunkt i sit liv er 10 %. Det vil sige, at én ud af ti kvinder får brystkræft i løbet af livet.
80-90 % af alle tilfælde af brystkræft opstår i mælkegangene, mens 10-20 % opstår i selve kirtelvævet.
Arv
Arv kan være en vigtig faktor ved brystkræft. Hvis en af dine førstegradsslægtninge, dvs. en mor, søster eller datter, har fået brystkræft, er risikoen for at du også får brystkræft 3-4 gange større.
Hvis din førstegradsslægtning var ung, da hun blev syg, giver det endnu højere risiko, end hvis hun var over 50 år (overgangsalderen).
Patienter der får brystkræft, specielt unge, kan have genetiske forandringer, i de gener der kaldes BRCA1/BRCA2.
Men også genetiske ændringer i de gener der hedder CDH1, PALB2, PTEN, STK11, TP53, CHEK2 og ATM medfører en øget risiko for bl.a. brystkræft.
Der findes også andre arvelige typer, hvor man endnu ikke har fundet de genetiske forandringer.
Genetisk rådgivning eller test
1. Mistanke om arvelig disposition til brystkræft bør rejses i familier, hvor mindst ét af følgende kriterier er opfyldt:
a. en kvinde med brystkræft påvist før 50-årsalderen.
b. en kvinde med brystkræft, hvor den invasive tumorkomponent er ER negativ og HER2 normal og/eller har ”basal-like” genekspression.
c. en kvinde med dobbeltsidig brystkræft
d. en kvinde med æggestokkræft uanset alder og histologisk type.
e. ≥ to førstegradsslægtninge med brystkræft.
f. en mand med mammacancer
2. Der bør henvises til genetisk risikovurdering og rådgivning i familier, hvor:
a. en sygdomsdisponerende genvariant vil få behandlingsmæssig konsekvens.
b. der er mistanke om en arvelig disposition, jf. ovenstående.
c. der er påvist en sygdomsdisponerende genvariant, der disponerer til brystkræft
d. der tidligere er påvist en genvariant af ukendt betydning (VUS, variant of unknown significance), som nu ønskes revurderet for, om den disponerer til brystkræft.
e. det tidligere er vurderet, at der nedarves en øget risiko for brystkræft, og hvor der er indikation for ny konsultation f.eks. pga. nye cancertilfælde i familien, at patienten nærmer sig alderen, hvor hun tidligere er anbefalet undersøgelsesprogram eller fordi patienten har brug for en opfølgning.
BRCA1 og BRCA2
Det er vigtigt, at man taler med de læger, der behandler brystkræften, hvis man ønsker at få vurderet, om det er en arvelig type. Hvis man har BRCA1- eller BRCA2-genmutation, er der ca. 60-70 % risiko for at få brystkræft eller æggestokkræft inden 70-årsalderen, dog lidt mindre hos kvinder med BRCA2-mutation.
Kvinder, der har disse gener, får et tilbud om at deltage i et kontrolprogram, hvor de regelmæssigt bliver tjekket for tegn på begyndende kræft i bryst eller æggestokke. Kontrolprogrammet omfatter som regel en årlig undersøgelse.
CDH1, PALB2, PTEN, STK11, TP53, CHEK2 og ATM
Genændringer i et af disse gener, medfører udover brystkræft, også risiko for andre kræftsygdomme. En specialist i genetiske sygdomme kan fortælle dig mere om, hvordan du og evt. dine familiemedlemmer skal kontrolleres fremover.
Se animation om brystkræft
Hormoner
De hormonelle svingninger, som kroppen gennemgår, kan påvirke udvikling af kræft.
Flere hormonelle forhold øger risikoen for brystkræft:
Kvinder, der får menstruation tidligt og/eller kommer sent i overgangsalderen, får oftere brystkræft. Det betyder, at jo flere gange man har menstrueret, jo større bliver risikoen for at få brystkræft
At føde børn før 30-årsalderen mindsker risikoen for brystkræft, mens barnløshed øger risikoen
Amning mindsker risikoen for brystkræft
Brug af p-piller påvirker formentlig ikke risikoen for at udvikle brystkræft, da p-piller ofte bruges af unge kvinder, der i forvejen har en lav risiko for at få brystkræft
Hormontilskud (tabletter med østrogen og progesteron), som bruges til at modvirke gener i overgangsalderen, øger risikoen for brystkræft. Jo længere tid man tager hormontilskud, jo mere stiger risikoen. Risikoen falder igen, når man stopper med at tage hormontilskud, også selvom man har taget hormoner i mange år. Tal med din læge om det, hvis du er usikker på, hvad der er bedst for dig
Hormonspiral øger risikoen for brystkræft lidt. Undersøgelser har vist, at brug af hormonspiral som prævention inden overgangsalderen øger risikoen for brystkræft lidt. Efter overgangsalderen øger en hormonspiral kun risikoen for brystkræft, hvis behandlingen bliver kombineret med østrogen. Hormonspiral anvendes nogle gange efter overgangsalderen på grund af blødningsforstyrrelser. Kvinder, som har haft brystkræft, frarådes brug af hormonspiral. Dette gælder alle typer hormonspiraler
Fertilitetsbehandling øger ikke risikoen for brystkræft. Kvinder, der har fået hormonbehandlinger for barnløshed, har ikke øget risiko for brystkræft. Det viser de hidtil største undersøgelser af sammenhængen mellem fertilitetsbehandling og brystkræft
Kost og livsstil
Det ser ud til, at risikoen for at udvikle brystkræft er større i de lande, hvor man får meget animalsk fedt gennem maden. Man har blandt andet fundet ud af, at kvinder, der bor i Japan, har lavere risiko for at udvikle brystkræft end kvinder i USA, hvor fedtindholdet i maden er højere. Denne forskel forsvinder, hvis japanske kvinder flytter til USA og ændrer deres kost til amerikansk mad. De undersøgelser, der viser denne sammenhæng mellem kost og kræft, er dog usikre.
Overvægt efter overgangsalderen er en faktor, der ser ud til at øge risikoen for brystkræft.
Forbrug af alkohol giver også øget risiko for brystkræft.
Fysisk aktivitet mindsker risikoen for brystkræft.
Miljøfaktorer
Strålebehandling mod overkroppen øger risikoen for udvikling af brystkræft over tid, og opstår ofte først mange år efter den oprindelige strålebehandling. Blandt andet har kvinder en øget risiko for at udvikle kræft, hvis de har fået strålebehandling mod overkroppen som børn i forbindelse med behandling af lymfekræft (Hodgkin lymfom).
Godartede knuder i brysterne
De fleste knuder i brysterne hos kvinder er godartede og skyldes fibroadenomatose. Det kan give et ubehag i brysterne - særligt lige før menstruationen. Men fibroadenomatose øger ikke risikoen for brystkræft.
Gå altid til lægen ved forandringer i brystet
Man skal altid være på vagt, hvis man mærker en knude eller forandringer i brysterne. Tag kontakt til lægen for at få vurderet brysterne, selv om det er mest sandsynligt, at det drejer sig om noget helt ufarligt.
