Forhøjet blodtryk, oversigt

Michael Hecht Olsen

speciallæge

Fakta

  • Forhøjet blodtryk betyder, at trykket i kroppens pulsårer er højere end det normale
  • Forhøjet blodtryk kaldes hypertension på fagsprog 
  • Forhøjet blodtryk giver næsten aldrig symptomer, men øger risikoen for at få sygdom i hjerte og kredsløb:
    • Blodprop i hjernen eller hjerneblødning (apopleksi)
    • Blodprop i hjertet (hjerteinfarkt)
    • Hjertesvigt og nyresygdom
  • Du kan reducere en stor del af denne risiko ved at ændre din livsstil og tage medicin, der sænker blodtrykket

Hvad er forhøjet blodtryk?

Forhøjet blodtryk (hypertension) betyder, at trykket i kroppens pulsårer er højere end det, der defineres som normalt.

Du kan typisk ikke selv mærke, at dit blodtryk er forhøjet. Et forhøjet blodtryk belaster hjerte og pulsårer, og på langt sigt øger det risikoen for at få fx apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning) og hjerteinfarkt (blodprop i hjertet).

Blodtrykket angives med to tal adskilt af en skråstreg:

  • Det første tal er trykket i pulsårerne (arterierne), når hjertet trækker sig sammen. Dette kaldes det systoliske blodtryk
  • Det sidste tal er trykket i pulsårerne imellem hjerteslagene, og det kaldes det diastoliske blodtryk

Et blodtryk på 150/90 betyder altså, at blodtrykket for hvert pulsslag svinger mellem 150 og 90. Blodtrykket angives i en måleenhed, der kaldes millimeter kviksølv (mmHg). Dette skyldes, at blodtrykket tidligere blev målt med et kviksølvapparat. I dag bruges oftere elektroniske apparater til at måle blodtrykket.

Hvornår er blodtrykket forhøjet?

  • Blodtrykket er forhøjet, når det ved gentagne målinger hos lægen er 140/90 eller derover
  • Hvis man måler blodtrykket derhjemme, er det forhøjet, når det ved gentagne målinger ligger på 135/85 eller derover
  • Ved de sværeste tilfælde kan blodtrykket f.eks. være 220/120

Læs mere om måling af blodtrykket.

Hvad er symptomerne på forhøjet blodtryk?

Forhøjet blodtryk giver i de fleste tilfælde ingen symptomer. Hvis blodtrykket er meget højt, som er sjældent, kan du blive svimmel, få hovedpine, hjertebanken og åndenød, når du anstrenger dig fysisk.

Enkelte personer med meget høje blodtryk får i sjældne tilfælde tilbagevendende næseblod. Læs mere om symptomer ved forhøjet blodtryk

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Hovedpine, hjertebanken og åndenød når du anstrenger dig fysisk.

Hvordan stilles diagnosen?

Blodtrykket varierer både fra dag til dag og fra minut til minut. For at din læge kan stille en sikker diagnose, skal dit blodtryk være forhøjet ved flere målinger. Det gør du ved at måle blodtrykket derhjemme over 3 dage. Du kan også blive udstyret med apparat, der måler dit blodtryk gennem et helt døgn (24-timers blodtryk)

Hvis blodtrykket kun er let til moderat forhøjet, vil din læge anbefale dig at ændre din livsstil. Din læge vil så holde øje med, hvordan det virker på dit blodtryk i 3-6 måneder. Derefter vil din læge tage stilling til, om du skal have medicin mod dit blodtryk.

Inden din læge beslutter, om du skal have medicin mod blodtrykket. skal du have taget en blodprøve. Her undersøger din læge, om du kan have en nyre- eller stofskiftesygdom, som kan være årsag til det forhøjede blodtryk. Din læge vil også lave en EKG-undersøgelse for at se, om det forhøjede blodtrykket har belastet dit hjerte.

Samlet risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme

Blodtrykket er kun én af flere faktorer, som øger risikoen for at udvikle hjerte- og karsygdom. Din læge vil derfor undersøge din samlede risiko. Andre faktorer der øger risikoen for hjerte- og karsygdom:

Det er summen af alle disse faktorer, som bestemmer din samlede risiko for at udvikle hjerte- og karsygdom, så:

  • Jo flere faktorer, jo større grund til at behandle blodtrykket med medicin og ved at ændre livsstil
  • Jo færre faktorer, jo større grund er der til at nøjes med at behandle det forhøjede blodtryk ved at ændre livsstil

Hvorfor får man forhøjet blodtryk?

Hos mere end 95 % med forhøjet blodtryk, kender man ikke årsagen. Forhøjet blodtryk kan dog skyldes et samspil af flere faktorer:

  • Arv
  • Kost
  • For lidt motion og fysisk aktivitet 
  • Overvægt
  • Stress
  • Enkelte nyre- og hormonsygdomme

Er forhøjet blodtryk arveligt?

Du har en let øget risiko for at få forhøjet blodtryk, hvis en af dine forældre eller søskende har forhøjet blodtryk.

Hvilken behandling er der?

Forhøjet blodtryk bliver behandlet for at sænke din risiko for at få en hjerte- og karsygdom. Behandlingen er bedst til at forebygge apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning), men forebygger også hjerte- og nyresygdom.

Hvad kan jeg selv gøre?

Der er flere ting, du selv kan gøre for at sænke dit blodtryk og mindske din risiko for hjerte- og karsygdom:

  • Det er vigtigt at dyrke motion. Som minimum anbefales det at følge Sundhedsstyrelsens vejledning om fysisk aktivitet
    • Mindst en halv times fysisk aktivitet om dagen så man bliver let forpustet til forpustet
    • Den gavnlige effekt på blodtrykket vil være større ved hyppigere og hårdere træning
    • Alle typer træning har gavnlig effekt på blodtrykket
    • Det er ikke farligt at dyrke motion, hvis man har forhøjet blodtryk. Hvis blodtrykket er meget højt eller har påvirket funktionen af hjertet, bør man dog tale med sin læge og eventuelt starte medicinsk behandling først
  • Lægge din kost om. Spis mere fisk, fibre, frugt og grøntsager. Skær ned på fedt og salt
  • Tabe dig, hvis du er overvægtig
  • Stoppe med at ryge - det sænker ikke blodtrykket, men din risiko for blodpropper faldet markant
  • Hvis du drikker alkohol, så anbefaler Sundhedsstyrelsen, at voksne på 18 år og derover
    • Højst drikker 10 genstande om ugen
    • Højst drikker 4 genstande på samme dag
    • Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred 

Behandling med medicin

Der findes forskellige typer medicin, som kan sænke blodtrykket. Din læge vurderer hvilken type medicin, der er bedst til dig. Det er ofte nødvendigt at kombinere flere typer medicin for at få tilstrækkelig effekt med færrest mulige bivirkninger.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre forhøjet blodtryk?

Det er vigtigt, at du lever sundt og følger din læges råd om behandling med blodtryksmedicin.

Se animation om blodtrykket

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Hvis du har forhøjet blodtryk, og det ikke bliver behandlet i mange år, får du en øget risiko for at få hjerte- og karsygdom, fx apopleksi og hjerteinfarkt. Du har også en øget risiko for at eventuelt at få skade på dine nyrer og øjne.

Det vigtigste, du selv kan gøre, er at leve sundt, da medicin ikke kan erstatte fordelene ved en sund livsstil.

Du skal typisk tage medicin mod blodtrykket resten af livet. Ved at omlægge livsstil og leve sundt, kan behandling med medicin mod blodtrykket nogle gange undgås.

Almindelige komplikationer ved for højt blodtryk er: 

Er forhøjet blodtryk farligt?

På lang sigt er forhøjet blodtryk farligt, fordi det øger din risiko for hjerte- og karsygdom og død. Det er kun, hvis blodtrykket er svært forhøjet, at det kan være farligt nu og her. Din øgede risiko kan næsten fjernes, hvis du får dit blodtryk behandlet, så det bliver normalt.

Hvor udbredt/hyppigt er forhøjet blodtryk?

Forhøjet blodtryk er en meget almindelig tilstand, der findes hos 20-25 % af alle voksne i den danske befolkning. Forhøjet blodtryk er sjældent hos unge, men hyppigheden tiltager med alderen.

At leve med højt blodtryk

Da der typisk ikke er symptomer på et forhøjet blodtryk, kan det være svært for mange at være motiveret til at tage medicin i årevis. Medicinen er dog vigtig at tage, da den sænker risikoen for komplikationer på sigt. Det er derfor vigtigt at tage medicinen præcis, som din læge har anbefalet dig. 

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Michael Hecht Olsen

Ph.d., DM.Sci., professor, Medicinsk Afdeling 1, Holbæk Hospital

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Bente Klarlund Pedersen

overlæge, dr.med, leder af Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet, professor i integrativ medicin Københavns Universitet

Naja Zenius Jespersen

læge, ph.d., post.doc, Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen