Brystsmerter, årsager

Hvad er brystsmerter?

• Brystsmerter er smerter, som man føler kommer fra brystkassen eller brysthulen
• De fleste, som opsøger læge på grund af brystsmerter, frygter, at det skyldes sygdom i hjertet

Forekomst

• Brystsmerter er en meget hyppig årsag til, at man kontakter sin praktiserende læge
• De mest almindelige diagnoser hos personer, som opsøger læge på grund af brystsmerter, er:
  • 50 % - Smerter i muskler eller skelet eller smerter af psykiske årsager
  • 15 % - Hjerte-karsygdom
  • 15 % - Sygdom i lunger eller luftveje
  • 15 % - Sygdom i mavetarm-kanalen
• Ved tilsvarende undersøgelser på sygehus har ca. 50 % af personerne, som indlægges for brystsmerter, en hjertesygdom

Hvad kan årsagen være?

Mest almindelige årsager

• Muskelsmerter i brystkassen
  • Ved stress, anspændthed og forkert vejrtrækningsteknik kan muskulaturen blive øm
  • Smerter i brystet kan også stamme fra muskelsmerter i ryggen (et hold i ryggen)
• Facetledssyndrom
  • Det karakteriseres af en pludseligt opstået fastlåsning af et eller flere de små led i ryggen
  • Giver akut smerte og kraftige muskelspændinger i området imellem skulderbladene, forværret ved stort set enhver bevægelse
• Somatoforme tilstande eller angstneurose
  • Psykiske spændinger, eventuelt psykisk sygdom, kan i mange tilfælde føre til brystsmerter, uden at der er påviselig sygdom i brystområdet
• Hjertekrampe (angina pectoris)
  • Skyldes forsnævringer i hjertets blodårer, kranspulsårerne (koronararterierne)
  • Det er typisk for symptomerne, at man får smerter bag brystbenet. Smerten kommer først og fremmest i forbindelse med anstrengelser og forsvinder efter sekunder/få minutters hvile eller hvis man tager medicin (nitroglycerin,som typisk sprayes under tungen), der udvider blodårene og medfører bedre tilførsel af blod til hjertet
  • Ustabil angina pectoris er angina pectoris, som optræder ved stadig mindre anstrengelser, eventuelt selvom man er i hvile. Nogle gange stråler smerterne uf til venstre arm
• Hjerteinfarkt
  • Skyldes tilstopning af en eller flere af hjertets blodårer (kranspulsårerne)
  • Der opstår stærke smerter midt i brystet, som ikke lindres af nitroglycerin, og som varer længere end 15 min. Smerterne kan være ledsaget af kvalme, svimmelhed, åndenød og koldsved, samt udstråling til kæbe hals og venstre arm
• Blodprop i lungerne (lungeemboli)
  • Tilstanden kan opstå ved dannelse af blodprop i et af benene (f.eks. efter en operation, ved langvarig sengeleje, p-pillebrug eller efter en fødsel), som løsner sig og bliver ført med blodet op til lungerne, hvor den sætter sig fast og blokerer for blodtilførslen
  • Symptomernes sværhedsgrad afhænger af størrelsen på blodproppen - fra moderat åndenød, hoste og forbigående brystsmerter til pludselig indsættende udtalt åndenød, besvimelse,  blåfarvede læber og hurtig udvikling af kredsløbsshock
• Ribbensbrud (Bøjet ribben - costafraktur)
  • Typisk giver ribbensbrud tiltagende smerter den første uge efter, at skaden opstod
  • Smerterne forværres ved brug af bugmusklerne og ved dyb indånding
  • Som regel husker personen skaden f.eks. efter et cykelstyrt, men nogle gange er det ukendt
• Sammenklapning af lunge (pneumothorax)
  • Kan opstå efter skade eller nogle gange uden foranledning hos unge og veltrænede
  • Tilstanden opstår akut og giver stikkende brystsmerter, når man trækker vejret og åndenød
• Spiserørsirritation (refluks af mavesyre)
  • Ved refluks er der tilbageløb af mavesyre fra mavesækken til spiserøret. Refluks skyldes oftest, at den nedre lukkemuskel i spiserøret er for slap
  • Halsbrand, sure opstød og sviende eller brændende smerter opadtil i maven er de almindeligste symptomer og kommer ofte, når man ligger ned
  • Langt de fleste mennesker med refluks behandles med god virkning med syredæmpende medicin
• Mavekatar
  • Symptomer kan være mange og variere, f.eks. sure opstød, halsbrand, oppustethed, mæthedsfornemmelse eller smerter
  • En kikkertundersøgelse af maven er normal ved mavekatar
  • Kan skyldes en lang række påvirkninger, f.eks. stress eller søvnproblemer
• Mavesår
  • Er et sår i mavesækkens eller tolvfingertarmens slimhinde og skyldes oftest infektion med en bakterie eller som bivirkning til gigtmedicin
  • Det mest almindelige symptom er smerter opadtil i maven og kan blive kompliceret med blødning, eller der kan i sjældne tilfælde gå hul på det
• Galdesten
  • Opstår oftest hos midaldrende og ældre personer; tre gange så hyppigt hos kvinder som mænd
  • Medfører episoder med vedvarende smerter af timers varighed, i tillæg anfald med intense turevise smerter af minutters varighed
  • Smerterne er som regel placeret under ribbensbuen på højre side, eventuelt med udstråling til ryggen eller til højre skulder og kvalme
  • Mindre eller ingen gener udenfor anfald
• Lungebetændelse
  • Opstår oftest blandt ældre og personer med svækket almentilstand
  • Giver hoste med gulgrønt eller rustbrunt opspyt, feber, dårlig almen tilstand, ofte åndenød, hoste, eventuelt smerter ved vejrtrækning
• Bronkitis
  • Kraftig hoste over flere dage kan give muskelsmerter i brystkassen
• Astma eller KOL
  • Brystsmerter kan opstå som følge af vedvarende åndenød og hoste, hvor musklerne i brystkassen belastes ekstra

Sjældnere årsager

• Hjertehindebetændelse (perikarditis)
  • Optræder oftest efter virusinfektion i luftveje (forkølelse). Optræder mere sjældent på grund af nyresvigt, kræftsygdom, bindevævssygdomme eller som komplikation til åben hjertekirurgi
  • Giver feber, smerter centralt i brystet som forværres ved vejrtrækning og i liggende stilling, bedres ved at sidde foroverbøjet
  • Kan give hængekøjeformede ST elevationer i EKG
• Rift i hovedpulsåren (aortadissektion)
  • Skyldes en rift i væggen på indersiden af hovedpulsåren, hvor blodet trænger ind og sprænger sig vej i blodårens væg (dissekerer)
  • Tilstanden giver kraftig og pludselig central brystsmerte. Det kan opleves, som om noget revner inde i brystet; smerterne stråler ofte til ryg, hals eller arme
  • Shock opstår hurtigt, og tilstanden er livstruende
• Helvedesild
  • Udbruddet starter med brændende smerter i et skråt bælte på den ene side
  • Efter nogle dage får man et typisk udslæt i det samme område
• Spiserørskramper
  • Er en sjælden tilstand, men hyppigheden tiltager med alderen
  • Viser sig som episoder med brystsmerter og eventuelt synkeproblemer
  • Generne er ikke konstante. Der kan være perioder uden gener

Hvornår bør man søge læge?

• Akut opståede, stærke brystsmerter bør undersøges af læge snarest. Dette gælder især, hvis man har øget risiko for hjertesygdom i form af højt blodtryk, diabetes, er ryger, overvægtig eller har højt kolesterol
• Brystsmerter der har varet i lang tid (f.eks. konstant over flere dage eller uger) bør også udredes af læge, men det behøver ikke være her og nu

Hvad gør lægen?

Sygehistorien

Spørgsmål lægen kan stille:

• Hvor længe har du haft smerterne?
• Har smerterne været vedvarende, eller kommer de og går?
• Hvor sidder smerterne?
• Stråler smerterne ud noget sted?
• Kan du beskrive smerterne? Stikkende, sviende, trykkende, klemmende osv.
• Bliver smerterne bedre eller værre, når du anstrenger dig?
• Lindres smerterne i hvile? Hvor hurtigt forsvinder smerterne eventuelt?
• Mærker du andre symptomer end brystsmerter? Hoste, åndenød, kvalme, feber osv.
• Har du været forkølet? Har du noget opspyt?
• Forandrer smerterne sig, når du bevæger dig?
• Har smerterne sammenhæng med måltid?
• Generes du af sure opstød og halsbrand?
• Har du fået et slag mod brystkassen i løbet af den sidste uge?
• Er der flere personer med hjertesygdom i din familie?
• Har du nogen af følgende risikofaktorer på hjertekarsygdom: ryger, højt blodtryk, højt kolesterol, diabetes?
• Bruger du medicin fast?
• Plages du normalt af angst og nervøsitet?

Lægeundersøgelsen

• Ved mistanke om hjertesygdom vil lægen undersøge hjerte og lunger, måle blodtryk og vurdere kredsløbet
• Ved mistanke om muskulære smerter i brystkassen vil lægen klemme og trykke på brystkassen for at teste, om det udløser smerter

Andre undersøgelser

• I en akut situation, hvor mistanken om hjertesygdom er stor, vil lægen give dig midlertidig behandling før transport til sygehus. Det vil være nødvendigt at give dig en tablet med salicylat (f.eks. hjertemagnyl). Ved stærke smerter vil du som regel få morfin og ilt. Ofte vil du få indlagt en perifer venekanyle (PVK) i en blodåre, også kaldet et "drop. Det er en lille, blød plastikslange, der anbringes i en vene, typisk i armen eller håndryggen, for at give adgang til blodbanen
• Hvis tilstanden ikke opfattes som et akut hjerteanfald, kan det være nødvendigt at tage forskellige blodprøver, tage et hjertekardiogram EKG og eventuelt røntgen af lungerne
• Bliver du indlagt på sygehus med mistanke om akut hjerteinfarkt, vil der blive taget en blodprøver og evt. andre undersøgelser så som ultralydskanning af hjertet, ekkokardiografi for at afgøre, om der er tale om en blodprop. For at udelukke andre årsager kan der også blive lavet andre undersøgelser som f.eks. røntgen undersøgelser af lungerne

Henvisning til specialist eller indlæggelse på sygehus

• For en erfaren læge vil det i de fleste tilfælde være muligt at stille en korrekt diagnose eller udelukke alvorlig diagnose, hvilket har stor betydning for hvad der skal ske. På den måde vil de personer, som har behov for sygehusbehandling, blive indlagt på sygehus, og de, som kan behandles uden indlæggelse, får den relevante behandling
• Når det gælder alle tilfældene med gener fra skelet eller muskler, vil en undersøgelse og bekræftelse af, at det ikke er nogen farlig sygdom, som forårsager generne, oftest være god og tilstrækkelig hjælp
• I nogle situationer kan det være meget vanskeligt eller nærmest umuligt at afgøre, hvad som er årsagen til smerterne, uden at der bliver foretaget avancerede undersøgelser. I disse situationer vil man i de fleste tilfælde blive indlagt eller henvist til sygehus

Vil du vide mere?

• Brystsmerter - for sundhedsfaglige

Illustrationer

• Tegning af normalt hjerte
• Tegning af hjerte med angina
• Tegning af brystkasse med muskler og ribben