Et forhøjet indhold af kolesterol og fedt i blodet øger risikoen for, at man får hjerte-kar-sygdom
Forhøjet kolesterol skyldes ofte en kombination af arvelige faktorer, en fed kost, og for lidt/dårlig motion
Ved at omlægge sin kost, dyrke motion og tage medicin der sænker kolesterol, nedsætter man risikoen for at få eller forværre en hjerte-kar-sygdom
Hvis man har andre risikofaktorer sammen med for højt kolesterol såsom tobaksrygning, for højt blodtryk eller diabetes, så øger det risikoen betydeligt yderligere for at få en hjertesygdom
Hvad er højt kolesterol?
Begrebet højt kolesterol/dyslipidæmi bruges, når fedtstofferne kolesterol og/eller triglycerider er forhøjet, eller når sammensætningen af de forskellige typer af kolesterol er uhensigtsmæssig.
For højt kolesterol er ikke en sygdom i sig selv. Det er en tilstand, der øger risikoen for, at man får åreforkalkning.
Et højt kolesterol skyldes ofte en kombination af arvelige faktorer, en fed kost, og for lidt/dårlig motion. Hvis man har meget højt kolesterol, er årsagen ofte arvelig.
Kolesterol er opdelt i nogle forskellige undertyper, herunder HDL-kolesterol og LDL-kolesterol. Man taler dog ofte om den samlede mængde af kolesterol - totalkolesterol.
HDL-kolesterol er ofte betegnet som "det gode kolesterol", fordi højt HDL-kolesterol har vist at beskytte mod hjerte- og karsygdom. Modsat vil lavt HDL- og højt LDL-kolesterol øge risikoen for hjerte- og karsygdom.
Totalkolesterol
Grænser for kolesterol (koncentrationen i blodet):
Mindre end 5 mmol/L er et ønskeligt niveau
5,0-6,4 mmol/L, let forhøjet kolesterol
6,5-7,9 mmol/L, moderat forhøjet kolesterol
Højere end 8,0 mmol/L er meget forhøjet kolesterol
Triglycerider
Hvis niveauet for triglycerid er højere end 2,3 mmol/L, er det forhøjet.
Fedtstoffer som risikofaktor
Der er en klar sammenhæng mellem niveauet af kolesterol og risikoen for at få åreforkalkning i hjertet.
Højt triglycerid øger også risikoen for åreforkalkning, formentlig fordi der er kolesterol blandet i triglyceridet. Forhøjet triglycerid ses især hos mennesker med fedme, diabetes eller nyresygdomme. Disse personer har en betydelig risiko for at få åreforkalkning.
Se animation om højt kolesterol
Hvad er symptomerne på for højt kolesterol?
Forhøjet indhold af fedt- og kolesterol i blodet giver ingen symptomer i sig selv, men øger risikoen for åreforkalkning. Åreforkalkning kan vise sig som:
Er der mistanke om diabetes, lavt stofskifte, nyre- eller leversygdom får man også taget blodprøver, der kan bekræfte eller afkræfte dette.
Hvilke arvelig former for for højt kolesterol er der?
Familiær hyperkolesterolæmi
Familiær hyperkolesterolæmi er en såkaldt dominant arvelig sygdom, hvor der er ændring i et enkelt gen (mutation), der af afgørende for niveauet af LDL kolesterol. Hvis man er født med sådan en genændring, så vil der være 50% risiko for at videreføre denne gen-ændring til sine børn, som i så tilfælde også vil få familiær hyperkolesterolæmi.
Et kendetegn ved sygdommen er, at der hos nogle bliver dannet fedtkugler eller kolesterolaflejringer i øjenområdet og langs sener (kaldes xantomer). Det vurderes, at cirka 25-30.000 personer i Danmark har familiær hyperkolesterolæmi. Disse personer har meget høj risiko for åreforkalkning i hjertet tidligt i livet. For at forebygge dette, er det vigtigt at få stillet diagnosen og begyndt behandling tidligt.
Det er kun cirka 6.000 personer, som har fået stillet diagnosen familiær hyperkolesterolæmi i Danmark. Der har de senere år været større opmærksomhed på at forsøge at finde flere patienter og henvise dem, der kunne være under mistanke, til yderligere undersøgelser på special ambulatorier (lipidklinikker) på sygehusene.
De sidste år har man fundet ud af, at der også er andre måder, man kan have medfødt for højt kolesterol. Hvis der ikke er en større ændring i et enkelt afgørende gen (kaldet mono-genetisk), men mange mindre ændringer i flere gen, (kaldet polygenetisk), så kan det også medføre, at ens LDL kolesterol (eller nogle af de andre fedt typer) kan blive forhøjede. Ved polygen arvelighed (flere ændringer fra flere gener), vil der således ikke være den samme risiko for at videregive disse ændringer videre til sine børn. Det vil også afhænge af, om den anden forælder også har lignende små ændringer eller ej.
En række sygdomme og medikamenter kan også bidrage til, at man får forhøjet kolesterol:
Diabetes
Sygdomme i skjoldbruskkirtlen med lavt stofskifte (hypotyreose)
Nyre- og leversygdom og højt alkoholforbrug
Brug af visse typer vanddrivende medicin, præparater med binyrebarkhormon og østrogener (kvindeligt kønshormon)
Hvordan behandler man for højt kolesterol?
Mål for behandlingen
Lægen kan på grundlag af information om blodtryk, rygning/ikke rygning, diabetes/ikke diabetes og kolesterolniveau vurdere risikoen for, at man udvikler hjerte- og karsygdom i løbet af de kommende 10 år.
Hvis man ikke har hjerte, diabetes eller nyresygdom vil man, afhængig af alder og den anslåede risiko for udvikling af hjertesygdom, bliver tilrådet kolesterolsænkende behandling.
Generelt anbefales behandling når
Alder
Risiko for hjerte og karsygdom
i løbet af 10 år
40 - 59 år
5 % eller højere
60 - 69 år
7,5 % eller højere
70 - 75 år
10 % eller højere
Hvis man allerede har hjerte- og karsygdom, diabetes eller nyresygdom, afhænger målene for behandlingen af, hvor fremskreden sygdommen er.
Om behandlingen
Et forhøjet kolesterol er i sig selv ikke grund til at behandle. Det er summen af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom, som er afgørende. Det vil sige, at jo flere af faktorerne for at udvikle hjerte-kar-sygdom højt kolesterol, højt blodtryk, diabetes, arvelighed, rygning, overvægt og for lidt motion, der er til stede, jo vigtigere er det at behandle for at undgå, at man får hjerte-kar-sygdom.
Al behandling begynder med, at man omlægger sin kost. Næste trin i behandlingen er medicin, der sænker kolesterol. Der findes flere typer af medicin, der sænker kolesterol. De virker forskelligt, og valget afhænger af, hvordan dine fedtstoffer fordeler sig indbyrdes
Hvis man er overvægtig, bør man tabe sig.
Rygning medvirker til at øge risikoen for at få åreforkalkning i hjertet. Hvis man ryger, er det derfor vigtigt at stoppe.
Hvis man dyrker regelmæssig motion, forbedrer det sammensætningen af fedtstoffer i blodet. Det er ofte nødvendigt for at få et varigt vægttab. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage. Har man højt kolesterol, bør man være fysisk aktiv ud over anbefalingerne.
Hvis man kun har forhøjede triglycerider, bør man
Være forsigtig med at drikke for meget alkohol
Spise mindre kost med mættet fedt (især kød og mejeri-produkter)
Tabe sig hvis man er overvægtig
Hvad kan jeg selv gøre?
Før man begynder på behandling med medicin, bør man have ændret sin livsstil i mindst 3 måneder. Dette gælder dog ikke for personer, der har hjerte-kar-sygdom eller diabetes. Disse personer bør begynde samtidigt med medicin og ændring af livsstil.
Kostråd
Mængden af mættet fedt i maden reduceres til under 10 % af det samlede energiforbrug (kalorieindtag). Hovedkilder for mættet fedt i kosten er kød, kødprodukter (15-20 %), margarine og mælkeprodukter (40 %)
Begræns dit totale indtag af fedt til højest 30 % af energi-/kalorieindtagelsen
Minimer indtag af sukker og hvidt brød
Spis 600 g frugt og grøntsagen om dagen
Spis mere fed fisk
Drik mindre alkohol
Hvordan undgår jeg at få eller forværre et for højt kolesterol?
Har du for højt kolesterol, eller vil du forsøge at undgå for højt kolesterol, skal du begrænse mængden af fedt i din mad, især mættet fedt. Mættet fedt findes i bl.a. mælkeprodukter, kød og stegemargarine. Når du bruger fedtstof, skal du vælge umættet fedt, som findes i fx planteolier.
For at ændre sine kostvaner, har man ofte brug for grundig vejledning. Hvis du er overvægtig, bør du tabe dig.
Regelmæssig motion er med til at få det gode HDL-kolesterol til at stige.
Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?
Sammen med lægen beslutter man, om skal gå i gang medicin. Beslutningen om dette træffes ud fra, hvilken gevinst og hvilke bivirkninger og ulemper behandlingen kan have. Man skal ofte behandles hele livet.
Hør professor og praktiserende læge Bo Christensen fortælle om behandling med kolesterolsænkende medicin (statiner). Videoen tager 2 minutter.
Familiær hyperkolesterolæmi
Ved mistanke om dette bliver du henvist til en afdeling på hospitalet med særlig ekspertise i tilstanden, lipidklinik/afdelingen for arvelige hjertesygdomme. Her forsøger man at fastlægge årsagen til tilstanden, som ofte er arvelig.
Man kan vurdere, hvor stor risiko for åreforkalkning i hjertet, der er. Ud fra dette vil lægen rådgive om, hvilken behandling der vil være optimal for den enkelte patient. Man vil også rådgive om behandling, og for børns vedkommende, hvor tidligt man bør begynde med medicinsk behandling. Dette vil typisk være i 10-12 års alderen, men nogle gange før, hvis der er høj forekomst af hjerte-karsygdom i ung alder i familien.
Hvis kun triglycerider er forhøjet
Her bør man overveje at behandle med medicin hvis
Tilstanden ligger til familien
De forhøjede triglycerider er kombineret med tidlig hjerte-kar-sygdom
Triglyceriderne er over 10, på grund af øget risiko for betændelse i bugspytkirtlen
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Høje værdier af fedtstof i blodet varierer med alder og køn. Fedtstofferne ser ud til at stige med 2-3 mmol/L fra 20-30-års alderen frem til 60-70-års alderen.
Langtidsudsigten afhænger af den totale risiko for hjerte-kar-sygdom, og hvor forhøjet kolesterol er.
Hvor hyppig er arveligt betinget for højt kolesterol?
Arvelige ændringer i fedtstofskiftet, der kan give forhøjede kolesteroltal og triglycerider, forekommer ret hyppigt
Man regner med, at ca. 100.000-200.000 danskere har en arvelig form for forstyrrelse i fedtstofskiftet (dyslipidæmi)
Man regner med at cirka 30.000 danskere har familiær hyperkolesterolæmi - og vi kan kun identificeret cirka 10.000 danskere.
