Hvad er kræftspredning til knogle - knoglemetastaser?
Kræft er sygdomme, hvor cellernes vækst er ude af kontrol. Over tid vil en kræftsygdom kunne sprede sig, enten ved at vokse ind i naboorganer eller ved at sprede sig til andre organer via blodet eller lymfebanerne. En sådan spredning af kræftsygdom betegnes på fagsproget som metastasering. Der opstår nye svulster, metastaser, som sidder i andre dele af kroppen end den oprindelige svulst.
Fund af knoglemetastaser fortæller, at sygdommen har spredt sig og næsten altid er uhelbredelig. De fleste metastaser findes i de knogler, hvor der produceres knoglemarv, det er rygsøjlen, bækkenet, ribben, kraniet og de dele af overarmsknoglen og lårbensknogler, der er nærmest kroppen.
Hvilke symptomer og tegn giver knoglemetastaser?
I de fleste tilfælde er den primære kræft diagnosticeret. Det er sjældent at kræften først bliver opdaget efter den har spredt sig til knogler.
Knoglemetastaser kan være helt uden symptomer, men kan give symptomer i form af smerter, hævelse eller brud. Kroniske og stærke smerter, rygmarvsskade med eventuelle lammelser, eller knoglemarvssvigt er alvorlige komplikationer til knoglemetastaser, som kan have stor betydning for livskvaliteten.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Hvis du tidligere har fået konstateret en kræftsygdom, skal du være opmærksom på smerter i skelettet, som ikke forsvinder og evt. forværres over uger.
Vedvarende føleforstyrrelser eller lammelser er sjældent første symptom på knoglemetastaser, men bør altid føre til, at du søger læge.
Hvordan stilles diagnosen?
Ved udredning for mulig spredning fra en kræftsvulst til knoglevæv bruges røntgen, scintigrafi, knogle PET-skanning, helkrop MR-skanning eller CT-skanning. I sjældne tilfælde vil der blive foretaget biopsi.
Hvorfor får man knoglemetastaser?
Knoglemetastaser opstår, når kræftsygdom spreder sig via blodbanen til knoglerne.
Er knoglemetastaser arveligt?
Nej, men visse typer af kræft er arvelige.
Hvordan behandler man knoglemetastaser?
Målet med behandlingen er at bedre livskvaliteten ved at fjerne eller reducere smerte. Hvis der er et knoglebrud, vælges operation eller en anden form for behandling for at stabilisere bruddet.
Lægerne tager hensyn til patientens tilstand, når de vælger behandling, så patienten ikke bliver udsat for unødvendig store belastninger.
Smertestillende medicin bruges efter behov. Nogle får også knoglestyrkende medicin (bisfosfonater).
Medicinsk kræftbehandling og lindrende strålebehandling kan hjælpe på symptomerne fra knoglemetastaser.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Knoglemetastaser er tegn på fremskreden kræft. Livstidsudsigterne afhænger af grundsygdommen, omfanget af knoglemetastaserne, og om der er metastaser til andre organer.
Overlevelse hos personer med metastatisk knoglesygdom kan være meget kort (uger), men mange lever i flere år med knoglemetastaser. Patienter med lungekræft og knoglemetastaser lever ofte meget kort tid, mens prognosen er bedre for kræftsygdomme som myelomatose, lymfom, prostatakræft og brystkræft.
Er knoglemetastaser farlige?
Knoglemetastaser kan give kroniske og stærke smerter, rygmarvsskade med eventuelle lammelser, eller knoglemarvssvigt. Desuden er knoglemetastaser tegn på fremskreden kræftsygdom.
Hvor hyppig er knoglemetastaser?
Kræftspredning til knoglevæv, knoglemetastaser, er en af de mest almindelige former for metastaser.
Hvis du har en kræftsvulst, er risikoen for at udvikle knoglemetastaser cirka 8 % inden for 10 år. Men risikoen varierer betydeligt mellem de forskellige kræftformer.
Knoglemetastaser kommer oftest hos voksne, især hos ældre personer.
Det er sjældent, at børn får knoglemetastaser, men når det sker, er metastaserne ofte udbredte i skelettet.
Knoglemetastaser forekommer hyppigere hos mænd end hos kvinder.
Blandt mænd er de hyppigste kræftformer der giver knoglemetastaser: Prostata, lunger, eller nyre. Prostatakræft og lungekræft udgør tilsammen 80 % af alle tilfældene.
Blandt kvinder er de hyppigste kræftformer, der giver knoglemetastaser: Bryst-, lunge- og nyrekræft - og her udgør brystkræft og lungekræft tilsammen 80 % af alle tilfældene.
Kan jeg få knoglemetastaser mere end én gang?
Ja, du kan godt få det mere end én gang.
Vil du vide mere?
