Smerte er en ubehagelig fysisk og følelsesmæssig oplevelse. Smerte fortæller dig, at din krop trues af eller udsættes for vævsskade
Det er vigtigt at bemærke, at oplevelsen af smerte består af to dele:
Smerteoplevelsen påvirkes af flere forhold:
Disse forhold spiller en vigtig rolle for oplevelsen af smerte, og graden af smerte, som personen kan tåle at leve med.
Reaktionen på smerte kan være vanskelig at forudsige. Hos nogle mennesker forårsager en tilsyneladende beskeden påvirkning uudholdelige smerter. Andre kan bedre udholde smerte selv ved alvorlig vævsskade.
Kræftsmerte er en kompliceret oplevelse. Den fysiske del af smerteoplevelsen er lettest at forstå, da det er en direkte følge af vævsskade, som sygdommen forårsager. Derudover fortæller smerterne patienten, at han/hun lider af en alvorlig, måske dødelig sygdom. Derved får smerter også følger for patientens psykologiske, sociale, eksistentielle og åndelige tilstand. Derfor taler mange om "Den totale smerte".
Den psykiske smerte begynder ofte ved beskeden om, at man har en uhelbredelig, alvorlig sygdom.
Sorg, fortvivlelse eller tristhed vil ofte være de mest almindelige udtryk for menneskers møde med tab og trusler om tab. Reaktionen kan spænde vidt - fra den lette tristhed til den dybe fortvivlelse og egentlig depression og angst. En psykolog kan spille en vigtig rolle for at hjælpe patienten med at håndtere den psykiske smerte. Hos nogle mennesker med kræftsmerter kan det være nødvendigt at bruge medicin mod angst og depression. Endelig kan en fysisk smerte meget let påvirke psyken og gøre, at man er bange eller irritabel og frustreret.
Lidelse er en ensom ting. Der savnes ofte et sprog, som hjælper patienten og pårørende med at dele hinandens smerte.
Det kan ske at venner og bekendte distancerer sig i sygdomsforløbet. Det kan også blive vanskeligt at passe sit arbejde, eller økonomien kan svigte. Her kan det være en støtte at få hjælp af en socialrådgiver.
Mennesker reagerer forskelligt på de belastninger, en kræftsygdom udløser. Reaktionerne afhænger bl.a. af personens alder, køn og kulturel baggrund.
Den eksistentielle smerte afspejler den smertefulde virkelighed hos den alvorligt syge, som må søge en ny mening og livsforståelse. I søgen efter et nyt ståsted skal forholdet til eget selvbillede og omgivelserne defineres på ny. Gennem oplevelse af kaos sker der efterhånden en eksistentiel nyorientering.
Formålet med smertebehandlingen er at kontrollere de fysiske smerter bedst muligt.
Der skelnes som regel mellem to hovedtyper af fysiske smerter:
Nociceptive smerter kan deles ind i smerter fra indre organer og smerter fra hud, muskler og knogler.
Eksempler på nociceptive smerter er:
Smerter fra hud, muskler og knogler er ofte udløst af aktivitet og belastning og beskrives sædvanligvis som konstante, borende, murrende og er lette at lokalisere.
Smerter fra indre organer kan være konstante eller variere i intensitet. De er ofte diffuse og dybe med udstråling til andre områder, fx skulder eller ryg. Ledsages ofte af kvalme og opkastning.
Morfinpræparater har ofte god effekt ved nociceptive smerter.
Neuropatiske smerter eller nervesmerter opstår pga. skade eller sygdom i nervevæv, dvs. hjerne eller nervebaner i kroppen. De er ofte en følgetilstand efter en tidligere vævsskade.
Eksempler på neuropatiske smerter er:
Nervesmerter beskrives typisk som overfladiske, brændende, stikkende, sviende og/eller jagende (“som elektriske stød”). Nervesmerter kan være vanskelige at lindre, men det kan forsøges med morfin og evt. med tillæg af medicin mod depression og/eller epilepsi.
Gennembrudssmerter kan opstå:
Gennembrudssmerter behandles med en ekstra dosis hurtigvirkende morfin (p.n.-dosis).
Moderne smertebehandling, hvor ofte flere forskellige smertestillende præparater kombineres, kan lindre de fleste af smerterne. Resultatet vil afhænge af typen og styrken af smerten, samt hvor godt man tåler den smertestillende medicin.
Smertebehandlingen sigter mod at opnå smertefrihed i hvile og let aktivitet, men det er ikke altid muligt. Som regel er det muligt at forbedre den syges livskvalitet, så man kan fungere i hverdagen. Det er vigtigt, at man ikke sætter forventningerne for højt og har tålmodighed, da det tager tid at finde den rigtige behandling. Ofte er det ikke muligt at blive fuldstændigt fri for smerter, men målet skal være, at man får højest mulig livskvalitet på trods af smerter.
Det er vigtigt at komme tidligt i gang med behandlingen, så man evt. kan undgå stærke smerter.
Behandling af kræftsmerter bør være en forebyggende behandling med faste doser af smertestillende medicin. Hvis den syge oplever et alvorligt gennembrud af smerter, skal det behandles med ekstra dosis medicin (p.n.-dosis). Hvis der er brug for ekstra smertestillende medicin mere end 4-5 gange om dagen, bør man overveje at kontakte lægen, der står for smertebehandlingen.
Fordi smerte er en subjektiv oplevelse, er det kun den syge selv, som kan fortælle, hvor ondt han eller hun har.
Selv om morfinpræparater spiller en vigtig rolle i behandlingen af kræftsmerter, findes der flere andre effektive smertestillende typer af medicin. Der findes to hovedtyper smertestillende medicin, som anvendes ved nociceptive smerter:
Ved neuropatiske smerter (nervesmerter) anvender man også morfin og tilsætter evt. senere særlige typer medicin (antidepressiv medicin eller epilepsimedicin) som supplement, hvis smerten ikke responderer på høje doser af morfin.
Lindrende strålebehandling kan være et godt alternativ ved nogle smertetyper, fx ved spredning af kræftsygdommen til skelettet (knoglemetastaser). Nogle gange er en enkelt strålebehandling nok. Ofte er virkningen så god, at dosis af smertestillende medicin kan nedsættes, dog kan smerterne ofte forværres lige efter behandlingen.
Morfin er som regel førstevalg af morfin-lignende præparater. I starten er det vigtigt at finde frem til den dosis, som er nødvendig for at lindre smerten. Det er vigtigt at starte lav dosis og trappe langsomt op til effekt.
Lægen vil evt. starte depot-morfin i lav dosis 2 gange dagligt (med 12 timers interval) og/eller bede dig tage en lille dosis hurtigvirkende morfin, når du har smerter.
Ved fast morfinbehandling skal man samtidigt starte forebyggende behandling med afføringsmidler for at undgå forstoppelse.
Hvis behandlingen med morfin giver kvalme, så er det ikke tegn på, at man ikke kan tåle det. Kvalmen er et tegn på, at der er givet en lidt for høj dosis. Enten skal dosis sættes ned indtil kroppen vænner sig til morfinen, eller også kan man få udskrevet kvalmestillende tabletter, som man kan tage sammen med morfinen i starten. Kroppen vænner sig hurtigt til morfin, og kvalmen forsvinder.
Hurtigvirkende morfintabletter og morfinmikstur virker efter ca. 30 minutter. Virkningen ophører efter 3-4 timer. Disse præparater bruges ved gennembrudssmerter og nogle gange i starten af morfinbehandlingen, når man skal finde den optimale døgndosis morfin. Tabletterne kan knuses eller opløses i vand.
Depotmorfin begynder at virke i løbet af 60-120 minutter, og fordi morfin frigøres langsomt i tarmen, varer effekten i over 12 timer. Opleves gennembrudssmerte under behandling med depotmorfin, tages en ekstra dosis hurtigvirkende morfin.
Morfin findes også som injektionsvæske og kan gives i nål under huden eller direkte ind i en blodåre. Injektion af morfin under huden foretrækkes frem for direkte ind i blodåren, da det ved injektion under huden giver en længerevarende virkning end injektion ind i blodåren.
Behovet for morfin kan variere i løbet af døgnet og afhængigt af, hvad du foretager sig.
Det er vigtigt, at du har en ekstra dosis hurtigvirkende morfin umiddelbart tilgængelig, hvis den faste dosis er for lav, eller hvis du får gennembrudssmerter. Har du brug for mere end 4-5 ekstra doser i døgnet, bør lægen kontaktes.
Hvis det ikke lykkes at dæmpe smerten med ekstra hurtigvirkende morfin, er det godt at have telefonnummeret på en kontaktperson, som kan hjælpe. Det kan tilrådes at have en liste med telefonnumre til din praktiserende læge, vagtlægen, hjemmesygeplejen, afdeling på sygehuset og til andre, der kan blive brug for i en nødsituation.
Tiltagende eller nyopståede smerter bør vurderes af en læge. Har du derimod været smertefri nogle uger, kan lægen evt. gøre et forsigtigt forsøg på at nedtrappe morfindosis ganske langsomt - særligt hvis du generes af morfinbivirkninger som døsighed og kvalme.
Indtagelse af tabletter kan være et stort problem for patienter med maveproblemer (medicinbivirkninger som forstoppelse, mundtørhed, kvalme, opkast osv.). Kontakt lægen, hvis dette er tilfældet.
Der findes flere lægemidler, som har morfin-lignende virkning. De vigtigste er oxycodon og fentanyl.
Oxycodon findes både som depottablet og i hurtigvirkende tablet. Principperne for behandlingen og virkningen er ligesom ved morfin. De har også samme bivirkninger.
Fentanyl findes som et smertestillende plaster. Det sættes på huden og skiftes hver 3. dag.
God smertelindring og lindring af andre symptomer er vigtigt den sidste tid. Det giver bedre mulighed for samvær med pårørende.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
