Lungehindekræft

Thomas Ringbæk

speciallæge

Fakta

  • Lungehindekræft, også kaldet malignt mesoteliom, er en sjælden form for kræft, som opstår i lungehinden
  • Den kan føre til væskeansamling mellem lungen og lungehinden, hvilket fører til åndenød og smerter fra lungehinden
  • Væsken kan tømmes ud, hvilket ofte hjælper på åndenød 
  • Lungehindekræft kan behandles med kirurgi, stråler eller kemoterapi, men sygdommen kan meget sjældent helbredes
  • I Danmark er sygdommen ofte forårsaget af kontakt med asbest, ofte mange år tidligere
  • Mesoteliom er anerkendt som arbejdsbetinget sygdom, hvis kontakten med asbest har fundet sted i forbindelse med ens arbejde

Hvad er lungehinden?

Lungehinden (pleura/mesotelium) dækker lungerne, og danner lungehindesækken. Lungehindesækken består af to glatte lag med celler, som producerer væske. Væsken letter lungernes bevægelighed og normale funktion.

Hvad er lungehindekræft?

Lunger og lungehinder
 

Lungehindekræft er nært knyttet til arbejdet med asbest. Udviklingstiden for sygdommen er cirka 30-40 år. 

Sygdommens forløb er afhængig af, om tilstanden er lokaliseret eller har spredt sig videre i kroppen. Sygdommens udbredelse, patientens alder og almene tilstand samt kræftens celletype er afgørende faktorer.

Desværre bliver lungehindekræft ofte opdaget sent i forløbet.

Hvad er symptomerne på lungehindekræft?

Lungehindekræft giver ofte diffuse symptomer som:

  • Åndenød
  • Hoste
  • Brystsmerter
  • Hæshed
  • Dårlig appetit
  • Vægttab
  • Slaphed 

    Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

    Symptomer ved lungehindekræft er ikke særlig karakteristiske. Derfor opdages sygdommen som regel sent. De vigtigste er åndenød og smerter og trykken i brystkassen.

    Spredningsveje

    Lungehindekræft spreder sig som regel lokalt i brysthulen. Det kan tage lang tid, før den eventuelt spreder sig til andre steder i kroppen.

    Hvordan stilles diagnosen?

    Diagnosen stilles typisk ved, at man påviser væske i lungehinden, hvilket kan ses på et røntgenbillede af lungerne. Væsken tømmes ud, og indholdet af ondartede celler kan give mistanke om lungehindekræft.

    For at bekræfte eller afkræfte diagnosen kræves en vævsprøve fra lungehinden. Denne kan udtages i forbindelse med en kikkertundersøgelse af lungehinden (torakoskopi).

    For at bekræfte og kortlægge sygdommen må lægen finde ud af:

    • Hvor i lungehinden kræften sidder
    • Hvor omfattende sygdommen er 
    • Hvilke celletyper kræften består af

    Lægen vil undersøge dig og kortlægge sygehistorien, blandt andet om dine eventuelle rygevaner og arbejde med asbest. Man får taget blodprøve, og lungerne undersøges med røntgen.

    Andre undersøgelser, som kan være aktuelle:

    • CT-scanning hvor man sprøjter kontrastvæske i blodårerne for, at man tydeligere kan se detaljer
    • MR-scanning bruges i nogle tilfælde for at se andre detaljer
    • Ved torakoskopi (se ind i brysthulen) laves der et mindre hul i brystvæggen. Derefter indføres et tyndt rør med lys (torakoskop), så man kan udtage prøver fra cellevævet. Indgrebet foregår under bedøvelse. Resultater af disse er afgørende, da det ofte er vanskeligt at stille diagnosen lungehindekræft

    Hvorfor får man lungehindekræft?

    I Danmark er det næsten altid asbest, som er årsagen til lungehindekræft. Rygning giver ikke lungehindekræft, men er årsag til lungekræft, som er en helt anden form for kræft, som opstår i luftvejene eller i lungevævet, og som kan sprede sig til lungehinden.

    Er lungehindekræft arveligt?

    Nej

    Hvordan behandler man lungehindekræft?

    Der er ingen standardbehandling for personer med lungehindekræft, men de fleste patienter får behandling med flere typer kemoterapi.

    I sjældne tilfælde, hvor sygdommen er helt lokalisereret, kan man forsøge operation og efterbehandle med stråler og kemoterapi.

    Nogle gange kan man ved at tappe væske fra lungehindesækken (pleuratapning) hjælpe på åndenøden.

    Strålebehandling bruges, men de kræftceller, som giver lungehindekræft, er ofte modstandsdygtige overfor bestråling. Behandling med kemoterapi kan være livsforlængende.

    Hvordan undgår jeg at få eller forværre lungehindekræft?

    Da udsættelse for asbest er den eneste kendte risikofaktor, bør man undgå al kontakt med asbest. Det er naturligvis folk, der har arbejdet direkte med asbest eksempelvis på eternitfabrikker, men også folk der i forbindelse med deres arbejde er blevet udsat for asbeststøv. Eksempler er tømrere og begningsarbejdere med eksposition under arbejde med nedrivning, reparation eller vedligeholdelse af bygninger opført før 1990, mekanikere og VVS-folk.

    Hvordan udvikler sygdommen sig?

    I de fleste tilfælde er sygdommen dødelig, men forløbet kan strække sig over mange år.

    Hvor udbredt/hyppig er lungehindekræft?

    • Lungehindekræft er en sjælden sygdom
    • I Danmark får cirka 23 kvinder og 123 mænd diagnosen hvert år
    • Selvom brugen af asbest i Danmark har været forbudt i mange år, er hyppigheden af lungehindekræft endnu ikke aftagende. På verdensplan stiger forekomst endnu mere, fordi man i den 3. verden ikke har taget de samme forholdsregler

    Arbejdsrelateret kræft?

    Lungehindekræft kan være forbundet med arbejde med asbest, mange år før diagnosen blev stillet. Hvis der er mistanke om en sådan årsag, kan man fremsætte krav om erstatning fra det offentlige. Tal med socialrådgiver og læge om det.

    Vil du vide mere?

    Illustrationer

    Kilder

    Fagmedarbejdere

    Thomas Ringbæk

    overlæge, dr.med., Lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital

    Lisa Sengeløv

    overlæge, dr, med., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital

    Erling Peter Larsen

    speciallæge i almen medicin, Silkeborg

    Indhold leveret af

    Patienthåndbogen

    Patienthåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerPatienthåndbogen