Muskelknuder er godartede knuder, som typisk udgår fra den glatte muskulatur i livmoderen, men de kan også findes andre steder i underlivet.
Muskelknuder kaldes også fibromer eller leiomyomer.
Muskelknuder er meget hyppige, og der kan være en enkelt eller mange. Små muskelknuder giver som regel ingen symptomer og mange kvinder har muskelknuder i livmoderen uden at vide det.
Nogle gange opdages muskelknuderne tilfældigt ved en gynækologisk undersøgelse eller en skanning af underlivet.
Hvis muskelknuderne bliver store eller er uheldigt placeret, kan de give gener.
Muskelknuder medfører i de fleste tilfælde ingen gener.
Symptomer, som ofte tilskrives muskelknuder, er kraftige menstruationsblødninger (ca. 30 %), uregelmæssige blødninger og menstruationssmerter.
Risikoen for blødningsforstyrrelser et størst, hvis muskelknuderne sidder midt inde i livmoderen, buler ind i livmoderhulen og derved påvirker slimhinden i livmoderen.
Store muskelknuder kan give trykken i underlivet og fornemmelse af tyngde.
De store muskelknuder kan fx trykke på blæren, så man skal tisse hele tiden eller har svært ved at holde sig (inkontinens). De kan trykke mod tarmen og give besvær ved afføring. I sjældne tilfælde kan meget store muskelknuder afklemme urinlederen.
Muskelknuder bliver kun meget sjældent ondartede.
Muskelknuder kan give smerter, hvis de vokser meget hurtigt.
Hvis du pga. muskelknuder får kraftige blødninger og får tegn på blodmangel eller har problemer med tyngdefornemmelse, afføring eller vandladning.
Tilstedeværelse af muskelknuder inde i livmoderen kan give problemer med at blive gravid (infertilitet) og kan også medvirke til spontane aborter.
De fleste kvinder, der har muskelknuder, kan godt blive gravide. Omkring hver 5. muskelknude vil vokse i den første halvdel af graviditeten. Store muskelknuder, der vokser hastigt, kan give smerter på grund af utilstrækkelig blodtilførsel til muskelknuden, hvor dele af muskelknuden går til grunde. I de fleste tilfælde aftager smerten efterhånden.
Store muskelknuder kan øge risikoen for, at fosteret vender sig i andre stillinger end hovedstilling ved fødslen.
Det er sjældent, at muskelknuder bliver så store, at en normal fødsel ikke kan gennemføres.
Hvis det mistænkes, at muskelknuder kan være årsag til komplikationer i en graviditet, bør de fjernes før næste graviditet.
Diagnosen kan mistænkes ved en gynækologisk undersøgelse. Ultralyd giver ofte en sikker diagnose. Mindre muskelknuder, der sidder inde i livmoderen, vurderes bedst ved en kikkertundersøgelse gennem skeden (hysteroskopi).
Årsagen er uklar, men væksthastigheden påvirkes af hormonerne østrogen og progesteron.
Muskelknuder vokser, så længe kvinden er fertil, og de har en tendens til at øges i størrelse under graviditet. Muskelknuder skrumper typisk efter overgangsalderen. Kvinder, som ikke har været gravide, får oftere muskelknuder.
Brug af p-piller og hormonbehandling i overgangsalderen kan få muskelknuder til at vokse.
Der er nogle ældre undersøgelser, der tyder på, at muskelknuder kan være arveligt.
I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt med behandling.
Hvis der er blødningsforstyrrelser pga muskelknuder, kan man i første omgang forsøge medicinsk behandling af blødningsproblemet. I andre situationer kan en operation være den rigtige behandling.
Den mest brugte medicinske behandling er indsættelse af en hormonspiral. Hormonspiralen fører hos de fleste efterhånden til ophør af menstruation. Der er ofte pletblødninger i de første 3-6 måneder efter opsætning af en hormonspiral, og disse blødninger kan være kraftigere, hvis der er muskelknuder i livmoderen. Hvis der er muskelknuder inde i selve livmoderhulen, er en hormonspiral sjældent en god ide.
Et andet alternativ er medicinen tranexamsyre, der hæmmer blodtabet ved menstruation. P-piller kan også forsøges.
Endelig er der kommet flere nyere præparater på markedet der påvirker de kvindelige kønshormoner og på den måde får muskelknuderne til at skrumpe.
Operation kan blive aktuel, og lægen kan enten anbefale at få fjernet hele livmoderen eller kun muskelknuderne. Dette afhænger typisk, af hvor muskelknuderne sidder, deres størrelse, kvindens alder og graviditetsønske samt evt. andre sygdomme som f.eks. vævsforandringer i livmoderhalsen.
Mindre muskelknuder, der sidder inde i livmoderhulen, kan eventuelt fjernes ved en kikkertoperation gennem skeden (hysteroskopisk operation). I nogle tilfælde skal der mere end ét indgreb til.
Større muskelknuder kan gøre åben operation gennem bugvæggen nødvendig. Hos yngre kvinder, der har et ønske om at kunne blive gravide, er det ofte muligt kun at fjerne muskelknuderne og bevare livmoderen. Hos kvinder, der har fået de børn, de vil have, er den bedste løsning ofte at fjerne hele livmoderen. Herved undgår man, at der kommer nye muskelknuder og behov for flere operationer. Ved operation bevares æggestokkene, og hormonproduktionen ændres ikke, men der kommer ikke flere blødninger.
En nyere metode er embolisering af muskelknuderne. Ved denne procedure aflukkes blodkarrene som sørger for blodforsyningen til muskelknuden. Der føres et kateter ind i hovedpulsåren i lysken og videre ind i blodkarret, som forsyner livmoderen. Små mikropartikler sprøjtes ind og blokerer karret. Indgrebet udføres kun enkelte steder i Danmark.
Embolisering kan være smertefuldt den første tid efter indgrebet, men nedsætter forekomsten af kraftige blødninger. 75-80 % af kvinderne kan undgå, at livmoderen skal fjernes. Indtil videre anbefales denne metode ikke til kvinder, som har et ønske om graviditet, da der kan være øget risiko for spontan abort og graviditetskomplikationer efter behandlingen.
Der er lavere forekomst af muskelknuder hos kvinder med et højt indtag af frugt og grøntsager og ved normalt/lavt BMI.
Der er vist sammenhæng mellem høj indtagelse af kød og andre animalske produkter, mens frugt og grøntsager reducerer risikoen for muskelknuder.
Tilsvarende kan et højt BMI have en sammenhæng med fibromer.
Når der er gener i form af blødningsforstyrrelser, tyngdefornemmelse, påvirket afføring eller vandladning. Akutte underlivs smerter og feber kan være tegn på, at muskelknuden eller dele af den er død.
Muskelknuder er godartede. De vokser som regel meget langsomt, men de kan blive meget store, specielt ved graviditet. Muskelknuder vil typisk aftage i størrelse efter overgangsalderen, men vil ikke forsvinde helt.
Hos kvinder, der anvender østrogener i tabletform efter overgangsalderen, kan muskelknuderne fortsætte med at vokse.
Kvinden kan opleve visse komplikationer som følge af muskelknuder:
Hos langt hovedparten af alle kvinder er muskelknuder ikke farlige, men de kan være årsagen til infertilitet, spontan abort og komplikationer i graviditeten. Yderst sjældent opstår der kræft i muskelknuder.
I et studie fandt man ved ultralydsundersøgelse muskelknuder hos 4 % af kvinder i alderen 20-30 år, 11-18 % i alderen 30-40 år og hos 33 % i alderen 40-60 år.
I andre opgørelser varierer hyppigheden af muskelknuder fra 5 % til 77 % afhængig af, hvilke kvinder som er undersøgt, hvilken metode der er anvendt til at påvise muskelknuderne, og om de helt små knuder er regnet med eller ej.
Ja, forekomsten af muskelknuder stiger med kvindens alder frem til overgangsalderen, hvor de aftager i størrelse.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
