Astma er en meget almindelig sygdom i lungerne. Ved astma har man en vedvarende tilstand med irritation (= inflammation) i luftvejene. Det giver hoste og åndenød.
Lungerne bliver ved astma meget følsomme over for kold luft, stærke lugte, infektioner, luftforurening, pollen, dyrehår og lignende. I mange tilfælde kommer astma sammen med allergi og høfeber.
Astma kan opstå i alle aldre, helt fra det lille spædbarn til den ældre person, der er gået på pension.
Astma findes i mange sværhedsgrader: fra lette tilfælde med meget få symptomer få gange om året til svær sygdom, som giver daglige symptomer og begrænser ens livsudfoldelse.
Man regner med, at 7-10 % af befolkningen på et tidspunkt i livet vil have astma.
Astma kan give flere typer symptomer:
De mest almindelige er:
Typisk vil personer med astma opleve, at almindelige forkølelser "går ned i brystkassen" og giver hoste og pibende vejrtrækning, som kan stå på i flere uger.
Mange, men ikke alle, med astma, kan få anfald, hvor vejrtrækningen på få minutter bliver meget besværet, fordi luftvejene forsnævrer sig hurtigt.
Astmaanfald kan forebygges med forebyggende medicin. Et anfald kan behandles med anfaldsmedicin.
Mange personer med astma har samtidig høfeber. Børn med astma kan godt have såkaldt astmaeksem.
Symptomer som hoste der bliver ved, perioder med åndenød og pibende og hvæsende vejrtrækning giver mistanke om astma.
Lægen kan foretage måling af lungefunktionen, som kan vise nedsatte værdier på grund af forsnævrede luftveje og bedring efter inhalation af astmamedicin.
Du kan måle lungefunktionen hjemme (peakflow) over flere dage, og det vil ofte vise variation fra morgen til aften eller fra dag til dag.
Hos speciallægen og i lungeambulatorium på hospitalet kan man måle graden af luftvejsirritation ved at måle sporstoffet nitrogenoxid i udåndingsluften.
Man kan også måle graden af luftvejsfølsomhed ved at foretage et såkaldt provokationstest, hvor man fremkalder et meget mildt astmaanfald.
Man kender ikke helt årsagerne til, at nogle mennesker får astma.
Astma er ofte arvelig. Det er ikke usædvanligt, at et eller flere børn af forældre med astma også får sygdommen.
Der er en stærk sammenhæng mellem astma og allergi som fx høfeber og eksem. Allergi som ses sammen med astma er hyppigere hos børn end hos voksne.
Hos voksne kan årsagen være øget følsomhed i luftvejene, som ikke er allergisk betinget. Hos børn kan passiv rygning og virusinfektioner medvirke til udvikling og forværring af astma.
Hos personer med anlæg for astma kan sygdommen bryde frem, hvis de bliver udsat for dårligt indeklima, luftforurening og store mængder allergener (allergifremkaldende stoffer) fra husstøvmider, svampe, pelsdyr og pollen.
Arbejdsbetinget astma er en af de hyppigste erhvervssygdomme i Danmark og kan opstå, hvis man på sit arbejde er udsat for støv - fx melstøv, og dampe - fx fra kemiske processer.
Ydre påvirkninger som varme eller kulde, fysisk aktivitet, infektioner eller indtagelse af enkelte typer medicin kan også udløse astmaanfald hos personer med tendens til astma.
Astma smitter ikke.
Hensigten med behandlingen er at:
Behandling består af astmamedicin som næsten altid tages som inhalation samt forebyggende foranstaltninger, som den enkelte person med astma kan gøre selv.
Der er flere ting, som du selv kan gøre for at bedre situationen:
At være fysisk aktiv er gavnligt for dit helbred. Regelmæssig motion er derfor vigtig. Du bør som alle andre følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Ved at træne kan du forbedre dit kondital.
Når du dyrker motion, bør du have din anfaldsmedicin med til akut behandling, hvis du pludselig får astma-symptomer, mens du træner. Der er derudover ikke grund til bekymring for akut forværring i forbindelse med sport eller motion.
Mange har god virkning af at tage 1-2 sug anfaldsmedicin, ca. 15 minutter før de dyrker motion.
Der er 3 hovedtyper af medicin, som benyttes ved astma:
I de fleste tilfælde af astma er det nødvendigt at anvende en lille dosis inhaleret binyrebarkhormon hver dag som forebyggende vedligeholdelsesbehandling.
Personer med meget mild astma, som ikke har gener i lange perioder, kan nøjes med anfaldsmedicin sammen med lille dosis af inhaleret binyrebarkhormon, som inhaleres, hvis symptomerne viser sig.
Ved moderat eller svær astma har man brug for flere typer forebyggende medicin samtidig.
Ved meget svær astma, hvor den almindelige behandling ikke er tilstrækkelig, har man i dag i nogle tilfælde mulighed for at få behandling med såkaldt biologisk medicin. Biologisk medicin gives som indsprøjtninger på sygehuset hver måned.
Ved meget alvorlige anfald kan der foruden tabletter med binyrebarkhormon også være behov for at blive indlagt på sygehus. Her kan man give ilt og store doser luftvejsudvidende medicin gennem specielle inhalationsapparater.
Astma opstår på grund af arvelige forhold og de påvirkninger, som vi udsættes for i hverdagen. De arvelige faktorer kan man ikke gøre så meget ved. Hvis man har astma i familien eller har høfeber, er det uklogt at anskaffe sig pelsdyr.
Det vil også være uklogt at uddanne sig indenfor erhverv, hvor man har høj risiko for, at allergi og astma bliver forværret fx:
Har du fået astma, er det vigtigt, at du undgår det som kan forværre astmaen:
Det er vigtigt, at du tager den forebyggende astmamedicin. Det er også vigtigt, at du følger den plan for behandlingen, som du har aftalt med lægen, hvis der alligevel opstår en forværring.
Det er meget vigtigt, at du har styr på, hvordan medicinen skal inhaleres. Det kan du få hjælp til på nettet (minmedicin.dk) og i forskellige brochurer, som beskriver den inhalator, som du bruger.
Du kan også få vejledning og få tjekket din inhalationsteknik hos lægen eller på apoteket.
Hvis du har anstrengelsesudløst astma, kan du ud over behandlingen med forebyggende medicin også have glæde af at inhalere hurtigtvirkende, luftvejsudvidende medicin (anfaldsmedicin) inden du er fysisk aktiv.
Børn med mild astma har en god prognose. Hos næsten halvdelen svinder astmaen i en årrække og hos nogle for altid, når børnene når skolealderen.
Blandt voksne er astma ofte kronisk, og man har ofte behov for at tage medicin resten af livet for at forebygge anfald og behandle symptomer.
Personer med astma som ryger har et dårligere forløb og har ofte behov for mere medicin.
Med korrekt behandling kan de fleste med astma kontrollere symptomerne og føre et aktivt liv med sport og uden begrænsninger.
De allerfleste tilfælde af astma er milde eller moderate og dermed ikke farlige. Få personer har svær eller meget svær astma, og nogle af dem får farlige anfald. Der er dog nu meget få som dør af astma.
Astma ses hos 7-10 % af befolkningen. Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.
Hos de fleste er astma kronisk. Det vil sige, at hvis du én gang har haft astma, er det mest sandsynligt, at du vil have sygdommen resten af livet.
Symptomerne på astma kan dog svinde i en årrække og blusse op igen - fx i forbindelse med en ny infektion i luftvejene.
Astma kan påvirke ens hverdag i forskellig grad. Med den rette behandling kan de fleste leve et fuldstændigt normalt liv. Fx har flere sportsfolk på topplan astma.
I perioder med forværring i astmaen må du begrænse den fysiske aktivitet, og der kan være behov for at blive sygemeldt.
Rigtig behandling med medicin er vigtig for at behandle symptomerne, forebygge og dæmpe anfald og bevare lungefunktionen.
I den første periode efter at du har fået konstateret astma, er det vigtigt, at du bliver fulgt hos lægen med jævne mellemrum (fx efter 1 måned), så du kan få justeret astmamedicinen.
Hvis astmaen er stabil, er det som regel tilstrækkeligt at blive tjekket en gang om året.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
