Forstoppelse er træg, hård eller sjælden afføring. Problemet er hyppigt blandt ældre mennesker og er hyppigere blandt kvinder end mænd.
Der er ikke nogen skarp adskillelse mellem hvad der er et normalt, og hvad der er et unormalt afføringsmønster. Man regner med, at det kun er ca. 30 % af os, der har helt regelmæssig afføring med én daglig tømning til fast tid. Selv om der går flere dage mellem hver tømning, behøver det ikke at være unormalt. Det afgørende er, om du har gener eller ubehag på grund af forstoppelse.
Tarmen er afhængig af regelmæssige måltider og tømninger. Undertrykker vi tarmens naturlige tømningsreflekser og venter med at gå på toilettet, får vi ikke tarmen til at "samarbejde" med os. Resultatet bliver en besværlig og mangelfuld tømning.
En kost fattig på fibre gør, at tarmen bliver stimuleret for lidt. Derfor passerer afføringen langsomt gennem tyktarmen mod endetarmen. Det medfører mavekneb, luftdannelse og besvær med at tømme endetarmen. Samtidig er fibrene med til at fastholde væske i afføringen, så den ikke bliver hård.
Fysisk aktivitet stimulerer til bevægelse i tarmen. Stillesiddende arbejde og for lidt motion øger derfor risikoen for at blive forstoppet. Dette rammer særligt ældre mennesker.
En lang række lægemidler påvirker tarmens muskler og nervesystem - og kan som bivirkning forårsage forstoppelse.
Ved nye ændringer i afføringsmønsteret i mere end to uger bør du søge læge. Dette gælder også, hvis der kommer blod i afføringen.
I nogle tilfælde kan flydende afføring fra tyndtarmen passere den hårde og mere stillestående afføring i tyktarmen. Det vil opleves som perioder med diarré, selvom man er forstoppet. Det kaldes overløbsdiarré og skal behandles som forstoppelse.
Diagnosen forstoppelse stilles ud fra de typiske symptomer. Det vigtigste er at udelukke, at andre sygdomme er årsagen til forstoppelsen.
Hvis man har vedvarende problemer, vil man i nogle tilfælde få foretaget blodprøver og en kikkertundersøgelse af tarmen. Det afhænger blandt andet af alder og andre symptomer. I sjældnere tilfælde vil man også foretage mere specielle undersøgelser af tyktarmen, så man kan vurdere muskel- og nervefunktionen. Det vil normalt foregå på en hospitalsafdeling.
Hos mange mennesker kan man ikke pege på klare årsager til forstoppelse. De hyppigste årsager til forstoppelse er uregelmæssige afføringsvaner, fiberfattig kost, for lidt fysisk aktivitet og irritabel tarmsyndrom.
Ved nyopstået forstoppelse er det vigtigt at udelukke andre sygdomme. Det kan være nedsat stofskifte, smertefulde lidelser i endetarmsområdet, kræft i tyktarm eller endetarm, depression og bivirkning af medicin.
De typiske medikamenter, der kan give forstoppelse, er:
Målet med behandlingen er at øge indholdet af vand og fibre i afføringen samt at få den til at passere hurtigere gennem tarmen.
De vigtigste principper i behandlingen af forstoppelse er:
Den vigtigste behandling ved forstoppelse er at få faste afføringsvaner. Gå på toilettet, når du føler trang til afføring, hold ikke igen. Det forværrer tendensen til forstoppelse. Mange yngre, især kvinder, venter med toiletbesøg til de er hjemme. Har du ingen rytme i tømningerne, skal du prøve at indøve dette.
Se animation om fordøjelsen
En grov og fiberrig kost gør, at mere af føden når ned til tyktarmen som ufordøjelig afføring. Dette kaldes slaggestoffer, og de udgør størstedelen af afføringen. Rigelig med slaggestoffer stimulerer aktiviteten i tyktarmen. Der bliver dannet mere og blødere afføring, som lettere kan tømmes ud. De vigtigste kilder til fibre er grove kornprodukter, frugt og grøntsager.
Behovet for fiber i kosten er individuelt. Man anbefaler 25-35 g fibre om dagen. For mange er det ikke nok kun at spise groft brød, fordi de kun spiser få skiver. De fleste har behov for fibre fra flere typer fødevarer til de enkelte måltider.
Morgenmaden er blevet det mest naturlige fiberrige måltid. Der findes en række forskellige morgenmadsblandinger, som er beregnet til dette formål.
Man kan supplere sit indtag af fibre med isphagula/psyllum (loppefrøskaller), der skal indtages med rigelig væske.
En medvirkende faktor til forstoppelse er for lille daglig indtag af væske. Et ekstra glas vand ved flere af dagens måltider kan korrigere for dette underskud. Man bør drikke 2-3 liter væske dagligt. Hvis man kun drikker mere væske afhjælper det ikke forstoppelse. Man skal også samtidigt øge indholdet af fibre i sin kost.
Brug kroppen dagligt. Gå, cykl, løb eller svøm mindst 30 minutter dagligt. Fysisk aktivitet stimulerer muskelbevægelserne i tarmen.
Hvis du skal bruge afføringsmiddel, bør du i første omgang bruge midler, der øger afføringens volumen. Det er midler, som tiltrækker vand i tarmen, og derved gør afføringen blødere. Der er også midler, der øger bevægelsen i tarmen, samt midler der virker lokalt i endetarmen.
Tarmen bliver ikke afhængig af afføringsmidler og bliver ikke slap eller doven.
Hos mange kan man forebygge forstoppelse ved at følge rådene med grov, fiberrig kost, rigeligt at drikke og fysisk aktivitet.
Forstoppelse er ofte en kronisk tilstand, men den er næsten altid ufarlig. Det er vigtigt at finde frem til de eventuelle sygdomme eller bivirkninger til lægemidler, som kan medføre forstoppelsen. Hvis kronisk forstoppelse ikke behandles, kan det medføre nedsat livskvalitet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
