Basisoplysninger
Definition
Defineres som opfyldelse af to eller flere af følgende punkter, Rom IV kriterierne1:
Anstrengelse/besvær i forbindelse med > 25 % af afføringer
Klumpet eller hård afføring i > 25 % af afføringer (Bristol 1-2)
Følelse af inkomplet tømning i > 25 % af afføringer
Følelse af anorektal blokade/obstruktion i > 25 % af afføringer
Manuel hjælp til udtømninger i > 25 % af afføringer (f.eks. digital rømning eller tryk på bækkenbund)
Færre end 3 udtømninger pr. uge
Tynd afføring forekommer sjældent uden brug af afføringsmidler
Opfylder ikke Rom IV kriterierne for irritabel tyktarm
Primær eller funktionel forstoppelse foreligger ved symptomer med varighed i mere end tre måneder, uden at man kan finde en organisk forklaring på det
Forekomst
Meget udbredt, op til 20 % af befolkningen afhængig af definition. Ca. 10 % af befolkningen bruger afføringsmiddel
Kvinder er ramt dobbelt så hyppigt som mænd
Forekommer hyppigere med alderen. Op til 80 % af plejehjemsbeboere har forstoppelse
Diagnostisk tankegang2
Der er store individuelle forskelle i afføringsmønsteret
Akut forstoppelse opstår ofte ved sygdom eller skade som betinger inaktivitet, sengeleje og/eller reduceret indtag af væske eller fast føde
Forekommer hyppigt ved rejser eller andre hændelser, som fører til omlægning af døgnrytme og kost
Lægemiddelbivirkninger
Hvor ofte søges læge
Diagnostiske faldgruber
ICPC-2
ICD-10
Differentialdiagnoser
Generelt
Forstoppelse, primær
Oftest hos kvinder og ældre, varighed på mindst 3 måneder
Disponerende faktorer er dårlige afføringsvaner, inaktivitet, for få fibre i kosten og sparsomt væskeindtag
Ingen organiske fund
Funktionel tilstand formentlig forårsaget af forstyrrelse af tarmens motorik, nervesystem og dysbiose
Recidiverende gener, ofte i 20-40-årsalderen, i forbindelse med afføring i form af:
Vekslende afføringsmønster
Mavekneb
Meteorisme
Lindring ved defækation og luftafgang
Fornemmelse af mangelfuld tømning ved afføring
Forværres hos den enkelte af bestemte fødevarer, alkohol eller stress
Analfissur
Er ofte et resultat af forstoppelse, og kan være en recidiverende tilstand
Smertefuld rift i slimhinden, frisk blod uden på afføringen
Man finder anal sekretion. Fissuren er næsten altid "kl. 6" med patienten i rygleje, fissuren ender ofte i en hudflig yderst og en lille polyp inderst, ofte analspasme
Ofte et resultat af forstoppelse, graviditet eller langvarig diarré
Episoder med lyst rødt blod ved afføring, der kan sprøjte udover toiletkummen
Fund af prolaberende hæmoroider eller marisker (hudflige), evt. påvisning af interne hæmoroider ved anoskopi
Livstidsrisiko for at få colorektal cancer er 5-6 %, stigende risiko med alderen
Længe symptomfri, nyopstået forstoppelse eller afføringsændringer efter 40-årsalderen
Distale svulster giver normalt tidligere symptomer end proksimale
Almindeligvis normale kliniske fund, evt. palpabel rektal udfyldning
Blod i afføringen og jernmangelanæmi
Supplerende undersøgelser er koloskopi evt. CT-kolografi
Oftest blandt midaldrende og ældre kvinder
Typiske symptomer er sløvhed, kuldeintolerance, muskelsmerter, øget søvnbehov, vægtstigning, obstipation, svimmelhed, paræstesier og hårtab
Kliniske fund er tør og kølig hud, tørt og flækket hår, sprøde og tynde negle, periorbitale ødemer, bradykardi, langsomme senereflekser og psykomotorisk træghed
Supplerende prøver viser typisk høj TSH og lav T3/T4
Lægemiddelbivirkninger
Skyldes ofte bivirkninger af analgetika (f.eks. opioider), calcium-antagonister, diuretika, antikolinergika, antiepileptika, jern, psykofarmaka og antireumatika
Biokemiske forandringer
Andre årsager
Sygehistorie3,4,1
Centrale elementer hos voksne
Primært skal følgende punkter afklares:
Er der tale om obstipation?
Er der alarmsymptomer, der kræver supplerende endoskopisk udredning?
Kan livsstilsfaktorer eller medicinering forklare symptomerne?
Er årsagen systemisk sygdom?
Er der samtidig en proktologisk lidelse?
Hvad er afføringsproblemet?
Ændringer i daglige rutiner?
Rejser, sygdom, inaktivitet, sengeleje, smerte eller reduceret indtag af væske eller føde?
Afføringsvaner?
Nyopstået problem - tænk på organisk sygdom
Vekslende med normal eller løs afføring, recidiverende - tænk på irritabel tarmsyndrom
Langvarig forstoppelse, som nu er gået over i diarré, evt. med inkontinens for afføring, kan skyldes, at kun løs afføring kan passere forbi "proppen" (sterkoral diarré)
Kostindhold?3
Gener fra rektum eller anus?
Er der symptomer eller tegn på sygelige eller smertefulde forandringer - fissurer, hæmoroider, fistler, analabscesser?
Andre sygdomme?
Depression
Hypotyreose
Hypokaliæmi
Hypercalcæmi
Diabetes
Graviditet
Bivirkning af medicin?
Opioidanalgetika, calciumantagonister, diuretika, antidepressiva, antikolinergika, antacida, antiepileptika, jern
Obs. polyfarmaci hos ældre
Hvad tror patienten selv om generne?
Mange af dem, som søger læge, gør det primært, fordi de er bekymrede for, at de har en alvorlig sygdom
Kronisk forstoppelse giver væsentlig nedsættelse af livskvalitet
Klinisk undersøgelse
Generelt
Specielt
Abdominalundersøgelse
Inspektion af analregionen
Rektaleksploration
Supplerende undersøgelser
I almen praksis
Et eller flere af nedenstående symptomer eller fund bør, særligt hos personer over 40 år, føre til undersøgelse med palpation af abdomen, rektaleksploration, blodprøver mhp. anæmiudredning samt evt. gynækologisk undersøgelse:
Blødning fra tarmen uden anden oplagt årsag
Ændring af et ellers stabilt afføringsmønster i over fire uger
Nytilkomne mavesmerter, som persisterer over 4 uger
Uforklaret blødningsanæmi/jernmangelanæmi
Ovenstående liste er vejledende og ikke udtømmende. Nogle patienter med kræft i tarmen vil, i tillæg til ovenstående, have almensymptomer i form af fx vægttab, træthed m.m.
I nogle tilfælde vil patienter med kræft i tarmen debutere akut med ileus, perforation, blødning og lign. I disse tilfælde skal almen praksis henvise patienten akut som vanligt. Videre varetagelse samt evt. udredning og behandling i kræftpakkeforløb foretages af mave-tarm kirurgisk afdeling.
Tarmkræftmetastaser giver meget sjældent symptomer og vil derfor ofte konstateres i forbindelse med, at patienten udredes for kræft i tyk- og endetarm eller i opfølgningsforløbet efter den primære behandling.
Det er almen praksis’ ansvar at henvise til pakkeforløb, hvis anden årsag til ovennævnte symptomer og fund ikke kan bekræftes. Såfremt der på baggrund af andre symptomer og fund end ovenstående er mistanke om kræft i tyk- og endetarm, henvises ligeledes til pakkeforløb. Dette gælder også for patienter under 40 år og/eller ved arvelig disposition.
Andre undersøgelser
Tiltag og råd4,3,1
Råd
Anbefales at følge officielle kostråd om 25-35 g fibre i kosten dagligt
Der kan suppleres med indtagelse af vandopløselige fibre (isphagula/psyllium)
Øget væskeindtagelse (har kun dokumenteret effekt ved samtidig indtagelse af fibre eller laksantia)
Moderat fysisk aktivitet
Primært anvendes osmotisk virkende laksantia
Ved manglende effekt kan suppleres med peristaltikfremmende laksantia
Procaluprid er en serotoninagonist, der kan anvendes ved kronisk forstoppelse, hvis traditionelle laksantia er utilstrækkelige
Linaclotid er en guanylatcyclase-C-receptorantagonist, der kan anvendes ved irritabel tarmsyndrom med forstoppelse, hvis traditionelle laksantia et utilstrækkelige
Methylnaltrexon og naloxegol er opiodantagonister og kan anvendes ved opioidinduceret obstipation, hvis traditionelle laksantia et utilstrækkelige
Laksantia med lokal virkning i rektum anvendes særligt ved rektal obstipation eller som udrensning f.eks. forud for endoskopi
Rektumobstipation (fækulom)
Definition og forekomst
En stor, kompakt fækalmasse i rektum, som patienten ikke magter at presse ud
Viser sig oftest som hyppige små ukontrollerede og flydende afføringer
Optræder oftest hos ældre, demente eller efter langvarig immobilisering
Diagnosen stilles ved digital undersøgelse af rektum
Behandlingen indebærer, at fækalmassen skal blødgøres med olie og ofte fjernes manuelt
Recidiv forebygges ved brug af osmotisk virkende laksantia, god hydrering og hvis muligt reduktion af disponerende faktorer
Hvornår skal patienten henvises?
Hvis patienten er undersøgt for sekundære årsager til obstipation, og der ikke er tilstrækkelig effekt af behandling i primærsektoren
Der skal være foretaget koloskopi, f.eks. som led i kræftpakkeforløb for kolorektal cancer
Henvisningen bør indeholde anamnese med forudgående udredning, tidligere abdominalkirurgi, komorbiditet og behandlingsforsøg med laksantia samt opdateret medicinliste i FMK
Illustrationer
Plancher eller tegninger
Patientinformation
Hvad findes af skriftlig patientinformation