Ved urininkontinens tisser man ufrivilligt, hvilket enten skyldes en overaktiv blæremuskel eller en dårlig lukkemekanisme i urinrøret.
Urininkontinens inddeles i forskellige typer:
Ved urgency inkontinens får man en pludselig, stærk og uimodståelig trang til at lade vandet. Dette fører ofte til store ufrivillige vandladninger, ligesom det ses hos et mindre barn, hvis nervesystem er umodent og derfor endnu ikke kan kontrollere blæren.
Tilstanden skyldes, at man ikke som normalt kan undertrykke vandladningsrefleksen, og der udtømmes derfor en større mængde urin. Tilstanden kaldes også for "våd" overaktiv blære syndrom.
Ved såkaldt "tør" overaktiv blære syndrom opleves en tilsvarende hyppig og stærk trang til at lade vandet, men uden at trangen følges af en uønsket vandladning.
Se animation om urininkontinens
Det typiske symptom er, at man pludseligt får en stærk trang til at lade vandet. Hvis der ikke er et toilet i nærheden, kan man komme til at lade vandet ufrivilligt.
Denne form for inkontinens kaldes nogle gange som "hoveddørsinkontinens", fordi trangen til at lade vandet udløses ved hoveddøren, men at man ikke når toilettet, før vandladningen starter.
Ved urgency inkontinens er der store lækager af urin. I modsætning til stressinkontinens, hvor der er dråbelækage af urin, der er udløst af aktivitet som løb, grin og hoste. Ofte tømmer blæren sig helt ved urgency inkontinens.
Ufrivillige vandladninger og pludselig kraftig og uimodståelig trang til at lade vandet.
Da symptomet i sjældne tilfælde kan være forårsaget af sygdom i nervesystemet, skal man være opmærksom på andre tegn herfra.
Lægen stiller som regel diagnosen på baggrund af sygehistorien. Som supplement til denne vil lægen oftest bede om, at man udfylder et væske- og vandladningsskema. En undersøgelse hos lægen vil som regel være normal. Men i nogle tilfælde kan lægen finde tegn på en sygdom i nervesystemet, som forklarer tilstanden.
Urinen undersøges for blod, betændelse og sukkerindhold ved hjælp af en urinstix.
Urodynamisk undersøgelse
Hvis den praktiserende læge er usikker på diagnosen, eller hvis en igangsat behandling ikke hjælper, kan man få foretaget en urodynamisk undersøgelse for at bekræfte diagnosen.
En urodynamisk undersøgelse bruges til at afklare, hvordan musklerne i blæren og lukkemusklen virker. Denne undersøgelse foregår på sygehuset eller hos en speciallæge.
Kikkertundersøgelse
En kikkertundersøgelse af blæren kan også komme på tale. Ved denne undersøgelse sikrer man sig, at blærens slimhinde er rask, og der ikke ligger fx sten i blæren
Tilstanden er ikke arvelig.
Det kan være vanskeligt at behandle urgency inkontinens med god effekt.
Man anvender først og fremmest blæretræning til at behandle urininkontinens hos kvinder. Man ved, at blæretræning er effektivt til kvinder med urgency-, stress- eller blandingsinkontinens.
Ved blæretræning øger man gradvist tidsrummet mellem vandladningerne og mængden af urin ved hver vandladning. Målet er at genvinde kontrollen over blærens funktion. Træning af blæren vil dog ofte ikke kunne stå alene som behandling.
Træning af bækkenbunden har en effekt hos kvinder med stress-, urgency- eller blandingsinkontinens. Træningen består af knibeøvelser, som træner de muskler, man anvender til at stoppe en vandladning, mens den er i gang. Der er størst effekt, hvis man træner bækkenbunden intensivt i samarbejde med en person med særligt kendskab til træning af bækkenbunden.
Knibeøvelserne bør udføres i nogle minutter, to til flere gange hver dag. Det har dog større effekt at træne bækkenbunden ved såkaldt stressinkontinens end ved urgency inkontinens.
Man kan også forsøge at behandle med medicin. Man kan benytte både hormonet østrogen og medicin, der afslapper blæren (såkaldte antikolinergika eller mirabegron).
Østrogen kan have effekt, hvis der er tegn på mangel på det kvindelige kønshormon i slimhinderne i skede og urinveje.
Blæreafslappende medicin virker ved, at blæren gøres sløv og mindre overaktiv. Denne medicin kan dog give bivirkninger i form af bl.a. mundtørhed, forstoppelse samt tørre øjne og hud. Behandlingen kan i nogle tilfælde give nogen bedring, men medfører sjældent nogen dramatisk bedring. Virkningen varer kun ved så længe, man tager medicinen.
Man har bedst effekt af medicinen, hvis den kombineres med blæretræning og træning af bækkenbund.
Botox indsprøjtninger
Urgency inkontinens kan ved en kikkertoperation behandles med indsprøjtninger af Botox (botulinum toxin) ind i blærevæggen. Botox er en kraftig nervegift, som i korrekte doser lammer nerverne til blærens muskler. Indsprøjtningerne må gentages hver 6. til 12. måned, når virkningen hører op.
Der er en lille risiko for, at lammelsen bliver så kraftig, at man i en periode kan have svært ved at lade vandet, og at man derfor må læres op i selv at tømme blæren med et engangskateter.
Operation
Blærens muskelkraft kan også svækkes mere vedvarende ved en operation. Ved dette indgreb fjerner man et større stykke af blærens loft, hvorved musklerne her fjernes og kun slimhinden bevares. Under blæres sammentrækning buler slimhinden ud som en "vindkedel", hvorved kraften af blærens sammentrækninger mindskes.
Stomi
I sjældne og svære tilfælde kan man blive nødt til at lade urinen løbe forbi blæren og ud i en stomipose.
Specialtrusser og bleer udgør nogle af hjælpemidlerne ved inkontinens. Disse kan købes på apoteket og i specialforretninger, som sælger helseartikler. Nogle hjælpemidler kan udleveres gratis fra kommunens hjælpemiddelcentral, hvis det er i forbindelse med en varig lidelse.
Der er ikke meget, du selv kan gøre for at undgå at få urgency inkontinens. Men du kan selv mindske generne ved at træne blæren og bækkenbunden.
Alt for mange kvinder er skamfulde over problemet. De affinder sig i årevis med at gå og tisse i bukserne. Det er meget generende at have en blære, man ikke kan kontrollere. Man er bange for lugtgener, og at man ikke hurtigt nok kan finde et toilet. Mange isolerer sig derfor unødvendigt.
Der er gode muligheder for at behandle urgency inkontinens. Man bør derfor kontakte sin læge, hvis man har generende ufrivillig vandladning. Den kan, udover tegn på nervesygdom, også være et symptom på alvorlig sygdom i blærens slimhinde. Man bør derfor ikke gå og "putte" med de ufrivillige vandladninger.
Ved træning og behandling oplever de fleste, at inkontinensen bedres. Enkelte bliver helt kontinente. Hvis tilstanden ikke behandles, vil den typisk forværres med tiden.
Tilstanden er ikke farlig i sig selv, men er voldsomt generende og kan gøre, at man isolerer sig socialt. Urgency kan være et tegn på en alvorlig sygdom som kræver, at man bliver behandlet. Det kan dreje sig om fx nerve- eller hjernesygdomme og kræft i blæren.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
