Hvad er paranoid psykose?
De kroniske paranoide psykoser er primært karakteriserede ved vrangforestillinger. Det vil sige, at den syge person oplever aspekter af
verden markant anderledes, end raske mennesker gør. F.eks. kan den syge
føle sig forfulgt af væsener fra det ydre rum.
Ved en paranoid psykose,
også kaldet paranoia, får man gradvist vrangforestillinger, som måske ikke er helt umulige men overordentligt
usandsynlige. For at stille diagnosen paranoid psykose må der ikke være tegn på anden sindssygdom
som skizofreni, depression
/mani
eller
sindslidelse sekundært til fysisk sygdom.
Personer med paranoia søger sjældent læge for psykiske problemer,
fordi de jo ikke mener, der er noget galt med dem. De kan imidlertid
søge læge for fysiske gener, som lægen opfatter som påfaldende og
urealistiske.
Politi og advokater kan også støde på sådanne personer,
fordi de føler sig forfulgte eller mener sig udsat for uretfærdigheder.
Hvad er symptomerne ved paranoid psykose?
De vrangforestillinger, som man ser ved paranoia, er ukorrekte påstande
om den fælles omverden. Det er ikke bizarre vrangforestillinger som ses ved skizofreni. Den paranoide mangler indsigt og forstår
ikke, at noget er galt. Det er ofte familie, politi, kolleger og andre læger end psykiatere, som først mistænker
sygdommen.
Vrangforestillingerne er
som regel påfaldende afgrænsede og hænger logisk sammen. Den paranoide
person er kun sindssyg indenfor et afgrænset felt. Ja, i nogen tilfælde
omhandler paranoiaen kun et enkelt unormalt fænomen.
Det drejer sig ofte om vrangforestillinger, der handler om situationer,
som kan forekomme i det virkelige liv. Det kan være at blive forfulgt,
at være udsat for et komplot, at være elsket, at have en infektion
eller at blive bedraget af sin kæreste.
Mennesker med disse
vrangforestillinger har i mange år haft klare paranoide karaktertræk,
før de bliver egentlige psykotiske. De er nærtagende, mistænksomme og
kan have vrangforestillinger om at være genstand for særlig
opmærksomhed, at være overvågede eller udspionerede. Der er typisk for
den paranoide psykose, at den er velafgrænset, dvs. det drejer sig om
et enkelt centralt tema. I mange tilfælde er der kun én eneste
vrangforestilling.
Man har kun en egentlig paranoid psykose, når man har en eller
flere klare vrangforestillinger. Personens fortolkninger og
mistydninger er gennemgribende, og intet kan modbevise dem i den syges
øjne. Den syge person er så overbevist om sin vrangforestilling, at vedkommende ikke
lader sig korrigere.
Den paranoide person virker rethaverisk, påholdende, selvhøjtidelig og bedrevidende. Vedkommende fører ofte en
aktiv tilværelse og er optaget af at markere sig. Så længe den
paranoide person ikke bliver konfronteret med sine vrangforestillinger,
kan han eller hun varetage krævende og velkvalificerede jobs.
I nogle tilfælde udviser den paranoide person en nærmest fanatisk
dyrkelse af sine storslåede projekter og banebrydende idéer. Socialt er
den paranoide ofte isoleret, både på arbejdet og privat.
Den paranoide adfærd medfører ofte problemer på jobbet eller socialt. Den paranoide er især mistroisk og vagtsom overfor mulige tegn på
krænkelse.
Paranoiaen kan nogle gange for alvor bryde ud efter en traumatisk
hændelse, hvor personen faktisk har lidt uret. Den paranoide er vedholdende optaget af den udløsende faktor. Dette viser, at det er en
paranoid psykose og ikke en såkaldt reaktiv psykose. Alt det, som kan
støtte de forudfattede idéer, bliver trukket frem af den paranoide som
beviser. Alt det, som trækker i modsat retning, bliver ignoreret.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles af den praktiserende læge. Ved tvivl om diagnosen eller hvis der er behov for behandling, kan lægen henvise til videre udredning og behandling inden for det psykiatriske system hvis patienten er motiveret herfor.
Hvorfor får man paranoid psykose?
Det er svært at adskille paranoide sindslidelser fra andre former for psykotiske tilstande.
Man kender ikke årsagen til paranoid psykose, men både arv og miljø
spiller en vigtig rolle. Familierne, som paranoide mennesker vokser op
i, er ofte kendetegnet af mistro, stive regler, fornuftsstridige
holdninger, frygt, uforløste frustrationer og forventninger
om fjendtlighed fra omverdenen.
Mange sygdomme kan have paranoia som symptom.
Ældre mennesker, mennesker med sansehandicaps og visse minoritetsgrupper
ser ud til at være særligt udsat for at udvikle paranoide psykoser.
Er paranoid psykose arveligt?
Det anslås, at ca. 50 % af risikofaktorerne for at udvikle paranoid psykose er genetisk betinget.
Undertyper af paranoid psykose
Det er forskellige typer af paranoid psykose:
- Erotomane type
-
Det centrale tema er, at en anden person, f.eks. en berømt
filmstjerne, i virkeligheden er forelsket i den paranoide
person. Den paranoide kan forsøge at kontakte den person, som
vrangforestillingen er knyttet til, ved at ringe, sende beskeder og gaver, eller besøge vedkommende. Såkaldt "stalking" kan
forekomme
- Grandiøse type
-
Den syge person tror, at han eller hun har et stort og uopdaget
talent, har gjort vigtige opdagelser, har et særligt forhold
til en fremtrædende person, eller har en speciel religiøs
indsigt
- Jaloux type
-
Hovedindholdet i vrangforestillingen er, at den syges ægtefælle
eller kæreste er utro. Tilstanden kan nogle gange føre til
heftige anklager og ligefrem fysiske angreb
- Forfølgelses type
-
Den syge tror, at han eller hun bliver forfulgt og skal blive
skadet. Beskrivelsen kan virke troværdig, og umiddelbart
opfatter man måske ikke, at personen er psykisk syg
- Somatisk type
-
Vrangforestillingen er knyttet til kroppens funktioner og
sanseindtryk, f.eks. at man er smittet med insekter eller
parasitter, at man udsender en ubehagelig lugt, at dele af
kroppen ikke fungerer, at dele af kroppen er misdannet eller
svært afvigende. Den syge er overbevist om, at noget er galt og
vil ikke som hypokonderen
indse i kortere tidsrum, at frygten for en sygdom er grundløs
Hvordan behandler man paranoid psykose?
Det er svært for lægen at etablere et samarbejde med den syge, fordi denne benægter
at have et problem. Samtidigt er et stabilt og fortroligt
behandler-patient-forhold afgørende for resultatet.
Det er vigtigt at give information om sygdommen til familien, så de
forstår, at der er tale om en sygdom.
Man mener, at
antipsykotisk medicin kan mindske den syges lidelse og spænding. Men denne type medicin har
hos mange en beskeden effekt på selve vrangforestillingerne. Den
syge vil ofte have stor modstand mod at tage medicinen stabilt
derhjemme.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre paranoid psykose?
Den syges indsigt i sin egen sygdom er meget svækket i forbindelse med en paranoid
psykose. Derfor kan det være svært på forhånd at sige, hvordan man skal undgå
at få eller forværre den. Såfremt man stoler på sin behandler eller
nærmeste, kan man give medicinsk behandling en chance.
Er psykosen faktisk udløst af en sygdom i hjernen eller misbrug, vil hjælp
til den udløsende sygdom kunne forbedre psykosen.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
På sigt kan psykosen være af vekslende styrke, men sygdommen er som
regel kronisk. Vrangforestillingerne vil så godt som altid dreje sig om
det ene eller de få temaer, som udgør sygdommen, hvor den syge føler sig forfulgt, smittet, bedraget
etc.
Det findes få studier af prognosen for paranoid psykose. Ved en
systematisk gennemgang af over 100 sygdomshistorier, forsvandt psykosen
hos over halvdelen af dem, der tog imod behandling med medicin.
Er paranoid psykose farligt?
Paranoide psykoser har været koblet til "stalking", særligt den erotomane og jaloux type, og er forbundet med en øget risiko for vold. Personen med forfølgelsesforestillinger er ligeledes forbundet med en øget risiko for vold, ofte opfattet som selvforsvar.
En person med paranoid psykose af den somatiske type kan have held til at overbevise sundhedspersoner om kirurgiske indgreb, der kan svække helbredet.
Hvor hyppigt forekommer paranoid psykose?
-
Tilstanden er sjælden. Antal nye tilfælde er 1-3 per 100.000
indbyggere per år
- Antallet af tilfælde i befolkningen på et givet
tidspunkt er ifølge amerikanske tal ca. 0,03%. Personer med
paranoide lidelser søger sjældent hjælp. Derfor kan tallet være højere
-
Tilstanden ses hyppigst hos midaldrende og ældre mennesker
- Paranoia ser
ud til at forekomme lidt hyppigere blandt kvinder
Vil du vide mere?
