Hvad er paranoid psykose?
Paranoid psykose er en psykisk lidelse, hvor man udvikler faste overbevisninger, som ikke deles af andre, og som ikke ændres, selvom andre forsøger at forklare eller vise, at de ikke stemmer.
Sådanne overbevisninger kaldes vrangforestillinger.
Vrangforestillingerne kan handle om ting, der i princippet kunne ske, men hvor personens fortolkning bliver meget fastlåst og ikke kan korrigeres. Det kan fx være en overbevisning om, at man bliver overvåget, forfulgt, bedraget, forgiftet, elsket af en bestemt person, eller at kroppen fejler noget alvorligt, selvom undersøgelser ikke viser det.
Ved paranoid psykose er vrangforestillingerne ofte mere afgrænsede end ved skizofreni. Personen kan derfor på mange områder fungere almindeligt, mens bestemte emner eller situationer udløser stærk mistro, angst eller vrede.
Paranoid psykose kaldes også paranoia eller vrangforestillingslidelse.
Hvad er symptomerne ved paranoid psykose?
Det vigtigste symptom er en eller flere faste vrangforestillinger.
De mest almindelige temaer er:
At man bliver forfulgt, overvåget eller modarbejdet
At andre vil skade, forgifte eller snyde én
At en partner er utro uden reelle holdepunkter
At en anden person er forelsket i én
At man har en alvorlig sygdom, infektion, parasitter eller kropslig forandring, selvom undersøgelser ikke viser det
At man har en særlig evne, mission, status eller betydning
Personen kan virke meget overbevist og kan bruge meget tid på at finde beviser for sin opfattelse. Oplysninger, der taler imod overbevisningen, bliver ofte afvist eller fortolket som en del af problemet.
Andre tegn kan være:
Mistillid og vagtsomhed
Tilbagetrækning fra familie, venner eller arbejde
Mange konflikter omkring det samme tema
Angst, uro, vrede eller søvnbesvær
Mange henvendelser til myndigheder, sundhedsvæsen eller andre for at få bekræftet sin opfattelse
Manglende erkendelse af, at der kan være tale om sygdom
Man kan godt have paranoid psykose uden at virke tydeligt psykisk syg i almindelig samtale.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles efter en grundig samtale og vurdering hos læge eller psykiater.
Lægen vil typisk spørge om:
Hvad personen oplever og er bekymret for
Hvor længe overbevisningerne har været til stede
Om der er hallucinationer, tankeforstyrrelser, mani eller depression
Om der er brug af alkohol, cannabis, centralstimulerende stoffer eller andre rusmidler
Om der er fysisk sygdom, neurologiske symptomer eller medicin, der kan forklare symptomerne
Hvordan hverdagen, arbejde, relationer og søvn er påvirket
Om der er risiko for, at personen kan skade sig selv eller andre
Oplysninger fra pårørende kan være meget vigtige, fordi personen selv ofte ikke oplever symptomerne som sygdom.
Lægen skal også vurdere, om symptomerne bedre forklares af en anden tilstand, fx skizofreni, bipolar lidelse, svær depression, demens, delirium, hjernesygdom, rusmidler eller medicinbivirkninger.
Hvorfor får man paranoid psykose?
Man kender ikke én enkelt årsag. Tilstanden opstår sandsynligvis i et samspil mellem sårbarhed, livserfaringer, stress, social isolation, rusmidler og biologiske forhold.
Nogle mennesker kan have en særlig sårbarhed for mistroiske eller fastlåste fortolkninger. Belastende oplevelser, søvnmangel, konflikter, isolation eller rusmidler kan i nogle tilfælde være med til at udløse eller forværre symptomerne.
Paranoide symptomer kan også opstå ved fysisk sygdom, hjernesygdom, demens, delirium, medicinbivirkninger eller rusmidler. Derfor er det vigtigt med en lægelig vurdering.
Er paranoid psykose arveligt?
Arv kan spille en rolle, men forklarer ikke alt. Risikoen påvirkes også af livsomstændigheder, belastninger, rusmidler, fysisk helbred og sociale forhold.
Hvordan behandler man paranoid psykose?
Behandlingen afhænger af symptomerne, hvor belastet personen er, og om der er andre årsager, der skal behandles.
De vigtigste elementer er:
En rolig og tillidsfuld kontakt til behandleren
Udredning for fysisk sygdom, rusmidler, medicinbivirkninger og andre psykiske lidelser
Støtte til søvn, struktur, tryghed og hverdagsfunktion
Hjælp til at mindske konflikter og isolation
Samarbejde med pårørende, hvis personen accepterer det
Eventuelt antipsykotisk medicin
Det er ofte ikke hjælpsomt at diskutere hårdt med personen om, hvorvidt vrangforestillingen er rigtig eller forkert. Det kan øge mistilliden og gøre det sværere at få hjælp.
Det er som regel bedre at tale om, hvordan personen har det, hvad der skaber utryghed, hvordan søvn og hverdag fungerer, og hvilken hjælp der kan gøre situationen mindre belastende.
Medicin
Antipsykotisk medicin kan hjælpe nogle med paranoid psykose. Medicinen kan dæmpe uro, angst, spænding, mistro og intensiteten af vrangforestillinger. Effekten varierer. Nogle får det tydeligt bedre, mens andre har mindre effekt. Det er derfor vigtigt, at behandlingens virkning og bivirkninger følges tæt. Mulige bivirkninger afhænger af præparatet, men kan fx være træthed, rastløshed, stivhed, vægtøgning, seksuelle bivirkninger eller påvirkning af stofskifte.
Lægen vil vælge medicin ud fra symptomer, alder, fysisk helbred, anden medicin og risiko for bivirkninger. Man bør ikke stoppe antipsykotisk medicin pludseligt uden aftale med lægen.
Samtaler og støtte
Samtaler kan hjælpe med at skabe tryghed, reducere stress og finde måder at håndtere hverdagen på.
Psykologisk behandling kan blandt andet handle om:
At forstå sammenhængen mellem stress, søvn, angst og mistro
At finde måder at håndtere utryghed på
At mindske isolation
At støtte relationer og daglig funktion
At undersøge alternative forklaringer i et tempo, personen kan være med til
For nogle er social støtte, hjælp i hjemmet, støtte til arbejde eller uddannelse og hjælp til økonomi eller myndighedskontakt også vigtigt.
Hvad kan pårørende gøre?
Det kan være svært at være pårørende til en person med paranoid psykose. Man kan føle sig magtesløs, vred, bekymret eller blive inddraget i personens mistro.
Som pårørende kan du:
Forsøge at bevare en rolig og respektfuld tone
Lytte til følelsen bag overbevisningen uden nødvendigvis at bekræfte selve vrangforestillingen
Undgå lange diskussioner om, hvad der er sandt eller falsk
Foreslå kontakt til læge med fokus på søvn, uro, stress eller belastning
Hjælpe med praktiske ting, hvis personen ønsker det
Skrive konkrete observationer ned, fx ændret søvn, isolation, konflikter, trusler, rusmidler eller funktionsfald
Søge rådgivning for pårørende, også selvom personen ikke selv ønsker hjælp
Man kan fx sige: “Jeg kan høre, at du er meget utryg. Jeg oplever det ikke på samme måde, men jeg vil gerne hjælpe dig med at få det bedre.”
Hvordan kan man undgå forværring?
Det kan mindske risikoen for forværring at:
Søge hjælp tidligt
Undgå cannabis, centralstimulerende stoffer og andre rusmidler
Undgå overforbrug af alkohol
Prioritere søvn og regelmæssig døgnrytme
Mindske stress og konflikter
Tage medicin som aftalt, hvis der er startet behandling
Holde kontakt til behandler, pårørende eller andre trygge personer
Reagere tidligt ved forværring af mistro, søvnbesvær eller isolation
Hvornår skal man søge akut hjælp?
Søg akut hjælp ved:
Trusler om selvmord eller selvskade
Trusler om vold eller alvorlig risiko for, at personen kan skade andre
Svær uro, forvirring eller manglende evne til at tage vare på sig selv
Hurtig forværring
Mistanke om delirium, demens, hjernesygdom, forgiftning, abstinenser eller anden fysisk sygdom
Stærk mistro, hvor personen handler på vrangforestillingerne
Hvis børn eller andre sårbare personer er i fare
Kontakt egen læge, lægevagten, akut psykiatrisk hjælp eller 112 afhængigt af situationens alvor.
Tvang kan i sjældne tilfælde blive nødvendig, hvis en person er psykotisk og samtidig er til fare for sig selv eller andre, eller hvis udsigten til helbredelse eller væsentlig bedring ellers forringes betydeligt. Tvang er et alvorligt indgreb og må kun bruges efter lovens regler.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Hos nogle er symptomerne langvarige, men relativt afgrænsede. Hos andre kan symptomerne svinge i styrke eller føre til betydelige konflikter, isolation og funktionsnedsættelse. Nogle får det bedre med behandling, især hvis der skabes et tillidsfuldt samarbejde, og hvis eventuelle udløsende faktorer som rusmidler, søvnmangel, stress eller fysisk sygdom behandles.
Hvis symptomerne ændrer karakter, fx med hallucinationer, tankeforstyrrelser, mani, svær depression, kognitiv svækkelse eller forvirring, bør diagnosen revurderes.
Er paranoid psykose farligt?
De fleste mennesker med paranoid psykose er ikke farlige.
Risikoen kan dog være øget i særlige situationer, fx hvis personen føler sig truet, er stærkt forpint, bruger alkohol eller rusmidler, har svær depression, tidligere har været voldelig, eller hvis vrangforestillingerne handler om, at andre vil skade personen.
Det vigtigste er at tage faresignaler alvorligt og søge hjælp tidligt.
Hvor hyppigt forekommer paranoid psykose?
Tilstanden er sjælden. Antal nye tilfælde er 1-3 per 100.000 indbyggere per år
Antallet af tilfælde i befolkningen på et givet tidspunkt er ifølge amerikanske tal ca. 0,03%. Personer med paranoide lidelser søger sjældent hjælp. Derfor kan tallet være højere
Tilstanden ses hyppigst hos midaldrende og ældre mennesker
Paranoia ser ud til at forekomme lidt hyppigere blandt kvinder
Vil du vide mere?
