Alle mennesker kender til at føle angst eller være bange ind i mellem. Men hvis du bekymrer dig så meget, at det påvirker din hverdagsfunktion og livskvalitet, kan det være, du har en angstlidelse. Læger betegner denne tilstand som generaliseret angst.
Tilstanden defineres som udtalt bekymring, angst, nervøsitet og anspændthed de fleste dage i mindst 6 måneder. Det er en såkaldt "fritflydende" angst. Det vil sige en angst, som ikke er forbundet med bestemte situationer eller ting, som f.eks. edderkopper eller flyrejser (en fobi).
Det er almindeligt ved denne sygdom, at man har pinagtige tanker om, at man selv eller ens pårørende skal rammes af sygdom eller ulykke. Sådanne tanker kaldes katastrofetanker.
Har du denne tilstand, kan du ikke lade være med at bekymre dig, selvom du prøver at lade være. Det kan være mange forskellige ting, du bekymrer dig om. Det kan være økonomi, arbejde eller skole, din familie eller dit helbred.
Angsten gør, at du føler dig konstant belastet, anspændt, ikke kan sove om natten og er træt. Du kan også få fysiske symptomer som hovedpine, brystsmerter pga. spændinger i musklerne, tør mund og hjertebanken.
Mange af dem, som har en angstlidelse, ved det ikke selv. De ved ikke, at når angsten tager over i deres liv, så er det faktisk en psykiske lidelse, der kan behandles. Typisk frygter de, at de har forskellige fysiske sygdomme. Eller de tror, de er født bekymrede.
Nogle gange kan angstdiagnosen også være vanskelig at stille for lægen. Det skyldes, at der findes mange andre tilstande med lignende symptomer. Mennesker med angst opsøger ofte mange forskellige læger og får udført mange forskellige undersøgelser og blodprøver, før den korrekte diagnose bliver stillet.
Hvis du er konstant ængstelig, og du føler, at angsten har taget kontrol over dit liv, og hvis angsten forhindrer dig i at udføre de daglige gøremål, kan det være, at du har generaliseret angst.
Vedvarende angst medfører, at kroppen hele tiden er i alarmberedskab og ikke slapper af. Man føler sig stresset. Det fører til spændinger i musklerne, øget træthed, rysten og uro. Det giver også hyppigt symptomer som sved, kortåndethed, hjertebanken, tør mund, kolde hænder, svimmelhed, ubehag i maven - men ikke egentlige panikanfald.
Angsten gør, at du hele tiden overvåger omgivelserne. Du føler, du hele tiden skal være ekstra opmærksom. Du har også svært ved at koncentrere dig om det væsentlige. Koncentrationsbesvær vil typisk medføre, at man ikke kan huske så godt. Man glemmer aftaler, og andre ting man egentlig skulle huske.
Hvis du har en angstlidelse, har du også en forøget risiko for på et tidspunkt at få depression eller andre psykiske problemer. Omtrent 9 ud af 10 personer med angst har eller får andre psykiske lidelser i løbet af deres liv.
I nogle tilfælde kan disse sygdomme medføre andre problemer som misbrug af alkohol eller medicin. Det skyldes, at man begynder at drikke alkohol eller tage stoffer eller sovemedicin for at dulme angsten. Alkohol er meget effektivt til at dæmpe angst. Men det medfører et væld af andre problemer - ikke mindst afhængighed.
Nogle gange er det svært at bede om hjælp. Du kan føle, at du ikke er syg. Eller måske er du bange for at få at vide, at du har en psykisk lidelse. Det er vigtigt at huske på, at en angsttilstand er en tilstand, der kan behandles. Dine bekymringer er ikke kun et karaktertræk eller tegn på dårlig selvkontrol.
Har du en angsttilstand, kan du få hjælp. Der findes gode behandlinger. Du vil altid have bekymringer, også efter behandling. Men med behandling kan du i større grad kontrollere din angst i stedet for, at det er angsten, som kontrollerer dig.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
