De fleste mennesker påvirkes af skiftende årstider, og alle kan føle sig triste ind imellem. Men nogle mennesker har vinterdepressioner, de reagerer meget kraftigere, når det går fra sommer til efterår og vinter.
Vinterdepression kaldes også for sæsonafhængig stemningsforstyrrelse og er en psykisk lidelse, som typisk dukker op i den mørke tid.
Der findes ikke noget præcist svar på, hvorfor nogle mennesker føler sig ekstra nedtrykte og trætte om vinteren. Om vinteren bliver dagene kortere og nætterne længere på den nordlige halvkugle. Man tror, at manglen på dagslys er hovedårsagen til vinterdepression. Lys regulerer døgnrytmen og påvirker kroppens biologiske ur, som bestemmer, hvornår du skal sove eller være vågen.
Det lysfølsomme hormon melatonin spiller en vigtig rolle i at regulere søvn og døgnrytme. Hjernen udskiller melatonin om natten, og under de lange vinternætter udskilles der ekstra meget melatonin. Øget produktion af melatonin kan forstyrre døgnrytmen og gøre os mere trætte.
Signalstoffet serotonin findes også naturligt i hjernen, det bidrager til at sende nerveimpulser mellem nervecellerne. Man ved, at serotonin påvirker humøret. Når dagslys går gennem øjnene og rammer nethinden, stimulerer det produktionen af serotonin. Produktionen bliver betydelig mindre om vinteren, når det er mørkt store dele af døgnet.
Lysforholdene påvirker således produktionen af både melatonin og serotonin. Fraværet af sollys kan udløse træthed og symptomer, der minder om depression
Se animation om depression
Fælles for symptomerne er, at de begynder om efteråret og forsvinder om foråret. De gentager sig år efter år og forsvinder, når man rejser til solrige lande. De almindeligste symptomer på vinterdepression er:
Symptomerne varierer i styrke, og man behøver ikke at have dem alle. De fleste har øget behov for søvn og sover meget uden at være udhvilet om morgenen. Over tid forstyrrer det døgnrytmen og udvikler sig til søvnløshed, kronisk underskud af søvn. Man bliver vedvarende træt og nedtrykt.
Hvis du er nedtrykt, træt og har lyst til søde sager hver vinter.
Vinterdepression er ikke en officiel medicinsk diagnose. Men du bør overveje at søge læge, hvis du føler dig nedtrykt i længere tid uden grund og ikke er motiveret for aktiviteter, som du normalt er glad for. Lægen vil stille dig spørgsmål, der afdækker symptomerne.
Det kan være vanskeligt for lægen at afgøre, om du har vinterdepression eller ej, fordi den let kan forveksles med andre psykiske lidelser. Man definerer vinterdepression som tilbagevendende depressive episoder, som begynder og bedrer sig omtrent på samme tid i mindst 3 år.
For at lægen skal stille diagnosen vinterdepression kræver det også, at man ikke er depressiv på andre tider af året.
Man ved, at mere dagslys hjælper på søvn og humør. Behandling med lys er derfor første valg ved vinterdepression. Behandlingen går ud på, at du sidder foran en særlig lampe, som udstråler kunstigt dagslys.
Man skal behandles i minimum 30 minutter hver dag med en lysintensitet på 10.000 lux i 1-2 uger. De fleste bør tage behandlingen om morgenen, det gælder især, hvis man sover længe om morgenen.
Mange oplever, at de hurtigt får det bedre efter et par dage. Lysbehandling kan kombineres med antidepressiv medicin og psykoterapi.
Du kan selv gøre nogle enkle ting for at bedre symptomerne eller forebygge vinterdepression:
Vinterdepression kan forebygges. Sørg for at komme ud mindst en time hver dag efterår og vinter. Det kan også hjælpe at rejse syd på først på vinteren til et solrigt sted. Endelig kan man starte behandling med lyslampe tidligt på efteråret for at forebygge vinterdepression.
Prognosen er god for de fleste. Lysbehandling er en effektiv behandling med få eller ingen bivirkninger. De første par dage kan man få lidt irritation i øjnene og hovedpine. Disse symptomer forsvinder ved tilførsel af dagslys.
Man regner med, at 5-10 % af befolkningen har vinterdepression i større eller mindre grad.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
