Hvad er kokain?
Kokain er et centralstimulerende stof, som virker euforiserende primært ved at øge niveauet af signalstoffet dopamin i hjernens belønningscenter. Det er et såkaldt alkaloid, som stammer fra buskplanten Erythroxylon cocae. Denne buskplante dyrkes specielt i de østlige områder af Andesbjergene, særligt i Bolivia og Peru. Store dele af fremstillingen af kokain sker i dag i Colombia.
Kokabladenes virkninger har været kendt i flere tusinde år. De har været brugt i forbindelse med religiøse begivenheder, hårdt arbejde og som medicin.
I dag bruges kokain som et rusmiddel med meget kraftig virkning. Rygning, indsprøjtning og snifning af stærke kokainforbindelser giver en hurtigt indsættende og kraftig rus, med stor fare for at udvikle afhængighed.
De seneste 10 år har prisen på kokain været faldende og tilgængeligheden stigende.
Sundhedsstyrelsens rapport Narkotika på Gadeplan fra 2018 viser, at kokain i 2018 udgjorde 73% af det stof, som blev konfiskeret på pulverform på gaden. Center for Rusmiddelforsknings undersøgelse af unges forbrug af stoffer viser, at forbruget af kokain blandt unge er steget fra 2,4% i 2014 til 3,0% i 2019.
I den samme periode har renheden af kokain været stigende. I 2018 var den gennemsnitlige kokainprøve indgivet til analyse fra politiets konfiskationer på gadeplan 61% kokainbase.
Mere end 80 % af handlen af kokain i verden er i dag kontrolleret af mafiaen i Latinamerika.
Findes der flere former for kokain?
Kokain i pulverform kan sniffes gennem næsen, ryges, spises, drikkes eller sprøjtes i blodbanen. I de vestlige lande er snifning og rygning mest almindeligt.
På gaden sælges kokain i 2 former:
- Kokainklorid
- Rene kokainkrystaller, også kaldet crack
Kokain bliver hovedsageligt fremstillet i 4 forskellige former
Kokablade
Kokablade har været kendt og brugt som rusmiddel af indianerne i Sydamerika gennem årtusinder. Kokabusken er her en naturlig del af vegetationen. Indianerne tillagde planten guddommelig kraft.
Tygning af kokablade har indgået i mange religiøse og sociale ceremonier, men har også været brugt som lokalbedøvende og sultstillende middel.
Bladene indeholder 1% kokain og har en mild opkvikkende effekt.
Kokainsulfat
Kokainsulfat laves af bladene ved at tilsætte en blanding af vand og syre - og derefter trampe det sammen til en grød. Denne kokainpasta kan ryges - og bruges typisk af fattige personer i Sydamerika, ligesom det typisk er i denne form, at det eksporteres fra narkokartellerne i Syd- og Mellemamerika.
Kokain hydroklorid
Kokainpasta kan omdannes til hydrokloridform ved en kompliceret proces, som indebærer både fordampning og tilsætning af alkohol og syre. Dette er et lugtfrit, hvidt krystallinsk pulver med en bitter smag.
Kokainklorid ødelægges ved opvarmning. Det kan derfor ikke ryges, men det kan sniffes eller indsprøjtes.
Kokainklorid er ofte klumpet og skal opdeles med et barberblad, før det ordnes i tynde rækker og sniffes. En ”stribe” vil ofte indeholde ca. 25 milligram kokain.
Kokainklorid omtales som coke, snow, flake, drys eller blow.
Fribase-kokain (crack)
Dette er rent kokain og kaldes ofte "crack". Stoffet dannes fra kokain hydroklorid saltet gennem en kompliceret kemisk proces på flere trin.
Crack ryges i vandpibe eller cigaretter, hvor det eventuelt blandes med tobak. Stoffet er mere fedtopløseligt og trænger hurtigt ind i hjernen - og giver en stærk rusvirkning. Crack er derfor den kokainvariant, hvor man har klart størst risiko for at udvikle afhængighed.
Hvordan er kokainrusen?
Når man indtager kokain, oplever man 3 forskellige psykiske faser:
- Første fase er »suset«, som indtræder få minutter efter indtagelsen af stoffet. Tilstanden er præget af eufori, øget selvtillid og en stærk lystfølelse
- Efter nogle minutter går denne umiddelbare rusoplevelse over, og der indtræder nu anden fase, som kaldes "at være høj". Der er tale om psykisk velvære, men ikke med samme stærke intensitet som under suset. Personen føler sig vågen, snakkesalig og idérig. Sult- og søvnbehov undertrykkes. Pupillerne udvider sig. Generthed og social hæmning ophæves til en vis grad
- Brugeren er høj i cirka en time, hvorefter abstinenserne begynder at melde sig, "the post-coke blues", også kaldet tredje fase. Personen føler sig her typisk rastløs, irritabel, angst og nedtrykt. Disse symptomer kan udløse trangen til igen at indtage kokain
De hyppigste virkninger ved at indtage kokain er:
- Følelse af øget energi
- Større opmærksomhed og bevågenhed
- Bizar og voldelig adfærd kan optræde
- Høj puls, højt blodtryk, hjerterytmeforstyrrelser
- Udvidede pupiller
- Kramper, muskelrystelser og øget kropstemperatur
- Ængstelse med følelse af panik
- I sjældne tilfælde kan man få hallucinationer og akut psykose
- Øget lyst til sex og forlænget orgasme, men impotens efter gentagen brug
De psykiske virkninger kommer typisk ved højere doser og efter længere tids anvendelse.
Hvilke skadevirkninger har kokain?
Langvarig regelmæssig brug kan føre til:
- Angst
- Irritabilitet
- Hyperaktivitet
- Søvnløshed
- Mistro
- Nogle gange med forfølgelsesforestillinger (paranoid psykose)
Vrangforestillingerne ligner dem, man får af amfetamin-brug.
Mænd, som bruger kokain regelmæssigt, udvikler ofte impotens. Nogle bliver voldelige.
Personer, som hyppigt misbruger kokain, har ofte karakteristiske træk som rystelser, løbende næse og eksem omkring næsebor. Kokain er også ætsende, hvilket kan føre til hul i væggen mellem næseborene.
De fysiske komplikationer er alvorlige:
Pludselige dødsfald som følge af overdreven kokainbrug er ikke usædvanlig og kan komme selv efter kort tids brug. Grunden til dødsfaldet er som regel blodprop i hjertet eller hjerneblødning. De er dog mindre hyppige end pludselige dødsfald som følge af brug af opioider.
Yngre mennesker, der henvender sig til lægen eller på skadestuen med symptomer fra brystet, bør altid spørges til brug af stoffer – og særligt kokain.
Kokain er meget afhængighedsskabende
Kokain er et meget afhængighedsskabende stof. Der er mindre toleransudvikling for kokain end f.eks. for opioider (morfin, heroin med flere). Det vil sige, at dosis ikke over tid skal øges i så stor grad for at opnå samme virkning. Derimod kan nogle udvikle øget følsomhed. Det vil sige, at man tåler stadigt mindre, før man får virkninger, som f.eks. angstanfald - og kramper kan da også forekomme selv ved små doser.
Faren for afhængighed er størst, hvis man ryger crack, eller hvis man indtager stoffet direkte i blodårerne (intravenøst).
Desuden er der dokumentation for, at kokain gør hjernen hyperfølsom for rusen, så en lille dosis kokain udløser en stærk trang. Trangen kan ligeledes udløses af ”cues”, altså ting man ser, lugter eller hører, som minder om kokain.
Afhængighed udvikles hurtigt. Alkohol, opioider eller beroligende medikamenter bruges ofte for at dæmpe de ubehagelige virkninger af kokain. Dermed er der stor fare for at udvikle blandingsmisbrug og afhængighed af flere rusmidler.
Desuden lokker en del udspekulerede sælgere af stof deres kunder til f.eks. at købe heroin, hvis de i forvejen er blevet afhængige af crack – eller omvendt. På den måde tvinges brugeren ud i dobbelt-afhængighed.
Behandling og afvænning
Har man udviklet en problematisk brug af kokain, har kommunalbestyrelsen efter Servicelovens § 101 pligt til at tilbyde behandling. Der skal gives et tilbud om behandling inden for 14 dage, fra man har henvendt sig.
Behandlingen består almindeligvis i samtaler, og der kan tilbydes gruppebehandling.
Ved alvorlige symptomer som feber og opkastning ved en overdosis, er det nødvendigt at blive indlagt på sygehus.
Der eksisterer ingen specifik modgift mod kokain, som der f.eks. findes mod heroin. Der findes ikke egnede lægemidler, som er godkendt specielt til at behandle afhængighed af kokain. Dog har antabus vist sig effektivt for kokainafhængighed hos nogle patienter, formodentlig fordi de under påvirkning af alkohol bliver fristet til at bruge kokain. Det er vigtigt, at der er en grundig overvågning fra lægens side, da der kan være bivirkninger ved brug af antabus og interaktioner (stoffernes indflydelse på hinanden) ved brug af andre rusmidler. Man bør formodentlig ikke tage antabus, hvis der er et forbrug af cannabis, da antabus og cannabis tilsammen kan forårsage ubehagelige psykiske symptomer.
Forskellige midler og terapier kan lindre symptomer og hjælpe brugeren gennem afvænning.
Kokain kan påvises i blodet i nogle timer, efter man har indtaget det, mens kokain kan påvises i urinen i flere dage efter indtag.
Vil du vide mere?
