Overvægt, hvad er det?

Lotte Juul

diætist

Fakta

  • Overvægt og fedme øger risikoen for en række sygdomme og for tidlig død
  • Overvægt estimeres ved BMI-tal samt hofte-tajlemål
  • En sund vægt svarer til normalvægt med BMI 18,5 - 24,9
  • Sund vægt kræver en sund livsstil - fysisk aktivitet og sund mad

Hvad er overvægt?

Overvægt er en tilstand med for meget fedt på kroppen, som kan føre til dårligt helbred, sygdom og tidlig død.

Til at vurdere om du er overvægtig, anvendes kropsmasseindex (Body Mass Index, BMI). BMI tager udgangspunkt i forholdet mellem højde og vægt.

BMI er den bedste metode til at vurdere overvægt hos en population af mennesker, men er ikke nødvendigvis det bedste mål for det enkelte menneske. BMI tager nemlig ikke højde for fordelingen mellem muskler og fedt.

Meget lave mennesker eller meget muskuløse mennesker kan fejlagtigt klassificeres som overvægtige ud fra BMI på trods af normal fedtmasse. Derfor benyttes der også andre metoder til vurdering af mængden af kropsfedt blandt andet talje-hoftemål og badevægte med kropsanalyse.

Taljemål og talje-hoftemål kan fortælle noget om, hvor meget fedt der er omkring maven (abdominalt fedt), mens en badevægt med kropsanalyse kan estimere fedtmasse og fedtprocent. 

Udregning af BMI

BMI udregnes ved at dividere kropsvægt med højde x højde, BMI = vægt/højde2. Vægt skal angives i kilo (kg) og højde skal angives i meter (m).

Vejer du 90 kg og er 1,80 m høj, vil dit BMI være: 90/1,82 = 28. 

Du kan også beregne dit BMI ved at klikke her.

Følgende tabel viser WHO's klassificering af normalvægt og overvægt hos voksne mennesker ud fra BMI:

Klassificering

BMI (kg/m2)

Normal vægt

18,5 - 24,9

Overvægt

25,0 - 29,9

Fedme

≥30 

Fedme grad 1

30,0 - 34,9

Fedme grad 2

35,0 - 39,9

Fedme grad 3

≥40 

Et BMI mellem 18,5 - 24,9 er klassificeret som normalvægt og svarer til en sund vægt, der ikke er forbundet med øget sygdomsrisiko. 

Et BMI 25 til 29,9 er klassificeret som overvægt, mens BMI 30 eller højere er klassificeret som fedme.  

Udregningsmetode af taljemål og talje-hoftemål

Taljemål måles ved hjælp af et målebånd, hvor omkredsen rundt taljen måles. Mål på det midterste punkt mellem det nederste ribben og det øverste punkt af hoftebenet. 

Talje-hoftemål måles ved først at måle taljen som beskrevet ovenfor og dernæst måle hoftemålet. Hoftemålet måles på største omkreds af hoften. Divider så dit taljemål med dit hoftemål. 

Talje-hoftemål kan også beregnes ved at klikke her

Følgende tabel viser, hvornår taljemål og talje-hoftemål er forbundet med øget risiko for livsstilssygdomme:

 Taljemål kvinderTaljemål mænd Talje-hoftemål kvinderTalje-hoftemål mænd 
Ingen øget risiko <80 cm < 94 cm  
Moderat forøget risiko 80-88 cm 94-102 cm  
Svær forøget risiko over 88 cm over 102 cm  ≥0,85 cm
≥0,90 cm

Fedtprocent

Der findes ingen international grænse for fedtprocent ved overvægt og fedtprocenten kan være svær at beregne.

Nogle vægte har en såkaldt kropsanalyse, som kan vise muskel- og fedtmængden i kroppen. Det skal dog bemærkes, at disse analyser er usikre og dermed ikke helt nøjagtige. 

Er overvægt farligt?

Overvægt og fedme er forbundet med øget risiko for en række livsstilssygdomme, psykisk belastning og tidlig død. Der er fundet beviser på, at overvægt og fedme øger din risiko for blandt andet:

Overvægts betydning for livskvalitet og sygdom

Genetik betyder noget for din risiko for at udvikle overvægt og livsstilssygdomme.

Er du overvægtig, har du en højere risiko for at få livsstilssygdomme, dårligt helbred samt tidligere død end ved normalvægt. Omkring 2 % af alle dødsfald relateres til følgesygdomme til overvægt og fedme.

Jo højere BMI, desto større er risikoen for at udvikle livsstilssygdomme blandt andet hjertekar-sygdom, diabetes og slidgigt. 

Overvægt og fedme er skyld i flere dårlige leveår med nedsat livskvalitet sammenlignet med normalvægtige. I gennemsnit vil svært overvægtige mænd gå glip af 5 gode leveår og kvinder 10 gode leveår, sammenlignet med normalvægtige mænd og kvinder. 

Overvægt og fedme kan også påvirke den psykiske sundhed. Især overvægtige børn oplever flere psykosociale problemer som mobning, drilleri, lavt selvværd og dårligere livskvalitet. Hos voksne med overvægt eller fedme ses lavt selvværd og depression oftere end hos normalvægtige.

Hvad er årsagerne til overvægt?

Der er mange faktorer, som bidrager til overvægt og fedme. Det er sjældent kun én enkeltstående faktor, der fører til overvægt.

Typisk ses et samspil mellem fysisk inaktivitet, som følge af mindre bevægelighed i hverdagen og usund kostsammensætning. Overvægt er et resultat af ubalance mellem den mængde energi, du forbruger (bevægelighed, aktivitet og motion), og den mængde energi (kalorier) du indtager fra mad og drikke.

Et stillesiddende job, transport i bil eller bus, for lidt fysisk aktivitet i din fritid og for megen skærmtid øger din risiko for at udvikle overvægt.

Omvendt vil et fysisk krævende arbejde, aktiv transport (fx cykle på arbejde) og aktivt fritidsliv øge sandsynligheden for at opretholde en sund kropsvægt.

Har du en fysisk inaktiv hverdag, skal du spise mindre for at fastholde en sund vægt. Mens der er plads til et større energiindtag, hvis du har en fysisk aktiv dag.

Både arv (genetik), stofskifte, hormoner, psykologi, miljø og økonomi har betydning for forekomst af overvægt og fedme. Men den største ændring, vi har set de sidste 30-40 år, hvor forekomst af overvægt og fedme nærmest er eksploderet, er mindre fysisk bevægelighed, større portionsstørrelser og mere usund mad.

Mennesket er dovent fra naturens side og vil have en forkærlighed til at vælge den nemme løsning. Det gælder både mindre fysisk bevægelighed og mere mad/fastfood/snacks. Det kræver derfor en ekstra indsats at vælge mere fysisk aktivitet og bevægelse ind i hverdagen og planlægge gode måltider i løbet af dagen.   

Hvordan behandles overvægt?

Overordnet er der 2 ting du kan gøre;

  1. Spis mindre og vælg sundere (det vil sige færre kalorier) 
  2. Få mere fysisk aktivitet ind i din hverdag (øg dit energiforbrug)

Fysisk aktivitet 

Øget aktivitet, motion, bevægelse og sport er meget vigtigt, fordi det øger din forbrænding og hermed dit kalorieforbrug. Øget kalorieforbrug skaber plads til mere mad eller hjælper dig på vej mod en sundere vægt.  

Brug kroppen hver dag - både på arbejdet og i fritiden.

Eksempler på hvordan du kan få mere bevægelse ind i hverdagen:

  • Gå eller cykle til arbejde og indkøb 
  • Har du lang transporttid, kan du parkere bilen eller stige af bussen længere fra arbejde og gå det sidste stykke
  • Parker bilen længere væk fra indgangen til supermarkedet
  • Tag trappen, undgå elevator og rulletrappe
  • Gå selv efter kaffen og gå gerne hen og tal med din kollega i stedet for at ringe til ham
  • Stå ved dit hæve-sænke bord i stedet for at sidde ned
  • Holde gå-møder i stedet for møder omkring et bord
  • Stå hver gang du taler i telefon
  • Begræns sofatid og skærmtid
  • Tag del i dit barns aktive leg

Kost 

Sæt fokus på din kost både sundhed og mængder.

Nogle mennesker har gavn af at føre maddagbog i den første tid med kostomlægning. Hermed kommer kosten i fokus.

Det handler både om den mad du spiser til måltiderne, det du drikker, men også i høj grad det du spiser mellem måltiderne, i sociale sammenhænge samt evt. natmad. 

  • Spis sund mad ved at følge De officielle kostråd
  • Nedsæt portionsstørrelsen og spis på en mindre tallerken
  • Vælg oftest drikkevarer uden kalorier fx postevand, sort kaffe, te uden sukker eller sukkerfri læskedrik
  • Begræns snacking, fastfood, søde sager - dvs. alt det ekstra...

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Lotte Juul

konsulent, diætist, Hjerteforeningen

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Bente Klarlund Pedersen

overlæge, dr.med, leder af Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet, professor i integrativ medicin Københavns Universitet

Naja Zenius Jespersen

læge, ph.d., post.doc, Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen