Fagmedarbejdere
Koagulationsfaktorer II, VII, X (INR)
Hvad er Koagulationsfaktorer II, VII, X (INR)?
Undersøgelsen anvendes for at følge behandlingen af patienter med blodfortyndende medicin, også kaldet antikoagulationsbehandling, med de såkaldte vitamin K antagonister (fx indholdsstof warfarin),
Behandling med vitamin K antagonister kræver jævnlige blodprøvekontrol, hvor der måles en INR værdi. INR stiger med stigende effekt af behandlingen, og ved værdier over 4,5 er der øget risiko for blødning.
For de fleste tilstande tilstræber man, at INR-niveauet ligger på 2,0-3,0. Det gælder fx ved
- behandling af blodprop i ben eller lunge
- hjerteflimmer
- efter man har fået indsat biologiske hjerteklapper
Der findes en nyere type blodfortyndende medicin, der som gruppe kaldet NOAK. Denne gruppe medicin kræver som regel ikke blodprøvekontrol. Effekten af NOAK kan ikke bestemmes ved at måle INR. I stedet kræves specielle analyser.
Hvordan måles Koagulationsfaktorer II, VII, X (INR)?
Måles på veneblodprøve eller på bloddråbe enten fra øre eller finger.
Hvad er normalt?
- 0,9 - 1,1 INR (over 6 måneder) som ikke behandles med vitamin K antagonister
- Behandlingsmål er mellem 2,0 - 3,0 INR (ved de fleste tilstande inklusiv mekanisk aortaprotese) eller 2,5 - 3,5 INR (mekanisk mitralprotese)
Høje værdier ses ved
- Medicinsk overbehandling
- Følgende faktorer øger også INR
- Feber
- Fysisk hyperaktivitet
- Hjertesvigt
- Lever-/galdevejssygdom
- Nedsat indtag af føde
- Diarré
- Forhøjet stofskifte
Lave værdier ses ved
- Underbehandling
- Samtidig indtag af madvarer rig på vitamin K, se afsnit om vitamin K og blodfortyndende medicin
Vigtigt ved tolkning af prøvesvar
- Der kan være alders- og kønsvariation og nogle gange også forskel mellem laboratoriernes analysemetoder. De ovenstående normalområder (referenceintervaller) er derfor med forbehold for dette
- Hvis en prøve ligger udenfor normalområdet, vil lægen eller den hospitalsafdeling, som har bestilt blodprøven, vurdere, om det har betydning
Vil du vide mere
Kilder
Indhold leveret af