Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Forstoppelse

Tip en ven

Af: Svend Schulze, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 07.05.2013

Fakta

  • Forstoppelse er træg, hård og sjælden afføring. Det er en hyppig tilstand og giver udover sjælden afføring ofte smerter og ubehag i maven
  • Behandlingen er fiberrig kost, rigelig væske og motion
  • Der findes mange afføringsmidler, der kan øge og blødgøre afføringen

Hvad er forstoppelse?

Forstoppelse er træg, hård eller sjælden afføring. Problemet er omfattende blandt ældre mennesker og er hyppigere blandt kvinder end mænd. 20 % af befolkningen har forstoppelse, og 10 % bruger afføringsmidler.

Der er ikke nogen skarp adskillelse mellem hvad, der er normalt, og hvad der er unormalt. Man regner med, at det kun er ca. 30 % af os, som har helt regelmæssig afføring med en daglig tømning til fast tid. Selv om der går flere dage mellem hver tømning, behøver det ikke at være unormalt. Det afgørende er, om du oplever gener eller ubehag på grund af træg, hård eller sjælden afføring.

Hvordan fungerer tarmen?

Tyktarmen oversigtzoom

Tarmen er afhængig af regelmæssige måltider og tømninger. Undertrykker vi tarmens naturlige tømningsreflekser og venter med at gå på toilettet, får vi ikke tarmen til at "samarbejde" med os. Resultatet bliver en besværlig og mangelfuld tømning.

En fiberfattig kost gør, at små mængder slaggestoffer kommer over til tyktarmen. Tarmen stimuleres for lidt, og afføringen skubbes derfor ikke mod endetarmen.

Fysisk aktivitet stimulerer til bevægelse i tarmen. Stillesiddende arbejde og lidt motion øger derfor risikoen for forstoppelse. Dette rammer særligt ældre mennesker.

Enkelte afføringsmidler virker ved at stimulere tarmens aktivitet og påskynder på den måde tømning af afføring. Personer, som bruger sådanne midler over længere tid, vil efterhånden få problemer. Tarmen bliver udtrættet af den konstante øgede aktivitet, og efterhånden mister man evnen til at reagere på signalet om, at man skal på toilettet. Både forstoppelse eller konstant diaré kan blive resultatet.

Hvorfor får man forstoppelse?

Hos mange mennesker kan man ikke pege på klare årsager til forstoppelse. De hyppigste årsager til forstoppelse er uregelmæssige afføringsvaner, fiberfattig kost, for lidt fysisk aktivitet, misbrug af afføringsmidler og tilstanden irritabel tarm.

Ved nyopstået forstoppelse er det vigtigt at udelukke andre sygdomme. Det kan være nedsat stofskifte, smertefulde lidelser i endetarmsområdet, kræft i tyktarmen, depression og bivirkning af medicin. De typiske medikamenter, som kan forårsage forstoppelse, er smertestillende præparater, hostemedicin, calciumblokkere (hjertemedicin), antiarytmika (hjertemedicin), vanddrivende, antikolinergika, epilepsimedicin, jern, angstdæmpende midler og antireumatika.

Hvad er symptomerne på forstoppelse?

Sjælden og hård afføring og problemer med fornemmelse af ufuldstændig tømning.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Ved ændringer i afføringsmønsteret bør du søge læge. Dette gælder også, hvis der kommer blod i afføringen.

Hvordan stilles diagnosen?

Hvis man har ved vedvarende problemer, vil man ofte få foretaget en kikkertundersøgelse af tarmen. I nogle tilfælde vil man også undersøge tyktarmen med mere specielle undersøgelser, der kan vurdere muskel- og nervefunktionen. Det vigtigste er at udelukke andre mere alvorlige sygdomme.

Hvordan behandles forstoppelse?

De vigtigste principper i behandlingen af forstoppelse er regelmæssige afføringsvaner, en grov og fiberrig kost, rigelig at drikke, regelmæssig motion og eventuelt brug af afføringsmiddel, som øger mængden af afføring.

Gode afføringsvaner

Den vigtigste behandling ved forstoppelse er at indarbejde faste afføringsvaner. Gå på toilettet, når du føler trang til afføring, hold ikke igen. Har du ingen rytme i tømningerne, skal dette indøves. Gå på toilettet (uanset hvornår) på et bestemt tidspunkt efter et måltid - for eksempel efter morgenmad. Gør du det konsekvent dag efter dag, vil tarmen begynde at samarbejde, og den vigtigste forudsætning for problemfri afføring er opfyldt.

Animation om fordøjelsen 
Se animation om fordøjelsen

Grov og fiberrig kost

En grov og fiberrig kost gør, at mere af føden når ned til tyktarmen som ufordøjelig mad. Dette er slaggestoffer, og de udgør størstedelen af afføringen. Rigelig med slaggestoffer virker stimulerende på aktiviteten i tyktarmen. Der dannes mere afføring af blød konsistens, som let tømmes ud. De vigtigste fiberkilder er grove kornprodukter, frugt og grøntsager. Behovet for fiber i kosten er individuelt. For mange er det ikke nok kun at spise groft brød, fordi antallet af skiver, de spiser dagligt, er for lavt. Nogle har derfor behov for et fiberrigt måltid for at opnå tilstrækkelige mængder. Morgenmaden er blevet det mest naturlige fiberrige måltid. Der findes en række forskellige morgenmadsblandinger, som er beregnet til dette formål.

Rigeligt at drikke

En medvirkende faktor til forstoppelse er, at mange drikker for lidt. Et ekstra glas vand ved flere af dagens måltider kan korrigere for dette underskud og virke gunstigt på afføringens konsistens. Meget alkohol og kaffe gør afføringen tørrere og hårdere.

Fysisk aktivitet

Brug kroppen dagligt. Gå, cykle, løb, eller svøm mindst 30 minutter dagligt. Fysisk aktivitet stimulerer tarmen til at fungere.

Afføringsmiddel

Hvis du skal bruge afføringsmiddel, anbefaler man et såkaldt volumenøgende middel. Det er midler, som tiltrækker vand i tarmen, og som fører til, at der kommer mere afføring. Et alternativ er laktulose. Klyx bruges ved akut forstoppelse.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Forstoppelse er ofte en kronisk tilstand, men næsten altid ufarlig. Hos ældre, hukommelsessvækkede og demente mennesker kan langvarig forstoppelse føre til, at afføringsklumper "stopper til" i endetarmen. I sådanne tilfælde må afføringen graves ud.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen
Klik

Korte filmklip om sygdomme i mave- og tarmsystemet.