Senfølger efter kræft
Indledning
Senfølger efter kræft er helbredsproblemer, der opstår under eller efter den primære behandling og bliver kroniske eller som opstår og manifesterer sig måneder eller år efter behandlingen er afsluttet. Senfølgerne omfatter ny primær kræftsygdom og fysiske, psykiske og sociale forandringer, der er en følge af kræftsygdommen og/eller behandlingen af denne. Senfølgerne kan variere over årene og nogle er vedvarende eller bliver kroniske (SST: Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne 2017)
Kirurgisk behandling, medicinsk behandling (bl.a. kemo og immunterapi) og strålebehandling kan således alle være årsag til senfølger, og patienter oplever ofte at have senfølger af både fysisk, psykisk og social karakter samtidigt. Et øget fokus på tværfaglig håndtering af disse gener er et vigtigt område med henblik på at hjælpe patienter til at opnå et godt liv efter kræft.
Symptomer
Overordnet kan senfølger inddeles i tre hovedtyper, og den enkelte borger kan opleve forskellige typer af senfølger samtidigt:
Henvisning til sekundær sektor
Patienter i aktiv behandling eller i opfølgning skal ved bivirkninger/ senfølger som udgangspunkt primært hjælpes via den afdeling der har patienten i behandling/ opfølgning.
Den ansvarlige afdeling kan evt. kontaktes herom. Ved mistanke om senfølger efter afslutning fra hospitalet, kan patienten henvises til det relevante speciale, hvis symptomerne kan tilskrives et bestemt organsystem.
Ved mere uspecifikke biopsykosociale (træthed, smerter, kognitive vanskeligheder, søvnproblemer, angst for tilbagefald og depression) symptomer anbefales i første omgang kontakt til Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft (via specialisttelefon eller korrespondancemeddelelse).
Patienter med komplekse generelle senfølger
Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft, Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital, er for patienter der efter et behandlingsforløb for kræft – uanset kræftform og behandling – oplever komplekse generelle senfølger. Læs mere her
Senfølger efter kræft i bækkenorganerne
Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne, Aalborg Universitetshospital, er for patienter med tarmproblemer efter behandling for kræft i bækkenorganerne (tarm, urinveje og kønsorganer). Læs mere her
Patienter med sekundært lymfødem som følge af cancersygdom
Praktiserende læger kan alt efter hvilken organspecifik cancer, det drejer sig om, henvise patienter til onkologisk, mammakirurgisk, urologisk, gynækologisk og plastikkirurgisk ambulatorium, Aalborg Universitetshospital til vurdering mhp. behov for lymfødembehandling. Den ansvarlige afdeling kan henvise til lymfødem behandling og vurdering i forhold til koppresionsærme hos fysioterapeuterne på sygehuset.
Undervisningsforløb for mænd med prostatakræft
Urologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Kriterier:
- Er behandlet for prostatakræft
- Diagnosen 'Erektil dysfunktion Y07 skal kunne stilles.
Henvisning til kommunale sundhedstilbud
Der findes kommunale sundhedstilbud om kræftrehabilitering / senfølger efter kræft i alle kommuner. Se en oversigt i nedenstående boks.
De fleste kommunale rehabiliteringstilbud kræver henvisning fra egen læge.
Henvisning til andre tilbud
REHPA-forløb for mennesker med eller efter kræft
Forskellige REHPA-forløb for patienter med eller efter kræft:
- Kræftrelaterede smerter og hverdagsliv;
- Træthed, hverdagsliv og kræft;
- Udvalgte senfølger, hverdagsliv og kræft;
- Fra ventetid til forberedelsestid – for mænd med nyopdaget prostatakræft og
- REHPA-forløb for unge voksne 18-39 år med eller efter kræft.
REHPA er et gratis rehabiliteringsforløb i Nyborg til patienter, der har brug for rehabilitering med eller efter kræft. Læs mere her
Oversigt over nationale tilbud
På dette landkort er der overblik over alle nationale tilbud til senfølger efter kræft.
Rådgivning til patienter og pårørende
Kræftens Bekæmpelse
Kræftlinjen tilbyder rådgivning om senfølger. Tlf.: 80 30 10 30
Senfølgeforeningen
På Senfølgerforeningens telefonlinje tilbydes rådgivning, støtte og hjælp til at tackle senfølger. Tlf.: 40 44 78 48.
Links
- Senfølger efter kræft, Lægehåndbogen
- Senfølger efter kræft, Patienthåndbogen
- Landkort over senfølgetilbud, VID
- DSAMs vejledning om kræftopfølgning 2019
- Angst, depression og frygt for tilbagefald af kræft
- Insomni blandt voksne personer behandlet for kræft
- Kræftrelateret træthed
- Neuropatiske smerter
ICPC
Følg linket for at se forløbsbeskrivelser, artikler i Lægehåndbogen og sundhedstilbud med samme ICPC-kodning:
Indholdsansvarlig
Praksiskonsulent Morten Ohrt
NB.
Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.